Posts Tagged ‘behandling depression’

For nogle uger siden hørte jeg på P1, at læger ind imellem ser sig nødsaget til at give deres patienter en diagnose, så de får adgang til bestemte sociale ydelser og kommunale systemer – dvs. diagnosen åbner op for muligheder for patienten. Et megainteressant dilemma.

spil diagnosen

minions_2015-wideSidste år til en fødselsdag, mødte jeg en sygdomsramt sygemeldt kvinde, som på trods var superglad, nok den gladeste mest positive person, jeg længe havde mødt. Da jeg kommenterede det, kunne hun fortælle mig, at hendes positive indstilling over for det kommunale system ind i mellem kunne være en ulempe for “så kunne hun jo ikke være så syg…”!? Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan de personer, som er nødt til at spille diagnosen har det…

du er diagnosen

Nu havde den kvinde en fysisk sygdom og med fysiske diagnoser, kan man blive erklæret rask og helbredt. Problematikken opstår, når det drejer sig om en psykiatrisk diagnose – i det offentlige system, er man den diagnose resten af livet. Man kan ikke få den slettet igen. Man bliver i princippet heller ikke erklæret rask eller helbredt. Jeg har oplevet, hvordan det kan have konsekvenser for min egen selvopfattelse. Der var en periode, hvor jeg netop diskuterede dette med mig selv (og skrev blogindlægget “psykisk handicap”), for på daværende tidspunkt var jeg kommet over en svær depression. Min tredje. Så jeg var ikke syg, men heller ikke “rask” for jeg er disponeret for depressioner og mit liv er i dag indrettet derefter. Bortset fra det, er jeg jo som alle andre!

muligheden for at slette den?

I de sundhedsfaglige journaler og i det sociale system er min diagnose opført – det har jeg oplevet på anden vis, da jeg en gang ringede til lægevagten, desperat pga. søsyge (der så senere viste sig at være en virus på krystallerne i ørene). Jeg blev stillet om til psykiatrisk skadestue og måtte på det kraftigste afvise, at min tilstand var psykisk inden jeg blev stillet tilbage til lægevagten. Så hvem ejer diagnosen? Lægen, systemet eller patienten? Og skal patienten kunne sige takke nej til en diagnose? Måske få den slettet efterfølgende? Eller skal man kunne sætte diagnosen på “hold” indtil man har depression i udbrud igen?

Blogindlægget er inspireret af publikationen “Diagnosen som det bedste og værste”, kernetekst 1 (Januar 25., 2016) af etisk råd.

Advertisements

Vil nogen give mig et arbejde, når nu jeg har haft depressioner, er gået ned med stress og er psykisk sårbar? Jeg oplever både en almindelig tilgang til depressioner samtidig med at arbejdsgivere gør meget ud af at fortælle mig, at det er et hektisk arbejdsmiljø og om jeg tænker, jeg vil kunne klare det i de 4 uger, jeg er i virksomhedspraktik. Kan man overhovedet være depressiv, være i risikogruppen for depressioner og arbejde?

depression og arbejdsliv

Jeg har googlet mig frem til en rapport fra 2005-2007 udarbejdet af Psykiatrisk Privatklinik i samarbejde med Depressionsforeningen finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor der desværre står, at har man først mistet sit arbejde ifm. en depression, er det svært at komme i arbejde igen. Det skyldes stigmatisering, diskriminering og fordomme mod depressionsramte arbejdsløse. Men hvad er det et aktivt arbejdsliv kan gøre ift. depression eller en, der har været depressionsramt? Se rapporten her:

http://vidennetvaerket.dk/projekter/psykiske-sygdomme-1/depression-og-arbejdsliv/rapport-fra-projektet-depression-og-arbejdsliv-rapport-final-081007-doc-adobe-format-pdf.pdf

uden arbejde bliver man mere syg

Jeg har selv mærket på min krop og mit sind, hvordan jeg, når jeg er i arbejde, er mere psykisk sund. Arbejde forbindes jo ofte med identitet og livsindhold, men det er også en form for afledning. Har du prøvet at være arbejdsløs, kan du genkende følelsen af mindre selvværd og manglende selvtillid, som ugerne går, følelsen af ubrugelighed vokser og afslagene tikker ind. Jeg er kun enig i, at et arbejde kan være med til at forebygge nye depressioner fordi ens selvværd øges, man er uafhængig og fungerer og indgår aktivt i samfundet/sociale relationer.

et arbejde efter en depression

Rapporten er fra perioden 2005 til 2007, så hvordan mon det er i dag? Iflg. WHO lider 350 mio mennesker verden over af depression. Jeg fornemmer, at der er gode muligheder for medarbejdere, der rammes af depression, at beholde deres arbejde og at der er en villighed og råd og hjælp at hente for arbejdspladser, der vil arbejde for at beholde deres sygdomsramte medarbejder. Se her: http://www.psykisksaarbar.dk/ps/themepage217.aspx – link til et råd omkring arbejde og depression, som tager sit udgangspunkt på i et ærligt og åbent samarbejde mellem den syge, behandlere og arbejdsgiver. En løsning, der er hel i tråd med ovennævnte rapport. Et råd som også kan findes på Psykiatrifondens hjemmeside: http://www.psykiatrifonden.dk/forside/nyheder/seneste-nyheder-2/pa-arbejde-med-depression-angst-eller-stress

Åh nej, man kan jo få dagpenge i 2 år!

Åh nej, man kan jo få dagpenge i 2 år!

Men når det handler arbejdsløse, der har mistet arbejde grundet stress og depression, som har været igennem en arbejdsprøvning og er siden raskmeldt, er min oplevelse, at der er et slip og at der stadig hersker diskriminering, stigmatisering og fordomme. Man står temmelig alene og med ikke særlig gode referencer: For mit vedkommende – 2 års sygemelding og en tidligere arbejdsplads, der fyrede en under sygdom. Og artikler omkring det på nettet er ligeledes begrænset til at omhandle medarbejdere, der rammes af depression og som via et 3-enigt samarbejde kan fastholdes på arbejdspladsen eller arbejdsløse, der udvikler depression, grundet arbejdsløsheden.

Jeg mangler et råd for, hvordan jeg skal præsentere mig selv, forholde mig i en samtale til min fortid og karriereforløb samt hvordan jeg kan få et arbejde med det som grundlag.

Har du hørt om compassion? Compassion focused therapy – medfølelsesfokuseret terapi – er en nyere metode inden for den kognitive adfærdsterapi. Jeg er så heldig at have fået tilbudt et af de første forløb i DK hos den psykiater, jeg går hos. Rent konkret er compassion for øvede brugere af mindfulness. Next step så at sige. I mindfulness lærer man at være til stede i nuet. I compassion lærer man at være medfølende med det, der nu en gang er.

compassion – at træne medfølelse

“Compassion er en måde, hvorpå man kan være kærlig og omsorgsfuld overfor sig selv og andre, og derved opleve en højere grad af velvære, der heler og lindrer negative tanker og følelser.”

Jeg er supergod til at dunke mig selv i hovedet og tro at alt dårligt, der sker mig, er min skyld. Med mindfulness bliver man klar over, at livet er garanteret lidelse som lykkelige stunder. Ved at træne og være mindful kan anerkende, acceptere og rumme lidelse. Og måske vigtigst af alt lære at være bevidst om nuet: Hvad tænker jeg lige nu, hvad føler jeg lige nu og hvordan har jeg det lige nu. Du ved, så man ikke lever livet med hovedet under armen. Men du kender sikkert godt den der med at bebrejde, blive ked af eller ligefrem blive vred på sig selv, at man ikke kan ændre tingenes tilstand eller bare blive bedre til at være mindful. For pokker nu gjorde jeg det igen! Eller hvorfor kan jeg ikke bare være glad! Hvad det nu kan være man dunker sig selv i hovedet med. Med compassion lærer man at forstå at det kan være svært at ændre vane, at leve eller komme ud af stress eller en depression – og være medfølende med sig selv.

Paul Gilbert

Compassion metoden er udviklet af den engelske professor Paul Gilbert og kan bruges ift. at behandle stress, depression, angst og lavt selvværd. Hmm…. Compassion focused therapy er en kombination af nyere hjerneforskning, evolutionsteori, tilknytningsteori og den buddhistiske praksis med netop at træne medfølelse. Selvom man med mindfulness lærer at være sig bevidst med vores tanker, følelser og kropsfornemmelser – lærer at observere os selv i forskellige gode som dårlige situationer og finde ud af, hvad der egentlig foregår lige nu i vores sind, så kan det være svært at tage den bevidsthed og gøre noget ved det. Det er den der med, at jeg ved godt at jeg har depressive tanker og mønstre, men jeg kan simpelthen ikke ændre på det. Hovedet er klar over “fejlen”, men jeg er fastlåst og fastholdt i gammel mønster. Med compassion bliver man i stand til med fuld bevidsthed at ændre tingenes tilstand nænsomt og med medfølelse.

at tackle sig selv med compassion

Essensen i compassion – medfølelse – er en kærlig grundholdning til sig selv og andre. Ikke at forveksle med selvmedlidenhed Åh det er så synd for mig eller svaghed det er svært for mig. Det handler om lægge mærke til, at vi bliver overvældet af tanker og følelser og hvordan vi har det med det. Og at acceptere at livet på mange måder er fuld af lidelse som lykke stunder og at vi ofte er i vores følelsers vold. Det handler om at lære at møde vores sind og følelser åbent og med nysgerrig interesse (ikke fordømmende eller fordomsfuld) og træffe et bevidst valg fremfor at handle ud fra autopilot. Når autopiloten er slået fra – især ift. tanker, følelser og handlinger, der er dårlige for os – giver det plads til at være medfølende altså at se og acceptere nuet og dernæst overveje at gøre noget andet end man plejer og stoppe med at ligge under for problematiske følelser, tanker og handlinger.

Kognitiv terapi handler om at sætte fokus på tankemønstre og adfærden. Kognition betyder tænkning. Kognitiv terapi bliver også kaldt kognitiv adfærdsterapi. Det betyder, at man med en psykolog eller psykiater arbejder på at forstå ubevidste tanker og adfærd og deres sammenhæng. Derfor er den kognitive terapi form vist sig at være gavnlig ift. behandling af depressioner.

den kognitive diamant

Hvilke tankemønstre og handlinger holder dig fast i depressionen?

Da jeg i sin tid startede i kognitiv terapi, var en af mine første opgaver at lave en situationsanalyse eller som den faktisk bliver kaldt (har jeg siden fundet ud af) den kognitive diamant. Er du depressiv, kender du sikkert til det med at være i et tankemæssigt kaos. Ved hjælp af den kognitive diamant får du styr på dine tanker, dine følelser, de fysiske fornemmelser og dine handlinger eller adfærd om du vil. Det kan være ud fra en situation, noget som er sket, som gør dig trist eller modløs. Eller det kan være i forhold til en tanke fx “Jeg dur ikke til noget”. Så skriver du alle tanker, du har omkring den situation eller den tanke. Du skriver alle de følelser, der er forbundet med tanken eller situationen. Du beskriver kroppens reaktioner – de fysiske fornemmelser – og de handlinger, situationen eller tanken afføder. Det er ligegyldigt hvilken rækkefølge, du laver den kognitive diamant. Min erfaring er, at når man er i kaos, er det man umiddelbart har kontakt til nemmest at beskrive først.

overblik og forståelse

Er du med på, at du på den vis kan give dig selv et overblik over noget som er kaotisk og ubevidst. Du kan begynde at forstå dine personlige kognitive mekanismer og autopilot. Du vil begynde at forstå, hvordan en hændelse eller en tanke, kan sætte gang i en automatisk kognitiv tankesæt, der sætter gang i nogle følelser, handlinger og fysiske fornemmelser. Efterhånden finder du ud af dine egne grundforestillinger om dig selv og dit liv, der ligger under det hele. Det betyder, at du bliver bevidst om dine tankemønstre og handlinger. Og i forhold til en depression betyder det, at du kan tage fat i de uhensigtmæssige tanker og handlinger og ændre eller droppe dem.

mindfulness en form for koginitiv selv terapi

Når du aner dine grundforestillinger om dit liv, verden og dig selv, kan mindfulness holde dig fast i at blive mere og mere bevidst. Selvom det kan være angstprovokerende, så er en større bevidsthed om de uhensigtmæssige grundforestillinger vejen ud af depressionen og de negative tanker, der optager din kognition. Det lyder indviklet, men det er det ikke. I min mindfulness gruppe sad der en rigtig sød og betænksom kvinde, som var meget optaget af, at bestikket skulle være sorteret og vende på en bestemt måde i opvaskemaskinen. Du og jeg kan måske sagtens blive enige om, at det er da langt ude at bruge energi på sådan en lille ting. Men prøv at kigge på dig selv og tænk over hvilke tanker og handlinger, du selv hænger fast i og som holder dig fast i depressionen.

Kommer til at tænke på bivirkningerne. Bivirkningerne ved antidepressiv medicin kan jo naturligvis osse bidrage til modstanden mod at tage depressionspiller. Vi har vist alle hørt den med vægtforøgelse, som nok er den jeg frygtede allermest. Da jeg i sin tid stoppede med antidepressiv medicinen efter 2 dage, skyldes det osse, at jeg følte mig helt ved siden af mig selv. Og så måtte jeg jo heller ikke drikke øl eller anden alkoholholdige drikke på antidepressive. Hvad er dog det for et liv?

livet forværres

Griner. Godt billede på mit forstokkede syn på bivirkningerne ved antidepressiv medicin.

Udover vægten, alkoholen og følelsen af manglende kontrol, som den med at føle sig helt ved siden af sig selv jo kommer af, tænker jeg – var der så alle tankerne omkring øget sved, mundtørhed som helt klart fører til dårlig ånde helt uoverskuelige bivirkninger for mig. Så vil jeg jo være hel forkert og ulækker. Og så den aller aller værste: Udsigten til ingen sexlyst og ingen orgasme. Så vil ens parforhold jo helt klart gå fløjten. Jeg kunne slet ikke se, at livet med en depression i fuld blus, var værre end bivirkningerne ved at tage antidepressiv medicin.

droppede ud pga. bivirkningerne

Derfor gik jeg igennem den første depression uden antidepressiv medicin – dvs. jeg var jo stadig på de der Mirtazapin, men det var jo for at kunne sove. Det var jo ikke rigtige antidepressive. Og klarede den med at løbe og få kognitiv behandling hos psykiateren. Jeg arbejdede desuden stadig, så det var mest på hjemmefronten, at jeg følte mig helt nede i kulkælderen og ude af stand til at leve. Normalt. Hvad jeg ikke kunne se var, at jeg kun havde en lille depression eller mild til moderat tilstand, hvad det end betyder – og derfor kunne klare mig uden medicin. Men al den fokus på alt det negative og bivirkningerne ved antidepressiv medicin var jo osse med til, at jeg fik  alle bivirkningerne på de 2 dage, jeg var på pillerne.

glem bivirkningerne

Da jeg så stod over for den 3. depression som følge af stress på arbejde og dårlig ledelse, og overvejede om det var ok at komme på antidepressiv medicin, fik jeg et rigtig godt råd: Hvis du beslutter dig for at tage antidepressive, så vær positiv over for depressionspillerne og lad være med at læse om bivirkningerne. Tal i stedet med psykiateren eller lægen og smid indlægssedlen ud, når du får medicinen. Psykiateren var god til at fortælle meget lidt og kort om den antidepressiv medicin. Bivirkningerne talte vi om ud fra mit behov og hvilke ting, der var vigtige for mig fx at tage medicinen til nat eller om dagen. Selvfølgelig sveder og lugter jeg mere nu og selvfølgelig oplevede jeg mundtørheden meget i starten, men fordi jeg netop ikke vidste noget om bivirkningerne, gik jeg jo ikke rundt og lagde mærke om jeg nu fik det ene eller andet oveni.

Jeg er faktisk rigtig glad for at tage det antidepressiv medicin. Jeg får Cymbalta eller noget med X, som er et billigere præparat. Jeg er raskmeldt, men tænker slet ikke, at jeg skal undvære pillerne foreløbigt.

Jeg er i gang med en bog om depression. Nærmere en billedebog, der skal give depressionen en form og et sprog, så du som mor og barn/børn kan tale sammen om depressionen. Depressionens karaktér. Og konsekvenserne for samlivet, familie og børn og ikke mindst de sociale relationer.

hvorfor en billedebog om depression?

Udgangspunktet for billedebogen er 15 tegninger, som jeg satte mig ned og tegnede en eftermiddag, hvor de depressive tanker og angsten havde overmandet mig. Jeg havde brug for at forstå, hvad der nu skete med mig. Og jeg havde brug for at forklare overfor mine piger, hvorfor mor endnu en gang ikke kunne tage med til et socialt arrangement i børnehaven, som vi som familie egentlig havde gået og glædet os til. I børneøjenhøjde.

på jagt efter bøger om depression

Før den eftermiddag havde jeg længe været på jagt efter noget – bøger om depression for børn og unge eller en pjece, et eller andet – som jeg kunne bruge til at snakke med mine piger om depressionen og angsten. Det er jo noget som du sikkert kan nikke genkendende til: Bekymringen for vores børn. Ikke mindst for at få dem til at udtrykke deres følelser og tanker – og som følge deres adfærd og hensyn – pga. en mor med en psykisk sygdom. Godt nok fik jeg udleveret en pjece af psykiateren, men den var rettet mod mig og var derfor en vejledning om, hvad jeg kunne sige om depressionen og angsten og hvordan jeg kunne udtrykke det.

ADHD gåsen blev til depression slange

En af originaltegningerne til børnebog om depression

På vej hjem fra arbejde huskede jeg en podcast om en 11-årig dreng, der i sin behandling tegnede ADHD’en som en gås. Så kunne han slagte gåsen eller give den bank, så han på den måde ligesom fik sig distanceret fra ADHD’en. Derfor så jeg i mine tanker en slange, som var stor og tyk på midten, som havde den slugt mig. Et billede på hvad depressionen og angsten havde gjort ved mig netop den morgen. Og det var faktisk den første tegning, jeg tegnede den eftermiddag.

lav en billedebog

Om aftenen efter at have set min mand smile, min 3-årige være nysgerrig og spørge yderligere og min 9-årige komme listende og grine hjerteligt, indså jeg at jeg havde fundet midlet, som både gav depressionen og angsten form og et fælles sprog i min familie – uden at dramatisere min tilstand yderligere, men netop afmystificere den. For vi skal jo som familie lære at leve med at jeg i perioder kan blive depressiv og konstant skal arbejde for at holde det under kontrol. Andre kunne også se potentialet i tegningerne, så denne blog er om arbejdet med billedebogen og de tanker, det arbejde, afføder undervejs.