Posts Tagged ‘depression og stress’

I går fik jeg en opmuntring og et skub til at kæmpe videre. Jeg er jo P1 lytter og i går i Religionsrapport var emnet belejligt nok mindfulness, forskninng i virkningerne – har mindfulness en reel virkning på depression og stress – og et kritisk syn på fænomenets popularitet samt religiøse grundlag.

meditationens effekt?

Meditation har positiv effekt på angst, stress og depression!

Meditation har positiv effekt på angst, stress og depression!

Programmet havde sit afsæt i en nylig afholdt konference i Boston US, hvor de nyeste forskningsresulateter indenfor mindfulness bl.a. blev delt. I studiet sad forsker og psykolog Jakob Peet (håber det er stavet korrekt) fra Århus Universitet. Og han bekræftede at mindfulness/meditation har en signifikant positiv og lindrende virkning på depression, angst og stress. En grundig hjerneforskning af 8 tibetanske munke og deres dybe meditationspraksis påviste, at der skete aktive og dramatiske ændringer i pandelapperne i de områder, der styrer din adfærd og interaktion med andre. Og det blev blot fremkaldt med de intentioner, munkene havde med deres meditation!

mindfulness mindsker lidelse

Forskningen af mindfulness stress reduktion og mindfulness koginitv terapi har simpelthen påvist positive effekter på stress, angst og depression. Ved at træne din opmærksomhed, koncentration og stilhed i sindet, kan du lindre symptomerne på stress, angst og depression. Ved at opbygge din medfølelse og empati for dig selv og andre, kan du være med det, der er uden at analysere, evaluere eller være selvkritisk. Og det positive er, at du behøver ikke have en diagnose eller psykisk lidelse for at få gavn af mindfulness – alle vil opleve en positiv effekt af meditation!

motivation til at meditere

Suk… det var lige præcis det skub, jeg har brug for lige nu hvor jeg føler, at hver dag er en kamp med afgrunden. Jeg blev opmuntret af, at jeg har magten til at holde ud og gøre noget andet end det som mit sind pt helst vil: Nemlig at lade stå til, lade være med at meditere og lade mig synke ned i depressionens dynd. Så hvis jeg bare fortsætter min praksis og meditere dagligt, vil jeg kunne stå denne periode af mit liv igennem også. Kan du heller ikke lige tage dig sammen til at meditere eller befinder du også i et limbo, som jeg gør, så kan jeg varmt anbefale at lytte til gårsdagens P1 Religionsrapport og find motivationen til at “keep up the good work”!

 

Advertisements

Pyh jeg har lige kigget på forskellige statistikker over psykiske lidelser. Med psykiske lidelser regner man alt med fra depressioner og angst til alkoholrelaterede sygdomme, Alzheimer skizofreni, manio-depressive og dem, der lider af panikanfald. Statistikkerne over antal danskere, der har en psykisk lidelse, er overvældende. Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor det er et tabu at lide af depressioner eller være i risiko for at blive deprimeret?!

20% har en psykisk lidelse

Depressive er også en mangfoldig gruppe.

På Europæisk plan viser tal fra 2011, at ca. 38% af alle europæere hvert år bliver ramt af en klinisk psykisk lidelse hvoraf 6,9% er depressive tilstande. Iflg. Lægemiddelstyrelsen er 757.800 danskere på en eller anden form for medicin mod en psykisk lidelse (2010). Det svarer til ca. 20% af befolkningen, der dagligt er under medicinsk behandling. Den største gruppe er dem, der lider af depressioner. 467.000 danskere er på antidepressiv medicin, hvoraf ca. 1/4 er i Region Syddanmark. Til sammenligning er der på landsplan 118.000, der lider af skizofreni. Og oveni det kunne man i 2009 se, at blandt de ansøgere til førtidspension udgjorde dem med psykiske lidelse 51% af ansøgerne. Vildt.

tabu at have en psykisk lidelse

Langt de fleste, der søger førtidspension, har været i beskæftigelse inden for de seneste 5 år, før de ansøgte om førtidspension. Og det er en statistik jeg fandt under Arbejdsskadestyrelsen (2009). Selv er jeg jo i fuld gang med at søge fast arbejde efter knap 2 års kamp mod stress og depression. Og jeg er blevet rådet til ikke at nævne depressionen og nøjes med at oplyse, at stress lå til grund for sygemeldingen. Det er jo sådan set også sandt, men der er vel ingen skam i at have en psykisk lidelse og været igennem 1 depression? Under de første 2 depressioner passede jeg stadigvæk mit arbejde og gjorde det netop, fordi jeg netop var åben mht. den psykiske lidelse og havde en leder, der ikke havde berøringsangst overfor det. Og naturligvis også en arbejdsplads, der havde plads til det. Senere udviklede arbejdspladsen sig med nye ledere osv., så der ikke var plads til en egentlig sygemelding og de valgte at fyre mig, men det er jo en anden historie. Nu er hypotesen, at jeg vil blive valgt fra hos nye arbejdsgivere på grundlag af min psykiske lidelse. Hmmm….

alle er i risiko

I princippet er alle mennesker i risiko for at få en psykisk sygdom. Alle kan i princippet blive depressive. Nogle har bare så anlæg for at blive det mere end andre. For nogle er det ren genetik, for andre kan en krise eller en traumatiserende oplevelse udløse depressionen eller en anden form for psykisk lidelse. Jeg kan godt forstå, at en arbejdsgiver hellere vil vælge en sund og rask medarbejder end en, der er i større risiko for at blive syg. Og statistikken viser også, at når man en gang har været igennem en del svære depressioner, så er det “nemmere” at mønstret gentager sig og at man livet igennem vil komme til at lide under flere svære depressioner. Jeg tænker bare, at for nogen udenforstående kan det være svært at se nuancerne og se, at en depressiv ikke bare er en depressiv, men at vi er nogle stykker, der også har et drive, der gør, at vi kommer styrket ud på den anden side og arbejder målrettet for at holde den psykiske lidelse under kontrol. Derfor tænker jeg, at jeg har en opgave i at være med til at bryde tabuet omkring psykiske lidelse, især depressioner, som jeg kender mest til og være med til at give et mere nuanceret billede af det at være depressiv. Amen.