Posts Tagged ‘arbejde og karriere’

I interessen for at sætte mig ind i debatten om diagnosekulturen (iflg. Svend Brinkmann og Anders Petersen) og det Etiske Råds tematisering af emnet, gør jeg mig nogle tanker om min egen diagnose og mørket indeni mig.

hvad er en diagnose?

darkness-light

Det kan ikke ses, et sted indeni er det præcist sådan. Hver dag.

Alle ved hvad en diagnose er, alligevel gjorde det et indtryk på mig at læse definitionen på det (Baggrundstekst: “Diagnosen som begreb og praksis”, Det Etiske Råd Januar 25, 2016)Diagnosesystemerne skal med andre ord understøtte ønsket om at skelne den syge fra den, der ikke er syg. Men jeg er da ikke syg! Er jeg? Nu har jeg været velfungerende de sidste 3 år. Nu hvor jeg skriver det, lyder det også lidt mærkeligt at omtale sig selv som velfungerende. Det jeg mener, er, at jeg udefra er lige så normal og rask, som du og andre (!).

mørke tanker

Naturligvis dukker mørket op hver gang, jeg har været syg med forkølelse eller influenza. Og der er også en grund til at mit liv, og vores samliv og familieliv er indrettet, som den er. Så jeg er da helt som alle andre…eller? Jeg burde da ikke have diagnosen mere?! Eller…jeg tør ikke spørge min mand (af frygt for at han bekymrer sig unødigt) om det er helt normalt eller om det er det, der adskiller en som mig med 3 depressioner bag mig fra jer andre? At jeg i baghovedet har en lyst til bare at græde eller lægge mig ned og give op!

er mørket forskellen?

Jeg genkender godt, at depressive udtryk er blevet en del af sproget i dag. At når vi har en trist dag, så “er vi lidt depressive i dag” og at nedtrykthed forveksles med depressive tanker. Det er det, der forvirrer mig nu, for hvad er forskellen på mit mørke og andre raske og normale mennesker, der ikke har en diagnose eller 3 depressioner bag sig? Min hverdag er god uden at være alt for skemabelagt. Jeg har en superdejlig mand, et godt sexliv, børn der trives og som jeg synes jeg har et åbent og ærligt forhold til. Jeg har arbejde, som jeg er helt almindelig glad for og en økonomi, som kører rundt. Jeg har alt. Alligevel er jeg på nippet til at lægge mig og ikke rejse mig igen, uden nogen særlig grund. Har alle det mørke i sig eller er det, det, der adskiller mig fra andre?

Advertisements

rette hyldeSå står jeg for min første aktivering! Jeg er en af dem,der, selvom jeg har arbejdet fuldtid i et år og siden blev omstruktureret, ikke har optjent nok til en ny dagpengeperiode. Så jeg er havnet på arbejdsmarkedsydelse.

optjeningsperiode

Jeg mangler omkring 150 timer, hvilket svarer til de 3 mdr hvor jeg var i job med løntilskud. Siden august er det kun nærved og næsten det er lykkedes mig at få et længerevarende vikariat. Og sådan som arbejdsmarkedet ser ud, er der 200 ansøgere til vikariater iøvrigt. Anyway jeg er på arbejdsmarkedsydelse, hvilket er 80% af dagpenge. Da jeg er så heldig at have forsørgerpligt for 2 børn, får jeg tillæg og min kæreste kæreste arbejder heldigvis. Alligevel vil jeg mene, at politikerne skulle arbejde på at nedsætte optjeningsperioden til dagpenge.

arbejdsmarkedsydelsen udløber

Jeg er taknemmelig for, at politikerne lavede hovsaløsningen med arbejdsmarkedsydelsen. Det er da altid mere end kontanthjælp! Den udløber naturligvis. For mit vedkommende udløber den til sommer. Så hvis ikke jeg har fundet mig et arbejde, ryger jeg på kontanthjælp (1. gang i mit liv). Så derfor skal jeg jo aktiveres.

opkvalificering til arbejde…

Og så er det at stressen og nervøsiteten øges hos mig. Jobcentret har nemlig ikke mulighed for at placere mig i et kontorarbejde, så jeg har mulighed for at opkvalificere mine kompetencer. Så jeg fik valget mellem pedel, pædagogmedhjælper i børnehave eller plejehjem. Nervøsiteten melder sig, for hvor god vil jeg være til det arbejde? Et er at være pedel her på vores lille nedlagte landejendom og udføre småreparationer, havearbejde mv. Noget andet er at udføre et professionelt stykke arbejde. Pyh…