Posts Tagged ‘tanker og depression’

I interessen for at sætte mig ind i debatten om diagnosekulturen (iflg. Svend Brinkmann og Anders Petersen) og det Etiske Råds tematisering af emnet, gør jeg mig nogle tanker om min egen diagnose og mørket indeni mig.

hvad er en diagnose?

darkness-light

Det kan ikke ses, et sted indeni er det præcist sådan. Hver dag.

Alle ved hvad en diagnose er, alligevel gjorde det et indtryk på mig at læse definitionen på det (Baggrundstekst: “Diagnosen som begreb og praksis”, Det Etiske Råd Januar 25, 2016)Diagnosesystemerne skal med andre ord understøtte ønsket om at skelne den syge fra den, der ikke er syg. Men jeg er da ikke syg! Er jeg? Nu har jeg været velfungerende de sidste 3 år. Nu hvor jeg skriver det, lyder det også lidt mærkeligt at omtale sig selv som velfungerende. Det jeg mener, er, at jeg udefra er lige så normal og rask, som du og andre (!).

mørke tanker

Naturligvis dukker mørket op hver gang, jeg har været syg med forkølelse eller influenza. Og der er også en grund til at mit liv, og vores samliv og familieliv er indrettet, som den er. Så jeg er da helt som alle andre…eller? Jeg burde da ikke have diagnosen mere?! Eller…jeg tør ikke spørge min mand (af frygt for at han bekymrer sig unødigt) om det er helt normalt eller om det er det, der adskiller en som mig med 3 depressioner bag mig fra jer andre? At jeg i baghovedet har en lyst til bare at græde eller lægge mig ned og give op!

er mørket forskellen?

Jeg genkender godt, at depressive udtryk er blevet en del af sproget i dag. At når vi har en trist dag, så “er vi lidt depressive i dag” og at nedtrykthed forveksles med depressive tanker. Det er det, der forvirrer mig nu, for hvad er forskellen på mit mørke og andre raske og normale mennesker, der ikke har en diagnose eller 3 depressioner bag sig? Min hverdag er god uden at være alt for skemabelagt. Jeg har en superdejlig mand, et godt sexliv, børn der trives og som jeg synes jeg har et åbent og ærligt forhold til. Jeg har arbejde, som jeg er helt almindelig glad for og en økonomi, som kører rundt. Jeg har alt. Alligevel er jeg på nippet til at lægge mig og ikke rejse mig igen, uden nogen særlig grund. Har alle det mørke i sig eller er det, det, der adskiller mig fra andre?

Advertisements

Hvad er jeg? Jeg er raskmeldt fra psykiateren. Jeg startede på fuldtidsjob for 9 mdr siden, er kommet godt igennem den første tid og er superglad for arbejdspladsen og arbejdet. Jeg skal for altid tage mine forholdsregler, forebygge og mærke efter for efter 2 eller 3 depressioner (who is counting) har jeg en diagnose, men jeg er IKKE syg. Er jeg psykisk handicappet?

i kasse og med mærkat

Min kæreste er personlig træt af at alt skal defineres, sættes i kasser og mærkes, så vi rigtig kan gå rundt og føle vi fejler noget. Det forstår jeg sådan set godt. Og jeg tænker, da også over hvorfor jeg har brug for at blive stemplet og høre til en kategori. En definition giver jo en fælles forståelsesramme – vel at mærke hvis vi forstår det samme ved en betegnelse. Tænk bare på stereotypen af en med diagnosen ADHD. Alligevel forstå jeg godt min kærestes tanker om, at man kan gemme sig bag nogle bogstaver og tillade sig alt (?). Som Lind P sagde i sit nyeste show: Så sidder der en dreng bag mig i bussen og sparker mig ind i ryggen og da hun vender sig vredt om, undskylder moren drengens opførsel med: Han har ADHD. Hvor hun tørt bemærker: Nej han er da super uopdragent!

hvad er et handicap

Det seneste jeg har hørt er, at man kan være psykisk handicappet! At man kan enten være en, der lever med et fysisk eller psykisk handicap. Er jeg sådan en? Lad mig smage på definitionen. En fysisk handicappede er vel en, der sådan set ikke er syg, men har et handicap, som man skal lære at leve med og indrette sig efter boligmæssigt, livsstils- og arbejdsmæssigt. Eller har jeg mon misforstået det hele og det bare handler om psykisk handicappede? Det er i hvert fald det jeg forstår på Odense Kommunes hjemmeside. Iflg. WHO er et handicap lig med en funktionsnedsættelse + en samfundsskabt barriere. Hmmmm… På Wikipedia står der:

Må jeg parkere her?

Må jeg parkere her?

“Et handicap er en permanent fysisk eller psykisk sygdom.
Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for livsførelsen. Det skal altså være en funktionsnedsættelse, der ikke kan kompenseres helt for og som dermed giver barrierer i samfundet.”

er jeg så psykisk handicappet?

Jeg har jo en diagnose og har dermed et permanent psykisk handicap, men den er sådan set ikke i udbrud. Jeg tænker, det lidt som et udslæt (fordi jeg inderst inde ønsker mig prikker, så depression/angst kan ses), som enten er i udbrud eller ej. Så igen jeg er ikke syg og bortset fra de forebyggende foranstaltninger, som mit liv er nødt til at bygge på for at jeg kan fungere, så er jeg jo hel “normal”. Jeg hørte om en, der kunne skjule sin fødselsdepression på sit cv, da det jo skete ifb. med fødsel og barsel. Jeg kan jo i den forbindelse godt se, at der er noget om hendes pointe, for arbejdspladser med fysisk handicappede medarbejdere skal indrettes derefter og hensyn skal tages. Men vi skal skjule vores “handicap” og lade som om vi er helt almindelige, når vi ikke er. Jeg selv lagde dog ikke skjul på mit såkaldte handicap, men det var ikke et bevidst valg fra min side – det var bogen, der gjorde det naturligt at tale om det.

Jeg skal nok bare lige smage lidt mere på ordene – et liv med et psykisk handicap….Jeg tænker også: Hvis jeg så er psykisk handicappet, giver det mig så ret til en handicap parkering?

Nu har jeg været i arbejde i 9 måneder. Pt har jeg travlt og de sidste par uger haft overarbejde næsten dagligt. Jeg kan mærke det tærer – ikke mængden af arbejde! Det kan jeg sige med sikkerhed, da jeg heldigvis har fuldstændig overblik over, hvad der gør mig stresset. Det er arbejdstimerne kontra den hvile, jeg faktisk har brug for og som jeg ikke får, der tærer.

at arbejde sig op

hvorfor tror jeg det en dag bliver lutter lagkage?

hvorfor tror jeg det en dag bliver lutter lagkage?

I starten handlede det meget om at lære alt det nye og vi var som par og familie indstillet på, at jeg naturligvis ville være smaddertræt efter arbejde og at min kæreste nok kom til at stå for meget af husholdningen og pigerne. Så helt efter “bogen” faldt jeg i brædderne og sov rask væk et par timer inden aftensmad kl. 18. Til gengæld – ikke fordi vi kører hjemmet og vores forhold som et milimeterdemokrati – har jeg forsøgt efter bedste evne at være på i weekenderne og givet min kæreste fri og frihed. Efterhånden har jeg med hjælp fra ham, set “fremskridtene”: Jeg har ikke brug for den lur efter arbejde og jeg er mere på i hverdagen over for pigerne og ift. aftensysler og pligterne.

det forebyggende arbejde

Det er også lykkes mig at holde fast i de forbyggende ritualer, jeg har lært at gøre for at leve med de depressive tanker: Jeg mediterer om morgenen inden arbejde, selvfølgelig mere vellykkede end andre gange. Jeg løber 3 gange om ugen og hvis jeg ikke lige får løbet, har jeg fundet et 7 minutters styrketræningsprogram, som gør op med min dårlige samvittighed og bange anelser for at falde i en depression igen. Alt sammen, noget der udelukkende har kunnet lade sig gøre pga. min kærestes velvilje og mine pigers forståelse. Og selv de dage, hvor jeg simpelthen er for træt eller har arbejdet over, så er det også lykkes mig nogenlunde at være bevidst om at jeg har truffet valget og stå ved det.

vil det nogensinde blive bedre?

Nu er der gået 9 måneder – og vil det nogensinde blive bedre? Tænker jeg! For idet jeg tænker det, bliver jeg bevidst om, at jeg på en eller anden måde alligevel har bildt mig selv ind, at jeg/vi er i en opstart og så vil udviklingen gå proportionel dvs at jeg en dag…ja hvad? Det er som om, at jeg hele tiden falder i den illusion om at det kun kan blive bedre, når det i virkeligheden bare handler om, at i dag gik super godt, i forgårs bedre og i morgen knap så godt…at hver dag er en ny dag og det faktisk er omsonst at tro at arbejdet en dag for sådan en som mig – dvs. en, der er stærk disponeret for depressive tanker/depressioner – bliver ren rutine og livet lutter lagkage. Og måske er det meget normalt?!

Forskere fra Århus Universitet har påvist, hvordan mindfulness virker og påvist, at det har stor effekt på opmærksomhed og på impulskontrol (følelsesmæssig kontrol). Netop øget opmærksomhed og bedre impulskontrol, er effektive værktøj til behandling og forebyggelse af depression.

forskningsresultater af mindfulness

Forskning om mindfulness: Det giver øget opmærksomhed og bedre følelsesmæssig kontrol

Forskning om mindfulness: Det giver øget opmærksomhed og bedre følelsesmæssig kontrol

Forskning har vist, at korrekt brug af mindfulness giver det øget opmærksomhed og kan være med til at ændre vores følelsesmæssige kontrol (impulskontrol). Selvom jeg selv har erfaret netop disse effekter af mindfulness, er det rart at der nu foreligger forskningsresultater, der kan understøtte det, jeg selv kan mærke. Jeg hørte om forskningsresultaterne på P1 Videnskabens Verden. Forskningen er gennemført på Århus Universitet af Andreas Roepstorrf professor og Micha Allen Phd på Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN). Det, der er problemet med mindfulness, er, at det har forskellige effekt fra person til person. Samtidig med hvor meget eller hvor lidt man træner også har en indvirkning på resultatet. Men de 2 herrer er kommet om de problemstillinger og har nu sikre forskningsresultater på effekten af mindfulness.

forskning på opmærksomhed, kognition og følelser

Hvor lang tid tager det at reagere og tage en beslutning under en følelsesmæssig pres. Forskningen skulle påvise, at de forsøgspersoner, som har dyrket mindfulness har bedre følelsesmæssig kontrol og derfor hurtigere kan træffe en beslutning trods et mentalt følelsesmæssigt pres. Overordnet fandt de frem til 3 resultater:

  1. Mindfulness giver mere opmærksom og følelsesmæssig robusthed
  2. Effekterne afhænger af hvor længe og hvor intensivt, man har dyrket mindfulness
  3. At den enkeltes baggrund og historie har indflydelse på, hvordan du reagerer på et mindfulness forløb

mindfulness kræver øvelse og tid

Forskningen tyder på, at ved behandling af svær depression har det gode effekter. Men meditationerne og øvelserne giver en hurtig effekt på øget opmærksomhed, men først senere giver det også en bedre følelsesmæssig kontrol. Dvs. at der skal et langvarig forløb til for at opnå de ønskede resultater og virkninger på en depression. Så er der også det faktum, at der findes forskellige typer af mindfulness meditationer. Her mangler forskningen stadig at påvise hvilke meditationer, der virker bedst ift. de resultater man vil opnå i fx behandling og forebyggelse af depressioner. Det vigtige budskab fra forskerne er dog, at for at opnå de positive effekter af mindfulness, er man nødt til at give det tid og være indstillet på, at din opvækst, fortid og historie har indflydelse på hvordan og hvornår, du kan nyde godt af de positive effekter af mindfulness. Hør indlægget fra P1 Videnskabens Verden – det er indlæg nr. 2 og dvs. at du skal 16:53 frem i udsendelsen for at høre det.

http://www.dr.dk/radio/player/?rid/1393188

Juhu jeg er vred! Lyder det underligt? Man siger, at det kun er gode mennesker, som bliver depressive, fordi de vender vreden indad. Jeg har i et stykke tid forsøgt at finde frem til min vrede. Endelig har jeg fået kontakt med den og føler vreden fuldt ud. For vrede er ikke kun dårligt. Vrede kan faktisk være adgangen til en sund måde at sige fra på og sætte en grænse for, hvad du vil finde dig i.

den konstruktive vrede

Mit forbillede er Mandy fra tegneserien Grummes eventyr med Billy og Mandy, for hun kan virkelig bare sige tingene lige ud. Suk.

Det kan være du tænker, at det som voksen kan virke omsonst at føle vrede over for sine forældre og den opvækst, man nu en gang har fået. Og ja, du har da nok ret i, hvis du tænker, at det er lidt for sent, og at barndommen ikke kan gøres om. Men at føle vreden, hvor jeg kan få lettet skyldfølelsen over mine depressive sider og placere ansvaret det rette sted nemlig hos mine forældre er så helende. Også selvom det blot er hos psykiateren eller hjemme hos mig selv i arbejdet med min egen personlige udvikling. Det er den konstruktive vrede, jeg føler. Den, der får mig til at se min opvækst og mit ansvar for mit liv, i et konstruktivt perspektiv i stedet for i depressionens lys, hvor jeg vender vreden indad. Derfor er jeg bare så glad for at være vred på dem, for det har jeg aldrig været.

vrede er en drivkraft

Hvis nogen gør noget ved dig, som du ikke bryder dig om, er det da meget konstruktivt og sundt at kunne give udtryk for det ved vrede. Vrede er en stærk følelse, en drivkraft, der får dig op på mærkerne, så du kan markere dig. Det er et signal til omverdenen om, at nu er det altså nu, der skal lyttes. Jeg ved nu, at jeg som barn helt naturligt har kunnet blive vred. Problemet er bare, at mine forældre aldrig hørte mig og tog mig alvorligt. Min far overskred gang på gang mine grænser. Min mor glattede ud og appellerede til min forståelse, tilgivelse og vær det større menneske. Hallo jeg var bare et barn! Forstå mig ret: Det er ikke, fordi den vrede nødvendigvis har ret, men det her handler ikke bare om at få slik eller trumfe et synspunkt igennem. Det her handler om en uret. Jeg er vokset op i en dysfunktionel familie med overgreb og en usympatisk far med et sæt forældre i et dårligt ægteskab. Og det at min vrede i disse forhold ikke er blevet hørt og forstået, har gjort mig depressiv.

vrede bliver til afmagt

Gang på gang at blive afvist, misforstået og overhørt, har for mig betydet, at jeg gang på gang har stået med en vrede, som langsomt er blevet forvandlet til en følelse af afmagt og tilsidst passivitet. Biologisk får vrede gang i adrenalinen, så du kan handle på den. Når du får afløb for vreden, føler at du bliver hørt og forstået og kan have en dialog om det, der gør dig vred, så forsvinder vreden igen og balancen er genoprettet. Mit problem er, at jeg ikke har fået afløb for vreden, og nu kan jeg slet ikke finde ud af at få det. Jeg vender gang på gang vreden indad, får ikke sagt fra eller sat mine grænser eller blot ytret en utilfredshed og så bliver jeg depressiv. Det må jo være mig, den er galt med siden bla bla bla… Så det, at jeg nu kan føle vrede udadtil og give udtryk for det – med forsinkelse mod mine forældre for mig selv her i min stue – er et tegn på en healingproces, der er gået i gang. Og dermed en chance for at forebygge depressioner fremover. Derfor: Juhu jeg er vred!

Jeg er glad for at have lært mindfulness. Jeg fik lejlighed til at komme på et mindfulness kursus hos psykiateren, da jeg var gået ned med stress og fik efterfølgende en middel til svær depression oveni. Da jeg var kommet nogenlunde over krisen og var mentalt parat til at arbejde mig ud af depressionen, meldte psykiateren mig på mindfulness kurset.

at være mindful

Mindfulness handler om at være til stede i nuet og træffe bevidste valg i en given situation. At være mindful kan både være, når du handler, men også i dine tankemønstre. Ift. stress og depression er mindfulness gavnlig fordi man ofte handler og tænker i gamle handle- og tankemønstre, som oveni typisk er negative eller er gået hen og blevet uhensigtsmæssige. Så når man i mindfulness taler om opmærksomhed og nærvær, handler det om at genkende sine handle- og tankemønstre, så man ved, hvornår man er på autopilot og hvornår man er bevidst og kan gøre eller tænke noget andet, end man plejer at gøre.

har en rosin en lyd?

Har du nogensinde bare kigget på en rosin?

Mindfulness og autopilot – lyder måske lidt indviklet, men hvis du tænker dig om, er der jo mange ting, som vi gør uden at tænke over det. Og hvor det naturligvis er hensigtsmæssigt ikke at bruge for meget hjernekapacitet på det. Fx at børste tænder, at gå eller cykle og at lave kaffe. Men når man gerne vil lære mindfulness, er det en god ide at starte der. Vi startede mindfulness kurset ved, at vi fik udleveret en rosin hver. Vi skulle så lægge mærke til lugten, konsistenten, formen, om den havde en lyd, fornemmelsen i munden, når vi puttede den i og når vi tyggede på den osv. Det var faktisk svært, for tankerne flyver afsted – og man er så hurtig til at dømme rigtig, forkert, godt eller skidt. Selv på en rosin.

mindfulness er bevidst nærvær

Ifm. en brainstorm skulle jeg sammen med 5 andre kigge på en klokke og beskrive, hvad vi så. Her lagde jeg mærke til, hvordan mindfulness havde lært mig at se klokken for det, den er. Det var så tydelig, fordi de andre gav klokken karaktér og funktion fx en hat, en svamp, til at ringe med, et tårn. Man kan godt sige en form for bedømmelse af tingen. Hvor mindfulness gjorde at jeg så sort, blank, rundinger, høj lyd osv. Kan du fornemme, hvad jeg mener? Det er den bevidste nærvær, der ændrer selve oplevelsen af lige netop en ting, det øjeblik eller den situation. Dvs. i mindfulness gælder det om, at træne koncentration, opmærksomhed, accept og bevidst nærvær, så man kan være sine tanker bevidste uden at dømme og træffe en bevidst hensigtmæssig handling.

Jeg sidder her og tænker over, det at være mor. Om hvor svært jeg finder at være mor. I det hele taget er det da en udfordring og et ansvar, som jeg nok tager mere alvorligt end gennemsnittet (?). Men i særdeleshed en stor opgave, når jeg har det svært og er deprimeret. Og måske tager jeg rollen som mor mere alvorligt og synes det er langt sværere end andre gør pga. den opvækst jeg har haft og den følsomhed, som jeg har med mig i livet.

moderinstinktet

Sommer på Langeland 2011

Under min første graviditet var jeg bekymret for, hvordan det ville være at være mor. Jeg var især bekymret for om, jeg ville slå til. Om jeg kunne finde ud af det. Så allerede i graviditeten havde jeg svært ved at se mig selv som mor. Det underlige, ved at have det svært ved at være mor, var, at det på en måde var taburiseret. Altså de modstridende følelser. Det blev ligesom slået hen, at der var ingen grund til bekymring og føle at det var svært, for lige så snart barnet var der, ville moderinstinktet blive vakt. Godt nok er min ældste 10 år nu, men jeg sidder nogle gange stadig og venter på det moderinstinkt.

hvor svært kan det være?

Alle elsker jo deres børn! Så hvor svært kan det være at være mor? Men det handler jo netop ikke om kærlighed og manglende tilknytning til barnet. Sådanne udtalelser er da at bagatellisere, at vi er nogle, der ind i mellem synes, det er svært at være mor! Det handler jo om helt andre ting, som følsomhed, egen opvækst, selvtillid og selvværd og manglende rollemodeller. Jeg elsker mine piger, men derfor er jeg da ikke den alvidende MOR, der bare instinktivt ved, hvordan jeg håndterer enhver situation og mener, at jeg gør det rigtige hver gang. Så det er noget værre sludder, at det blot handler om at elske dem, så kommer resten med.

depression og børn

Når man så har anlæg for depression, bliver usikkerheden omkring det at være mor, forstærket. For mit vedkommende skyldes det en dysfunktionel familie med en svag moderrolle. Ind i mellem tænker jeg, at jeg bare er en, der tilfældigvis er den voksne og mor, men at jeg i øvrigt slet ikke har noget at gøre med, at mine børn er så gode mennesker, som de er. Manglende støtte og anerkendelse af min identitet og følelser og tanker, da jeg var barn, der gør, at jeg i dag er konstant usikker på min intuition og fornemmelser for situationer eller omkring beslutninger. Og oveni en følelse af utryghed og en kronisk tilstand af højeste alarmberedskab, der gør, at jeg naturligt føler mig truet af verdenen. Kan du følge mig i, at alle de tanker gør det rigtig svært at være mor?

det behøver ikke være så svært

Men kan du også følge mig i, at netop fordi jeg har styr på de dumme tanker og deres ophav, gør, at jeg kan skille snot og skidt for sig. Når jeg har det godt, er det ikke så svært at se sig ud af kaosset og tænke, at det ikke er så svært at være mor. Så derfor er det vigtigt at fokusere på tankerne, så når man har det skidt, kan man stadig se, at det blot er depressionen, der forstærker følelserne og giver de dumme tanker næring. Så man kan berolige sig selv og anerkende tankerne og følelserne og holde ud at være i det. Så selvom jeg synes det er svært og et stort ansvar, så ved jeg med mig selv, at jeg gør mit bedste og det må være godt nok.