Posts Tagged ‘konsultation hos psykiater’

Kom til at læse mit indlæg omkring online samtaler med net psykiater fra i går…jeg kom vist til at lyde alt for negativ – det er slet ikke meningen. Jeg er blot lidt skeptisk over for de argumenter, der blev opsummeret i artiklen, som skulle ligge til grund for forsøget med at skifte briksen hos psykiateren ud med Skype, skærm og videolink. For jeg tænker da, at det er et godt initativ og supplement til det fysiske møde mellem klient og psykiater.

chat med psykiater

Skype med psykiateren

Skype med psykiateren

Det lyder så banalt, når jeg skriver chat i stedet for online samtaler med psykiater, men faktisk afspejler det netop mine tanker for hvornår, jeg synes, at Skyping med psykiater vil være relevant. Måske er jeg på det punkt lidt gammeldags. Jeg har heller ikke chatvenner. Alligevel ville jeg personligt have det bedst med online samtaler, når

  1. Jeg har mødt psykiateren og har fået tillid til vedkommende. Altså som et supplement til de fysiske samtaler. Jeg tænker, at nogle af samtalerne i et forløb kunne foregå online eller når man har været igennem et forløb og sådan set skal udsluses, så kunne de opfølgende samtaler med fordel også foregå på Skype.
  2. Jeg fx føler, jeg er på vej ned i depressionens dynd igen og gerne vil være tryg ved at have psykiateren orienteret om mine bekymringer. Pt er jeg jo arbejsløs og føler mig presset. På de hårde dage vil det være rart med opmuntring og støtte for selvom jeg føler mig rustet til at klare de dage også, er det jo altid rart at have en ved hånden.
  3. Fx depressionen var i den milde udgave. Godt nok vil jeg helst undgå graduering af depression, for enten er man full-blown deprimeret eller også har man bare symptomer på en depression. Men lad os nu sige, at man har opdaget man har symptomer på en depression eller det er depression nr. 2 (du ved, når man først har haft sin første depression, er der stor sandsynlighed for at man får endnu en..), så kan jeg se, at der vil være fordele ved chatten, så sygdommen kan tages i opløbet.

ikke syg bare udfordret

Jeg er jo ikke syg eller deprimeret, men ift. andre mennesker og arbejdsløse har jeg en ekstra opgave med at holde øje med min mentale tilstand og holde mig mentalt sund. Jeg tager nok også afvisningerne (afslag på ansøgninger) hårdere end andre vil gøre og har nok også sværere ved at gribe telefonen og “sælge” mig selv til et job, så derfor vil det være rart at vende udfordringerne med en psykiater også.

net psykiater ja tak?

Så med ovennævnte argumenter i mente, så vil jeg sige ja tak, hvis jeg fik tilbudet om en net psykiater. Også selvom det ikke nødvendigvis var den psykiater, som jeg har gået hos i årevis og kender og har tillid til! Jeg vil dog foretrække at møde vedkommende fysisk først og hvis jeg var virkelig virkelig sindsyg – altså depressionen og angsten var virkelig i udbrud – så vil jeg stadig foretrække at mødes face-to-face.

 

Hvad tænker du? Er jeg for snæversynet?

 

Advertisements

I fredags kunne jeg i Jyllands Posten læse om Skype samtaler med psykiater. Artiklen var positiv over for muligheden for online samtaler fremfor fremmøde hos psykiateren. Og jeg er umiddelbart også positiv over for initiativet.

forsøg med online psykiater

God ide at skype med psykiateren?

God ide at skype med psykiateren?

Pt er det på forsøgsbasis i Region Syddanmark og iflg artiklen er de nuværende resultater af ordningen kun positiv. Særligt lagde jeg mærke til, at den pågældende psykiater var positiv overrasket over hvor nærværende en session pp trods af omstændighederne alligevel er og hvor meget kropsprog og signaler hun på trods også kunne aflæse hos klienten.

Alligevel rejser det hos mig nogle spørgsmål…

fordele ved online sessions

De praktiske fordele skulle være lavere takst og mindre ventetid. Det forstår jeg ikke for hvad er det ved online konteksten der gør det billigere end offline?! Jeg mener, hvis der stort set ikke er nogen forskel på, om man fysisk sidder over for hinanden eller digitalt sidder over for hinanden, så kan det vel ikke være huslejen, der udgør det meste af honoraret til psykiateren?!

Mht. nedsat ventetid – hvordan det for den pågældende psykiater skal vel stadig have tid, opdatere journaler mv. så tiden er vel den samme?!

flere kritiske punkter

Noget andet som også gør mig skeptisk over for online psykiater, er at man som klient ikke bliver udfordret til at komme op, ud af døren og afsted blandt andre.

Vi er så gode til at isolere og gemme os, især når depressionen raser, så at kunne tænde computeren og Skype med psykiateren er ikke nødvendigvis en fordel, men endnu et incitament til at putte sig derhjemme.

Hvad mener du?!