Posts Tagged ‘mindfulness og depression’

Hver gang jeg er syg, det kan være en forkølelse eller influenza, så går det ud over min mentale tilstand. Det er som om at den ligevægt, balancering på linien mellem vanviddet og forstanden hvis du kan følge mig, går fløjten. Heldigvis er vi klar over det, så jeg kan med meditation kan rumme de dumme tanker og vi kan efterfølgende grine af det. Denne gang fik jeg dog en tanke om tilstanden, som jeg ikke har tænkt før.

mental utilregnelighed

Nu kan jeg mere end blot holde balancen!

Nu kan jeg mere end blot holde balancen!

Jeg er stadig en smule syg og så jeg er mærket. Anyway når influenzaen eller forkølelsen eller hvad det nu er, er på sit højeste, så kører mine tanker med “Jeg er dum, grim og fed!” til “Det er bare for hårdt, jeg kan ikke det her liv!”. Jeg lå i sengen på første sal forleden og fik den syge tanke eller rettere en slags vision, hvor jeg så mig selv åbne altandøren, springe ud og mærke vinden og suset mod kroppen…men så på en måde hørte jeg samtidig ungerne og min kæreste i haven, og mens jeg står der på den rigtige side af gelænderet (altså i tankerne), ser jeg deres reaktion på min livløse krop nedenfor altanen. Lige i det øjeblik tog jeg mig selv i illusionen. Jeg ved det jo godt. Jeg bliver altid mental utilregnelig, når jeg er influenzaramt.

sideløbende uligevægt

Jeg ved, at det skyldes mindfulness og meditation, at jeg kan rumme den mentale uligevægt, der kommer når jeg er fysisk belastet eller træt. Det betyder dog ikke, at det ikke er hårdt eller at jeg ikke “falder i”. Jeg kan godt miste overblikket og have svært ved at være sideløbende uligevægtig og så løber tårerne og jeg tager de dumme tanker for sande, så min kæreste bliver nødt til at minde mig om, at det blot er tanker og følelser. Men stort set kan jeg være sideløbende uligevægtig samtidig med at have forstanden med mig. Men denne gang slog en anden tanke ned i mig.

en gammel kending

Det slog mig pludselig, at tanken om at give op og ønske sig væk, er en gammel kending, en kendt ven. Jeg indså, at det altid har været med mig. Jeg genkender tankerne, når jeg tænker tilbage på de gange jeg har ligget syg hjemme hos mine forældre. Og jeg genkender dem, når jeg har haft tømmermænd efter en fest. Jeg måtte også lige tjekke med min kæreste om han nogensinde har haft sådanne eller lignende tanker, hvilket han slet ikke har haft eller har. Det er vildt syret at opdage det og se mig selv i et større perspektiv af mental uligevægtighed og så at indse, at jeg bare førhen ikke har haft teknikkerne eller mental kapacitet til at rumme dem, men netop har udlevet dem og på den måde endnu en gang holdt mig selv unødvendigt nede. Det er syret!

 

 

Advertisements

Nu har jeg været i arbejde i 9 måneder. Pt har jeg travlt og de sidste par uger haft overarbejde næsten dagligt. Jeg kan mærke det tærer – ikke mængden af arbejde! Det kan jeg sige med sikkerhed, da jeg heldigvis har fuldstændig overblik over, hvad der gør mig stresset. Det er arbejdstimerne kontra den hvile, jeg faktisk har brug for og som jeg ikke får, der tærer.

at arbejde sig op

hvorfor tror jeg det en dag bliver lutter lagkage?

hvorfor tror jeg det en dag bliver lutter lagkage?

I starten handlede det meget om at lære alt det nye og vi var som par og familie indstillet på, at jeg naturligvis ville være smaddertræt efter arbejde og at min kæreste nok kom til at stå for meget af husholdningen og pigerne. Så helt efter “bogen” faldt jeg i brædderne og sov rask væk et par timer inden aftensmad kl. 18. Til gengæld – ikke fordi vi kører hjemmet og vores forhold som et milimeterdemokrati – har jeg forsøgt efter bedste evne at være på i weekenderne og givet min kæreste fri og frihed. Efterhånden har jeg med hjælp fra ham, set “fremskridtene”: Jeg har ikke brug for den lur efter arbejde og jeg er mere på i hverdagen over for pigerne og ift. aftensysler og pligterne.

det forebyggende arbejde

Det er også lykkes mig at holde fast i de forbyggende ritualer, jeg har lært at gøre for at leve med de depressive tanker: Jeg mediterer om morgenen inden arbejde, selvfølgelig mere vellykkede end andre gange. Jeg løber 3 gange om ugen og hvis jeg ikke lige får løbet, har jeg fundet et 7 minutters styrketræningsprogram, som gør op med min dårlige samvittighed og bange anelser for at falde i en depression igen. Alt sammen, noget der udelukkende har kunnet lade sig gøre pga. min kærestes velvilje og mine pigers forståelse. Og selv de dage, hvor jeg simpelthen er for træt eller har arbejdet over, så er det også lykkes mig nogenlunde at være bevidst om at jeg har truffet valget og stå ved det.

vil det nogensinde blive bedre?

Nu er der gået 9 måneder – og vil det nogensinde blive bedre? Tænker jeg! For idet jeg tænker det, bliver jeg bevidst om, at jeg på en eller anden måde alligevel har bildt mig selv ind, at jeg/vi er i en opstart og så vil udviklingen gå proportionel dvs at jeg en dag…ja hvad? Det er som om, at jeg hele tiden falder i den illusion om at det kun kan blive bedre, når det i virkeligheden bare handler om, at i dag gik super godt, i forgårs bedre og i morgen knap så godt…at hver dag er en ny dag og det faktisk er omsonst at tro at arbejdet en dag for sådan en som mig – dvs. en, der er stærk disponeret for depressive tanker/depressioner – bliver ren rutine og livet lutter lagkage. Og måske er det meget normalt?!

Nu hvor jeg ikke er depressiv, har jeg undret mig over hvilke naturlige fordele, der er, ved at blive depressiv. Der må være en kobling til evolutionen. Men hvad? Hvordan kan det være en naturlig evolutionær strategi at blive depressiv? For det er naturligt at reagere med depression som en beskyttelsesstrategi mod en trussel. Jeg kunne bare ikke se, hvordan det gavnede vores forfædre under de betingelser, som de unægtelig levede under i det moderne menneskes spæde start. Men det viser sig, at depression netop sikrede vores overlevelse evolutionsmæssigt.

evolutionens beskyttelsesstrategier

Sådan føles det i dag at være depressiv.

Fra spæd er pattedyr programmeret til at reagere på trusler. Vi græder og kalder på vores mor og når mor besvarer vores gråd og kald og giver omsorg, stopper vores beskyttelsesstrategien. Men hvis gråden og kalden ikke blev besvaret, så kunne det tilbage i evolutionen være farligt at blive ved med at græde og kalde og gå omkring i forsøget på at finde en, der ville trøste, give tryghed og omsorg. Et ubeskyttet barn var et nemt offer for rovdyr. Derfor ville den bedste strategi i det tilfælde – og for at sikre artens overlevelse i evolutionshistorien – være at forholde sig passiv og gemme sig bagerst i hulen og håbe på, at mor kommer tilbage snart. Så den fortvivlede situation og den fortvivlelse, som depression også er, var en overlevelsesstrategi set med evolutionens øjne.

depression en naturlig reaktion

Så i evolutionen er der altså instinktivt i nogle situationer at blive depressiv. Det er en ældgammel strategi, som vi har i vores system længe før vi som mennesker udviklede selvbevidsthed og selvfølelse. Fordi vi er så selvbevidste og tænke over vores følelser, at de depressive tanker virkelige føles ubehagelige og vi fortaber os i dem. Vi kan hurtigt blive låst fast i de negative tanker for der hvor vi befinder os i evolutionen, er farerne og truslerne ikke så tydelige og enkle og vi har typisk sociale barrierer over for at reagere med vrede og aggressivitet. Kunne du forestille dig at råbe og true på din arbejdsplads!

evolutionen er skyldig

Det er vigtigt at forstå, at vi er indpodet i hjernen af evolutionen til at reagere med depression. Det er faktisk ikke min eller din skyld at blive depressiv, angst og selvkritisk ved stress eller andre ydre påvirkninger, der truer mig. Hvis man midt i depressionen er i stand til at gennemskue, hvad det er man reagerer på, kan man jo faktisk sige, at depressionen har gjort mig gavn.Vildt ikke?! Altså hvis jeg forstår, at jeg blot instinktivt reagere naturligt og arketypisk – knyttet til dårlige erfaringer det være sig omsorgssvigt, kritiske forældre eller ubehagelige følelser – kan jeg se igennem de negative tanker, selvbebrejdelserne og selvfordømmelserne. Jeg kan anerkende og acceptere min tilstand, tanker og følelser, vise mig selv omsorg og medfølelse og finde vejen ud af depressionen.

Vi kender godt den der med den gode stress. Men er der noget godt ved en depression? Det spørgsmål, stillede min gode forfatterveninde mig ifm. arbejdet med billedebogen om depression til børn og deres forældre. Jeg stillede det samme spørgsmål til psykiateren. Umiddelbart var hendes svar et klart NEJ. Men alligevel…

depression en desillusion?!

Accepter hvem du er.

Jeg har vist nævnt, at jeg er af den opfattelse, at det faktisk er ligegyldigt hvilken hændelse eller fortid, der ligger bag en depression. Eller stress, udbrændthed og sågar (sjovt ord) alkoholafhængighed. Faktisk er der ikke stor forskel mellem en alkoholafhængig og en depressiv person. Begge ting handler jo dybest set om flugt. Forstået på den måde, at den alkoholiserede bruger alkoholen til at flygte fra noget, som er ubehageligt eller svært. Den depressive synker ned i modløshed, dårlige tanker om sig selv, angst og hvis man kommer virkelig langt ud: Dødstanker. Så en depression kan vel også blot betragtes som en desillusion. At man er blevet desillusioneret. Noget, man forventede man kunne klare, kunne man alligevel ikke. Noget, som man troede var en ting, viste sig at være en anden. Forventninger eller krav, som viste sig at skuffe en?

kan man lære af depression?

I arbejdet med billedebogen blev jeg nødt til at karakterisere depressionen med egne ord. Jeg blev også nødt til at stille mig selv det spørgsmål om der er noget godt ved en depression? Kan man lære af depressionen? Da jeg tænkte over det, blev det mig pludselig klart, at svaret var “ja”. Jeg har jo lært noget af at komme ud på den anden side af depressionen. Jeg har lært meditation. Jeg har lært yoga. Jeg løber. Jeg har integreret 3 simple leveregler: Spis godt, sov godt og motion. Alt sammen noget som gør, at jeg fysisk kan være rustet til livet, som er omskiftelig. Rent mentalt og værdimæssigt har stressen og depressionen lært mig:

  • at jeg har et valg og kan træffe bevidste valg for mig selv, for mit parforhold, for mine børn – for mit liv.
  • at jeg har ressourcer og magten til at handle eller håndtere en situation, en livskrise eller hvad det måtte være.
  • at træne at blive i nuet og at acceptere at livet, tingene eller situationer ikke altid går som planlagt og at man faktisk ikke kan planlægge, kun være tilstede lige her og nu.
  • at træne at være tilstede og opleve livet som det er i stedet for at have tankerne fulde af planlægning, ønsketænkning eller dagdrømmeri, fremtidige gøremål eller handlinger.
  • at se en sammenhæng mellem den person, jeg er, og den opvækst og historie, jeg bærer rundt med mig og de tanke- og handlemønstre, som med det liv, jeg har i dag, er gået hen og blevet uhensigtsmæssige.
  • At acceptere mig selv, som den jeg nu endnu er og kan blive.
Så på den måde har denne depression været god for mig?!

Når vi er depressive, kan vi nemt komme til at tro, at vi er magtesløse og kan blive handlingslammede. Men der er faktisk meget du kan gøre. Selv i depressionen. Jeg har været inde på selvhjælp til depression med indlæg som motion og mindfulness. Men jeg er nødt til at skrive endnu et indlæg om meditationen som en genial selvhjælp metode ift. at komme ud af eller forebygge en depression.

hjælp til selvhjælp

Du har magten til at sætte dig selv fri.

Det lyder måske nemt, men hjælpen til selvhjælp ift. en depression er at blive opmærksom på, at du er magtfuld og du kan tage magten i dit liv. Depression er en tilstand, som både er kemisk, fysiologisk og psykisk. Når du ved det, kan du sætte ind på de 3 områder. Selvhjælpen kemisk er antidepressive. Fysiologisk er det alle former for motion. Det behøver ikke være en løbetur, men en rask gåtur eller yoga eller styrketræning. Det vigtige er, at du arbejder stressen ud og sætter gang i kroppens egen kemiske fabrik. Psykisk selvhjælp er først og fremmest at sige ja til den kognitive terapi og gøre arbejdet med at ændre dine tankemønstre. Derhjemme er meditationen den største selvhjælp i hverdagen.

ud af depression

Jeg er lige pludselig blevet klar over hvilken selvhjælp meditation er. I meditationen bliver jeg bevidst om de tanker, som optager mit sind. Først handlede det mest om at registrere tankerne. Jeg lagde mærke til at den tanke handler om planlægning. Den tanke om fremtidige gøremål eller handlinger. Den tanke er en bekymring. Den tanke var dagdrømmeri. Den tanke om fortiden eller om noget nogen sagde og som jeg svarede sådan på og så skete, der det og det og det. Kan du genkende det? Nu er jeg blevet i stand til at slippe den enkelte tanke ved at blive bevidst om hvilken betydning, de har i nuet. Det betyder, at jeg faktisk er blevet i stand til at lade dem være og være tilstede her og nu. Og dermed møde det, der sker med åbent sind.

hvor er selvhjælpen i det?

Prøv at tænke på første gang du mødte din kæreste eller mand eller en veninde. Du mødte vedkommende med åbent sind ikke?! Altså uden at dømme, bedømme eller fordømme den anden. Det var nemt fordi du var interesseret i at lære den anden at kende. Og pludselig kender du den anden så godt, at du bliver overrasket, når den anden ikke siger eller gør, som du forventede. Du lytter ikke mere. Du er holdt fast i et tankemønster om den anden. Sådan er det også med dine grundforestillinger om dig selv og dit liv. Det betyder, at du ikke giver dig selv mulighed for at reagere eller tænke umiddelbart på en person, situation eller ? Kan du se, at du ved at bruge meditation som selvhjælp kan sætte dig selv fri fra at fortsætte dine lidelser, din depressive negative tanker og tænke og reagere, ud fra nuet som den er.

Den nemmeste måde for mig at lære mindfulness på har helt klart været yoga. Jeg lærte yoga ifm. mindfulness kursus hos psykiateren som en del af behandling for stress og depression. Jeg har lige været gennem en stresset periode – og her kan det være svært at sætte sig ned og lave en mindful meditation. Så er yoga et godt alternativ.

yoga og afspænding

Yoga føles nogenlunde sådan her. Smiler.

Selv en 10 minutters mindful meditation kan være svært at gennemføre i stressede perioder. 10 minutter er lang tid, når man har mange tanker og de bliver ved med at optage ens opmærksomhed. Og faktisk sætter alle de tanker sig også i kroppen. Som anspændthed. De første par gange, jeg lavede yoga, blev jeg faktisk overrasket over, hvor usmidig og anspændt min krop alligevel var. Jeg er jo i god form, idet jeg løber 2-3 gange om ugen og derudover laver min. 2 gange styrketræning. Det viste sig, at jeg faktisk havde brug for afspændingen – især i nakken.

forskellige yoga øvelser

Vi var så heldige at lære 2 forskellige yoga serier med forskellige øvelser. Den ene yoga er som udgangspunkt liggende øvelser. I starten var “fisken”, hvor man er oppe på sine albuer og bøjer nakken bagover, min yndlings yoga øvelse. Jeg følte mig helt befriet, afspændt og afslappet, når jeg havde lavet den. I dagligdagen er det nu mest strækkeøvelserne, der giver mig mest. I stressede perioder kan jeg mærke, at jeg virkelig har brug for “fisken”. Den anden yoga er som udgangspunkt stående øvelser. Den bruger jeg som oftest efter styrketræningen, hvor jeg bruger mine arme rigtig meget. Så får de lidt fri under den stående yoga. I det hele taget er det en god ide at veksle lidt, for man kan nemt gå i autopilot, når yoga øvelserne bliver en rutine.

under stress og depression

Jeg kan også varmt anbefale yoga som en del af stress eller depression behandling. Så hvis du bliver det tilbudt, så tag imod det. Selvom det kan være svært i starten, så vil du hurtigt kunne mærke og nyde udbyttet af yoga. Når jeg har været depressiv eller er under stress, har jeg bl.a. svært ved at mærke mig selv og følge min intuition. Mærke efter, hvad jeg synes og mener. Der går yoga øvelserne – og faktisk også en bodyscan meditation – ind og hjælper mig tilbage i min krop og mine fornemmelser for en given situation. Derfor vil du måske i starten af fysiske – men også af psykiske – grunde føle ubehag, stress eller angst, når du laver yogaen. Det kan være svært at håndtere, men jeg kan varmt anbefale, at du står det igennem. Gevinsten er dig selv. Og det er vel, det værd?