Posts Tagged ‘selvudvikling’

For nogle uger siden hørte jeg på P1, at læger ind imellem ser sig nødsaget til at give deres patienter en diagnose, så de får adgang til bestemte sociale ydelser og kommunale systemer – dvs. diagnosen åbner op for muligheder for patienten. Et megainteressant dilemma.

spil diagnosen

minions_2015-wideSidste år til en fødselsdag, mødte jeg en sygdomsramt sygemeldt kvinde, som på trods var superglad, nok den gladeste mest positive person, jeg længe havde mødt. Da jeg kommenterede det, kunne hun fortælle mig, at hendes positive indstilling over for det kommunale system ind i mellem kunne være en ulempe for “så kunne hun jo ikke være så syg…”!? Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan de personer, som er nødt til at spille diagnosen har det…

du er diagnosen

Nu havde den kvinde en fysisk sygdom og med fysiske diagnoser, kan man blive erklæret rask og helbredt. Problematikken opstår, når det drejer sig om en psykiatrisk diagnose – i det offentlige system, er man den diagnose resten af livet. Man kan ikke få den slettet igen. Man bliver i princippet heller ikke erklæret rask eller helbredt. Jeg har oplevet, hvordan det kan have konsekvenser for min egen selvopfattelse. Der var en periode, hvor jeg netop diskuterede dette med mig selv (og skrev blogindlægget “psykisk handicap”), for på daværende tidspunkt var jeg kommet over en svær depression. Min tredje. Så jeg var ikke syg, men heller ikke “rask” for jeg er disponeret for depressioner og mit liv er i dag indrettet derefter. Bortset fra det, er jeg jo som alle andre!

muligheden for at slette den?

I de sundhedsfaglige journaler og i det sociale system er min diagnose opført – det har jeg oplevet på anden vis, da jeg en gang ringede til lægevagten, desperat pga. søsyge (der så senere viste sig at være en virus på krystallerne i ørene). Jeg blev stillet om til psykiatrisk skadestue og måtte på det kraftigste afvise, at min tilstand var psykisk inden jeg blev stillet tilbage til lægevagten. Så hvem ejer diagnosen? Lægen, systemet eller patienten? Og skal patienten kunne sige takke nej til en diagnose? Måske få den slettet efterfølgende? Eller skal man kunne sætte diagnosen på “hold” indtil man har depression i udbrud igen?

Blogindlægget er inspireret af publikationen “Diagnosen som det bedste og værste”, kernetekst 1 (Januar 25., 2016) af etisk råd.

Advertisements

I mit arbejde med bogen Helterejsen af Mette Glargaard og Charlotte Lindhardt er jeg stødt på en yderligere opdeling af at være selvbevidst i 3 opdelinger: Selvfølelse, selvværd og selvtillid. Selvfølelse er evnen til at mærke hvad der foregår inde i dig selv. Selvværd er at vide, at du i dig selv er værd at elske og at være sammen med.

lavt selvværd

Jeg er godt klar over, at jeg har lavt selvværd og at det kommer sig af, at jeg hele min barndom kun har følt mig værdig, set og elsket, når jeg præsterede noget. Når jeg var flittig og mere end udførte mine pligter: Altså forudså hvad min mor ville have mig til at gøre af huslige pligter, så fik jeg ros. Særligt når mine forældre havde gæster. Jeg solede mig i de øjeblikke, hvor min mor eller far overfor gæsterne bekræftede, hvor dygtig, flittig og sød en pige, jeg var, fordi jeg var køkkenhjælp og serveringspersonale. Og selvom de øjeblikket efter fuldstændig overså mig, så var det øjeblik det hele værd.

de gider dig ikke

Helt klassisk har jeg lært at ignorere mine egne behov og sætte mig selv sidst. Jeg har lært, at det er forkert at bede om hjælp eller at sige fra. Jeg føler altid en kæmpestor taknemmelighed, når nogen gør noget for mig. Jeg føler altid, at jeg skal gengælde en tjeneste eller skylder nogen noget, når der er blevet gjort noget godt for mig. Selv når jeg har fødselsdag og får en hilsen eller gave. Jeg kan mærke hvordan alt inden i mig stritter imod, når jeg i bogen læser, at jeg har ret til at blive hjulpet uden at skulle gøre gengæld! Hos mig har det rent praktisk udmøntet sig i, at jeg er overbevist om, at mine venner i virkeligheden ikke gider mig med mindre, at jeg gør noget for dem.

værd at træde på

DoormatJeg bliver pludselig klar over, at fordi jeg selv tænker, at jeg ikke fortjener andres kærlighed og respekt bare ved at være mig, så er det det jeg udstråler over for andre. I samspillet med mennesker, der har selvværd og deres selvrespekt intakt, er det ikke noget problem. Men er jeg sammen med personer, der ikke bliver på deres egne banehalvdel, så bliver jeg trådt på – jeg refererer til den mobning, jeg har oplevet på min seneste arbejdsplads. Det er ikke for at sige, at jeg er skyld i de situationer, jeg havner i, for jeg kan jo ikke styre, hvad der sker i andre. Men det giver mig da en årsag og noget at tænke og arbejde med. Men først skal jeg erkende det. Pyh.

Wow jeg har virkelig lært noget brugbart. Jeg kender godt begreberne selvværd og selvtillid. Men at opdele selvbevidsthed op i endnu en kategori er helt nyt for mig! Det nye for mig er begrebet selvfølelse. Jeg er i gang med at arbejde videre med mig selv vha. bogen Helterejsen – slip følgerne af din opvækst og er kommet til arbejdet med min selvbevidsthed.

at være selvbevidst

følelser kommer og går - følelser er!

følelser kommer og går – følelser er!

I bogen definerer Mette Glargaard det at være selvbevidst at kunne mærke sig selv og tage ansvar for sig selv. Rent praktisk betyder det, at man ved hvorfor man gør som man gør. What’s in it for me?! Den er jeg helt med på. Derudover deles selvbevidstheden op i yderligere 3 pinde: 1) selvfølelse, 2) selvværd og 3) selvtillid. Jeg er godt klar over, at depressionerne og den arbejdsrelaterede stress, jeg gik ned med for 4 år siden, skyldes at jeg ikke var/er (er jo stadig ved at lære det) i stand til at mærke mine følelser, men jeg har behandlet det faktum under en kam som manglende selvværd. Så for mig giver det endnu en konkret knap, jeg kan skrue på, ved at få introduceret begrebet selvfølelse.

lav på selvfølelse

Jeg finder nemlig ud af, at jeg først og fremmest også er lav på selvfølelse. Selvfølelse handler om evnen til at mærke, hvad der foregår inden i dig selv. Du kender sikkert godt den der med at være meget oppe i hovedet. Altså jeg er rigtig god til at ræsonnere mig frem, erkende sammenhænge og årsag/virkning etc. men når det har handlet om, hvad jeg netop føler – ikke tænker – oplever jeg ofte, at kaosset opstår og det er svært at finde hoved og hale i følelserne. De tager over og enten styrer eller hæmmer mine tanker og adfærd. Mindfulness og meditation har langt hen ad vejen hjulpet mig, men når konflikter eller kritiske situationer opstår, oplever jeg, at autopiloten går på.

revolutionær opdagelse

For pokker det er stort for mig! For jeg bliver pludselig klar over, hvorfor jeg i nogle situationer eller konflikter reagerer som jeg gør. Jeg har med hovedet været bevidst om hvad der er det rigtige at gøre i en given situation, men det har betydet, at jeg har overset en væsentlig aktør i at passe på mig selv og tage ansvar for mig, nemlig hvad siger kroppen – hvilke følelser – nuværende som gamle – vækker en given situation i mig?! Jeg indser nu, at det helt sikkert har bidraget til at jeg har ladet nogen overtræde mine grænser. Og så har jeg typisk gået hjem med nogle følelser i klemme, som jeg så enten har vendt indad (depressioner) eller har udlevet overfor min kæreste eller børn.

Det er simpelthen revolutionerende for mig, for jeg ser pludselig vejen til at kunne forsvare altså tage vare på mig selv, lige når en situation opstår og forhåbentlig på en mere velovervejet og spiselig måde, som åbner op i stedet for at låse en situation fast. Juhu!

 

Jeg er gået i gang med bogen Helterejsen – slip følgerne af din opvækst af Mette Glargaard og Charlotte Lindhardt. Jeg hørte en Radio24syv Ibens podcast, hvor psykoterapeut Mette Glargaard var gæst. Programmet handlede om den perfekte barndom og familie og det som jeg fandt mest inspirerende var, at man ikke nødvendigvis skal have en opvækst i en dysfunktionel familie for at opleve trauma eller svigt eller have uhensigtsmæssige tanker, følelser og adfærd med sig ind i voksenlivet.

en helterejse?

Så det er noget med, at vi alle har noget med os fra vores barndom og opvækst, som vi er styret eller hæmmet af. Grunden til bogens titel er, at den på en rigtig fin og forståelig måde bruger folkeeventyr som metaforer på den helterejse, som livet er. Det er både underholdende men også tankevækkende at eventyrerne kan fortolkes ind i en personlig udviklingsrejse! Derudover er bogen fyldt med konkrete eksempler inspireret af klienter hos Mette Glargaard. Den er letlæselig og øvelserne er nemme at gå til.

værktøj og metoder

Jeg kender mine dæmoner og har erkendt en barndom i en dysfunktionel familie og taler med min kæreste om den tid, og ind i mellem også med mine søskende. Men det er alt sammen rationel tankegang og tænkning. I meditationen har jeg netop et afsæt til at kigge på de følelser fra den gang, der stadig hæmmer mig og blusser op, når jeg befinder mig i lignende situationer. Men jeg har manglet en platform, hvor barnet fra den gang og den voksne. som jeg er nu, kan mødes og få samlet op.

vær din egen gode forældre

Næh..et brev til mig!

Næh..et brev til mig!

Det værktøj har jeg fundet i bogen Helterejsen. Jeg har skrevet brev til mig selv ved at tage bogens øvelse om tilgivelse op. Jeg har som den voksne isay skrevet til den lille isay og på den måde fået lejlighed til at vise forståelse, medfølelse og omsorg for den lille isay’s følelser og tanker. Og det er fantastisk at kunne tage sig af den lille isay og så mærke at jeg er voksen nu og at jeg er der til at passe på, rumme hende og bevidst vælge at handle anderledes! Pt er det blevet til et par lange breve, for i øvelsen opfordres man til at skrive uden censur, disposition og redigering. Frit uden hensyn. Det skal nok blive til flere, for som forfatterne rigtig nok påpeger, så vil nogle af tankerne og følelserne og adfærden blive sluppet fri. Andre vil stadig være med en, men kan blive til et sår, der er helet.

Har du lyst til at høre podcasten, kan du klikke her: Ibens – Findes den perfekte familie? Eller den perfekte barndom?

Har du lyst til at læse mere om Mette Glargaard og bogen så klik her: Helterejsen – slip følgerne af din opvækst

Jeg vil i de kommende indlæg skrive mere om mit egen helterejse og tanker/erfaring med øvelserne, så er du med på vognen eller på den måde har arbejdet med dig selv, vil jeg som altid gerne høre fra dig.

Jeg husker ikke min første dag på mit arbejde, som jeg startede på for snart 10 mdr. siden. Jeg går ud fra, at jeg havde en naturlig nervøsitet for det ukendte og alt det nye, som jeg skulle i gang. Mentalt var jeg forberedt på at skulle starte op igen. Og det var min familie også. Et par praktikforløb havde også bidraget til at forberede mig og min kæreste på hvad vi havde i vente.

i virksomhedspraktik

Det er lidt derudaf, så stop og lidt langsommere....

Det er lidt derudaf, så stop og lidt langsommere….

I løbet af det års tid, hvor jeg var almindelig arbejdsløs – jeg blev raskmeldt efter 2 års sygeår – nåede jeg at være i et job med løntilskud og 4 virksomhedspraktikker. Selvom jobbet med løntilskud og den første praktik var virkelig exceptionelle dårlige oplevelser – begge var i et psykisk dårligt arbejdsmiljø og manipulerende ledere – kan jeg i dag se tilbage på begge de forløb med taknemmelighed: Jeg lærte at mærke efter, sige fra og være bevidst om mine værdier. De 2 efterfølgende praktikker var til gengæld super gode oplevelser: Det ene – Pure Culture ved Palby Marine – var et familiært miljø med nærværende mennesker – det andet – Würth Danmark – var professionelt med et højt fagligt niveau og hyggelige mennesker og en opmærksom leder. Også dyb taknemmelig for at begge steder gav mig muligheden for at udfolde mig professionelt på trods af det hul, der jo var opstået på mit cv.

adfærdsmønster

Det vigtigste ved alle forløbene var den indsigt, det gav mig på mit eget tanke- og adfærdsmønstre. Eller det vil sige, det mønster min kæreste havde observeret jeg havde. Hvilket kom in handy ved den sidste virksomhedspraktik, hvor jeg havde et fast job sat i udsigt. Han havde observeret at jeg de første 2 uger var fuldstændig nede på selvtillid, overbevist om at arbejdspladsen ikke brød sig om mig og at jeg ikke duede til noget. Så kom der en uge med stor fortvivlelse og vished om den store katastrofe, hvorefter det afløstes af en uge med lidt ligegyldighed blandet med at rutinen meldte sig. Og så startede det hele forfra på det næste praktik. (Virksomhedspraktik=4 ugers varighed). Udover tog arbejdet al min energi, så der var mange huslige pligter min kæreste stod alene med.

start på arbejde efter sygdom

Det er krævende for familien, for parforholdet og din egen tid at starte op på arbejdet eller et nyt arbejde efter et længevarende sygdomsforløb. For mig var det lykken at min kæreste var så opmærksom på mit mønster og gjorde mig bevidst om det. Det gjorde, at jeg blev bedre til at håndtere de uhensigtsmæssige tanker og slække på min dårlige samvittighedsfølelse. Ikke at jeg holdt op med med at have det dårligt og utilpas de første mange uger af en jobopstart osv. – det gjorde bare at jeg accepterede mine tanker, følelser og adfærd og ikke behøvede at udleve dem: Altså lade trætheden gå ud over min familie eller mig selv. Jeg kunne simpelthen sende mig selv i timeout (i seng), når jeg var blevet for overtræt. Så da jeg endelig fik et fast arbejde, var jeg så mentalt og fysisk forberedt at jeg nu efter knap et år kan sige, at jeg nu er i den fase hvor jeg slapper mere af nu hvor rutinerne melder sig.

Jeg har lige hørt noget virkeligt interessant omkring skyld, skyldfølelse og føle sig dårlig om sig selv. Jeg har downloaded lydbogen Getting UNstuck af Pema Chodron på Itunes – og i 3. afsnit fortæller hun om forskellen med Asien særligt tibetanere og Vesten omkring skyld. I tibetansk kultur – og måske faktisk også i asiatisk kultur – kender man faktisk ikke til skyld, skam og selvhad.

skyld følelser?

Titanen Atlas fra græsk mytologi, der bærer verdenen på sine skuldre.

Jeg kan godt huske, at jeg på et tidspunkt i Compassion kurset hos psykiateren, kom til at tænke over skam og skyld. Hvordan er det nu lige det føles? Hvornår er det nu lige man er skamfuld og føler sig skyldig? Jeg kunne simpelthen ikke lige få fat i det. Jeg kan huske, at jeg spurgte direkte for at få nogle eksempler på det. Jeg ved, at jeg må føle mig skyld for der er jo en grund til, at jeg har haft depressioner. Men fx har jeg ifm. incesten aldrig følt mig skyldig eller følt, at jeg har haft noget med det at gøre: Du ved nok alle de tanker om man kan have om, at jeg nok selv er ude om det. Og jeg har faktisk heller aldrig følt skammen, forstået på den måde, at jeg ikke har turdet fortælle om det til nogen. Jeg vidste også godt, at det ikke var normalt og at min far var forkert på den. Jeg ved også i mit hjerte, at mit selvhad skyldes min mors svigt: Hun forstod mig ikke de gange, jeg fortalte hende, hvad han gjorde.

Dalai Lama og skyld

Anyway Pema Chodron fortæller om Dalai Lama, der er sammen med vestlige lærere, som fortæller ham om den vestlige tendens til skyld, skam og selvhad. Dalai Lama forstod ikke hvad de vestlige lærere snakkede om. Pema Chodron forklarer i lydbogen, at tibetanere ikke har den form for selvbebrejdelse og selvhad i deres kultur. Naturligvis har tibetanere også ting de slås med hos dem selv og har også symptomer på depressioner, men de har ikke ordet og dermed begrebet for depressioner. De betegner sådanne perioder som at være i en mørk periode. Jeg fornemmer forskellen, gør du også? Det er jo en vigtig pointe. I hvert fald for mig giver det mening. For mig betyder det, at jeg kan se på de depressive følelser, som noget forbigående – noget som jeg kan anerkende og acceptere, men uden at jeg behøver at udleve det: Ja, det er naturligt at føle sig dårlig, skyldig og skamfuld med det, der er sket, men jeg er det ikke!? Er det klart, hvor jeg vil hen med det?

undren over selvhadet

Jeg var 4 år, da jeg kom til DK med min søster og blev forenet med min mor, som havde mødt en dansk mand. Jeg tænker, at den der grundlæggende mangel på skyld og skamfølelse, jeg har, skyldes min asiatiske baggrund. Jeg har altid været enorm glad for den humor, hvorved min søster, min bror og min mor kan se min far, vores fælles fortid og os selv på. Også sammen. Det gør det lettere at leve med den dysfunktionelle opvækst. Jeg kan også ind i mellem undre mig over min egen udvikling og visdom ift. andre, der er i samme båd som jeg. Hvordan kan det være, at jeg lever bedre med depressioner end andre? Hvordan kan det være, at jeg kan finde de ressourcer, der skal til, for at rejse mig op igen? Hvordan kan det være, at jeg kan sige til mig selv: Det, der er sket, er sket og har alligevel været med til at forme mig?

har jeg skyld?

Hvor kommer så det selvhad fra, jeg alligevel bærer rundt på? Jeg tænker, at det har noget med den katolske opdragelse, jeg har fået her i DK. Hmmm…anyway Pema Chodron fortæller om Dalai Lama, der blev interviewet af en psykolog Cutler (til bogen The Art of Happiness), hvor han spørger Dalai Lama, om der ikke er noget, som han føler skyld over eller fortryder. Han fortæller om en tibetansk munk, der opsøgte ham for at spørge til råds om nogle yogaøvelser, som munken pga sin alder havde svært ved at lave. Dalai Lama rådede ham til ikke at lave yogaøvelserne. Så hørte han, at munken var gået hjem og begået selvmord, så han kunne genopstå i en ung krop og lave yogaøvelserne. Cutler udbryder: Hvordan kom du nogensinde af med skyldfølelsen? Dalai Lama blev stille og tænke sig om – længe – hvorefter han sagde: Det er jeg faktisk heller ikke. Jeg lever med det men lader mig ikke gå ned over det.

I dag skal du have et lille tip om et nemt og effektivt værktøj til at gå fra negativitet til positiv fokusering. I starten udførte jeg denne over positive øvelse af pligt, men efter at jeg selv oplevede og mærkede den enorme effekt af at have et positiv fokus, gennemfører jeg nu denne øvelse af lyst.

positive ord

wulffmorgenthaler

I alt sin enkelthed går øvelsen positiv fokusering ud på, at du hver aften, inden du lægger dig til ro, gennemgår og skriver mindst 3 positive oplevelser, du har haft dagen igennem. Det kan være store oplevelser eller de små øjeblikke. Det kan også blot være noget helt trivielt, som at solen skinnede fra en skyfri himmel til noget storslåede som min kæreste overraskede mig i dag med gave og kys. Ved hver positiv oplevelse skal du også notere din tanker, dine følelser og din kropsfornemmelser ned: Hvilke tanker gik gennem dit hoved? Hvilke følelser havde du? Og hvordan føltes det i kroppen?

positiv tankemønster

Vi ved alle, at man fodrer det man har fokus på. Har du en depressiv side, er det nemt at falde i negativitet og glemme alle de positive – små som store – ting/situationer, der også sker dagen igennem. Det negative tankemønster kan man altså bryde ved blot at have en positiv fokusering ved hver dag at skrive mindst 3 positive ting ned. Det lyder for enkelt til, at det kan være effektivt. For mig gik der faktisk et godt stykke tid, før jeg overhovedet begyndte på det positive skriveri. På et tidspunkt hvor jeg var mere modtagelig over for at gøre endnu mere for at forebygge stress og depression, gik jeg i gang. Selvom det var med noget skepsis, at jeg købte mig en dyr notesbog – jeg var jo også blevet instrueret i netop at anskaffe mig en god solid notesbog, som jeg ville værdsætte og passe på som en skat – og gik i gang med at notere positive oplevelser ned. Men øvelsen viste sig at være utrolig effektfuld og givende i et kritisk øjeblik.

fra negativ til positiv dag

Det havde været en ganske almindelig triviel dag, men om aftenen skete der noget – jeg kan faktisk slet ikke huske præcis hvad – men det jeg husker er, at jeg gik op i sømmene og begyndte at dunke mig selv i hovedet over det. Et ondt negativt tankespind gik i gang og jeg husker jeg sad i sofaen og fik det rigtig dårligt. Ikke nok med det: Både den dag og hele mit liv var dårligt og negativt. Heldigvis og helt rutinemæssigt tog jeg min bog frem for at skrive inden sengetid. Jeg glemmer aldrig hvordan skriveriet og den positive fokusering fortrængte den negative oplevelse fra tanker, følelser og krop. Blot fordi jeg noteret positive ord og følelser ned og fokuserede positivt, blev den dag, som jeg normalt ville have konkluderet havde været en dårlig dag og efterfølgende ville have resulteret i dårlig nattesøvn og spekulering, til en god dag med gode oplevelser! Jeg gik glad i seng og sov godt.