Posts Tagged ‘at sige fra’

Som tidligere nævnt har jeg selv brugt ordet dysfunktionel om min egen familie, dog uden helt at være klar over hvad det handler om. Jeg har skrevet om at være rollemodel, om grænseproblematikker osv. der alle er elementer i et familiesammenspil. I dette indlæg vil jeg dele endnu en site om funktionel og dysfunktionel familie, som jeg er faldet over i min research.

forskelle på funktionel og dysfunktionel

Jeg er bare vild med Pink's sang Family Portrait!

Jeg er bare vild med Pink’s sang Family Portrait!

Hvorvidt en familie er funktionel eller dysfunktionel handler om rollefordeling: 1) Hvem har lederskabet – børnene eller forældrene?, tilhørsforhold og sammenhold: Er man en del af et team eller står man alene i pressede situationer eller ved konflikter? 2) Identitet: Kan man være sig selv og som man nu en gang er eller skal man indordne sig og høre for karaktértræk, der ikke hører til familiens norm?3) Kommunikation og åbenhed: Kan man tale frit om alt eller er der uskrevne regler og klare tabuer? 4) Hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige mønstre: Kan alle slags følelser rummes? 5) Respekteres forskelligheder? Revser man sine børn for det tog jeg da ikke skade af. Når jeg læser denne udmærkede artikel, der sammenligner den funktionelle familie med den dysfunktionelle familie, rammes jeg da af nogle af de dysfunktionelle træk, som jeg videreføre i mit voksne liv ift. mine forældre…og tænker, hvordan mon det påvirker min egen lille familie.

http://www.terapeut.net/artikler/familie/slag.i.familien/god-famil-1.htm

95% af alle er dysfunktionelle!

I min research falder jeg over et citat, hvor forskere mener, at kun 5% af samtlige nutidige familier er optimale funktionelle. Jeg har forgæves forsøgt at finde frem til hvor gammelt tallet er. Anyway er det da umiddelbart tankevækkende, skræmmende og angstprovokerende at resten 95% er dysfunktionelle?! For ved nærmere eftertanke er der vel altid noget, som ikke fungerer i en familie – og så er spørgsmålet i hvor høj eller mindre grad det dysfunktionelle er. Der er vel altid et eller andet i en familie. Den udtalelse kender vi alle alt for godt. Jeg tænkte en gang, at det simpelthen ikke kunne passe, at der ikke er et eller andet i vejen med min kæreste: Noget i hans opvækst eller en betændt familierelation. Generelt set er min kæreste netop vokset op i en sund funktionel kernefamilie. Selvom jeg kan pege på nogle elementer som ting, man ikke taler om, familiekonflikter der har sat sine varige spor eller følelser der ikke bliver italesat, der præger ham som forældre, er der langt fra at kalde hans opvækst for dysfunktionel.

er din familie funktionel eller dysfunktionel?

Jeg fandt også et interessant link, hvor du kan teste din egen familie. Jeg forsøgte mig først med den familie, jeg er vokset op i. Selvom mine søskende og jeg er enige om, at vores familie ikke fungerede – altså var/er dysfunktionel, var det alligevel sjovt at lave testen for spørgsmålene gjorde det endnu mere klart for mig, hvad det var, der ikke fungerede i min familie. Den satte ord på dysfunktionalitet. Dernæst forsøgte jeg mig på min egen lille kernefamilie bestående af min kæreste, ældste datter fra tidligere ægteskab og fælles datter. Og som testen opfordrer en til, fås det bedste og mest reelle billede på funktionalitet/dysfunktionalitet ved at snakke om og spørge til hvert enkelt spørgsmål. Både mellem voksne og med ungerne.

Tør du? http://www.terapeut.net/tests/familien/fami-test.htm

Advertisements

I min søgen efter en definition på en dysfunktionel familie faldt jeg over et interessant og berigende indlæg om at sætte grænser. Før jeg læste dette om grænser, var min opfattelse at det handler om at kunne sætte grænser – dvs. sige fra. Men jeg er blevet klogere på, hvad grænser er.

hvad er grænser?

At kunne mærke sig selv handler også om grænser.

At kunne mærke sig selv handler også om grænser.

Almindeligvis tænker jeg, at min udfordring er at kunne sige fra i en given situation. Jeg ved faktisk også, at jeg ofte overskrider mine egne grænser for, hvad jeg fysisk som psykisk kan klare i en given situation. Det kan være en helt banal grænse, som nu er du træt, så festen slutter nu…Jeg er også med på, at min manglende evne til at sætte grænser går tilbage til min opvækst. Men det er mere baseret på intuition end viden.

grænse problematikker

Jeg blev klogere på, at der er 5 grænse problematikker, som kan beskrives i en familie:

  1. grænsen til omverdenen: Karakteriseret ved en stærk følelsesmæssig isolation og adskillelse fra den omkringliggende verden. En bevidst eller ubevidst fornemmelse af, hvad man ikke kan/skal tale med andre om.
  2. den interpersonelle grænse: En udpræget grænseløshed i familien. Uden individuelle grænser flyder familiens medlemmer sammen følelsesmæssigt. Alle føler det samme
  3. grænsen mellem generationerne: Rollerne forbyttes. Barnet er den voksne og den voksne er veninden.
  4. den intrapersonelle grænse: Man holder facade. Fortrængning og fornægtelse af svære følelser eller problemer i familien. Small-talk og alt er i skønneste orden.
  5. den energimæssige grænse: Den fysiske som følelsesmæssige grænse, som bliver invaderet eller overskrides.

aha derfor er det så svært…

Det var en hurtig gennemgang af de 5 grænse problematikker – og nedenfor kan du følge linket til indlægget og få en uddybende gennemgang. Anyway for mig betød det skriv om grænser en aha-oplevelse og forståelse for, hvad det egentlig var, der foregik i min opvækst. Når jeg taler om mine søskende, så var jeg der bare den gang i familien. Jeg var ikke en selvstændig person med egne følelser for det var ikke tilladt at have andre følelser, tanker eller ideer. Derfor føler jeg mig heller ikke god nok og har ikke tillid til mine egne følelser, tanker eller ideer. Dvs. min udfordring handler ikke bare om at kunne sige “nej”, men der er en grund til at jeg har svært ved at mærke, hvad der er godt og ikke godt for mig. Jeg har svært ved at mærke sig selv.

http://www.tabuet.dk/hvad_handler_dysfunktionelle_moenstre.html