Posts Tagged ‘anxiety’

This book is for children with parents suffering of depression and anxiety, created to give children a voice on their feelings, experience and challenges when living with depressed parent/s.
The thoughts, feelings, and experience of the girl in the book is based on my own elderst daughter and her thoughts, feelings and worries during the period of depression and anxiety I suffered.
Having overcome a severe work stress related depression, I had learned so much about my disease and understood the impact it had on my children, that I was able to explain to them through drawings what was going on with mum.
These drawings gave such relief and insight to both my daughters, that I realized that the drawings could help other children in the same situation as well.
Enjoy!
my-mom-the-snake-and-me-front-page

//e.issuu.com/embed.html#7012009/41018183

feedback, yes please

I would love to hear from you!

Did the book provide any relief for your children/family?

Please share your experience – and do share the link to the book as well.

Thanks.

Advertisements

Jeg er blevet udsat for mobning på min arbejdsplads! Og selvom det har holdt hårdt og stadig er hårdt mentalt nu hvor jeg er sygemeldt og går her og har masser af tid til at gennemgå sammenstødene med mine chefer og samtalerne i hovedet og derfor bliver i tvivl om mig selv, så hænger jeg i og står ved mine grænser.

ukendt grund

Ikke fordi jeg tænker at jeg skal skyde først, men bare for at sætte min proces på spidsen.

Ikke fordi jeg tænker at jeg skal skyde først, men bare for at sætte min proces på spidsen.

Jeg mærker, at jeg er på ukendt grund og det er virkelig angstprovokerende. Fra barnsben har jeg jo lært ikke at stole på mig selv og min intuition. Tværtimod har jeg lært at sætte mig selv til side og lade andre overtræde mine grænser fysisk som psykisk. Så jeg mærker i høj grad konflikten inde i mig mellem de gamle tankemønstre og den voksne jeg, som er fri til at stå på egne ben og sige fra. Jeg vil så gerne stemple mig selv som den, der endnu en gang er gal på den, give efter og indordne mig!

offer, krænker og redder

Udover at jeg ved, hvad der foregår indeni mig, er jeg alligevel blevet opmærksom på den der offerrolle, som jeg nemt kunne have taget på mig. Det var faktisk min læge, som sagde til mig, at jeg ikke behøver at være offeret! Dramatrekanten er kort fortalt en beskrivelse af dynamikken i dysfunktionelle relationer (transaktionsanalysen), hvor man typisk indtager en af de 3 roller: Offeret, krænkeren eller redningsmanden. Så i stedet for at bebrejde og gå ned i en skyttegravsdialog, skulle jeg i stedet holde ved mine grænser, kommunikere på min banehalvdel og forholde mig objektivt til konflikterne. Det holdt hårdt fordi krænkeren ikke havde samme indsigt som jeg!

drages ind i dysfunktionelle relationer

Det værste er, at jeg vil blive ved at havne i sådanne situationer/relationer! Der skulle en Zornig Zone (radioprogram på radio24syv om udsatte) til, indtil jeg så sammenhængen – og det på trods af, at min bror et par gange allerede havde gjort mig opmærksom på det. Han sagde (ikke ordret), at det er som om at de (krænkerne) ved hvem, de kan gå efter og hvem, det er bedst at gå udenom! En psykolog i radioprogrammet forklarede, at offeret ubevidst udsender nogle signaler, som krænkeren opfanger ubevidst og derfor viser det sig ofte, at de kvinder/mænd, der udsættes for voldtægt ofte har oplevet seksuelle krænkelser tidligere i sit liv! Forstå dog mig ret – jeg siger ikke, at jeg selv er skyld i at være blevet mobbet på arbejdet…jeg har bare fået øjnene op for endnu en dimension, som jeg skal arbejde med! Hvad tænker du?

 

I forlængelse af indlægget “Angstramt” kan jeg så fortsætte med at fortælle, at jeg med erkendelsen om hvor min angst har rod: Altså en indgroet tro på, at venner/veninder ikke bare vil hænge ud sammen med mig pga. mig, men fordi jeg skal gøre noget for dem eller på anden måde berige deres liv – slet ikke kunne gå imod angsten, da den først ramte mig.

angsten bygger sig op

Vi har et rigtigt godt vennepar, som via uforklarlige sammentræf har været der for mig, min kæreste og lille familie på kritiske tidspunkter i vores samliv. Det er nogle dejlige mennesker, som er åbne, tolerante og pragmatiske – som på alle måde acceptere vores almindeligheder som særheder. Jeg holder virkelig meget af dem: De er så interessante, sjove og helt almindelige og særlige – og vi deler nogle grundlæggende værdier samtidig med at vi hører og accepterer hinandens forskellige meninger. Som du nok kan læse, betyder de en del for mig. Så når vi skal ses, kan mine forventninger til mig selv og mødet virkelig bygge min angst op – endda en hel uge op til middagsaftalen.

trætheden melder sig

Allerede op til aftalen melder trætheden sig, fordi jeg for at holde angsten nede er på mentalt overarbejde. Jeg føler mig uoplagt og har en stor lyst til at aflyse. Jeg har efterhånden heldigvis lært at tackle angstfornemmelserne, så jeg kan lade dem være der uden at de fylder mig og jeg bliver total hæmmet. Jeg er endda så mindful, at jeg kan have medfølelse med mig selv og tage det stille og roligt og give plads til de ubehagelige fornemmelser uden at reagere på dem.

lammet af angst

Total hjernedød snak...

Total hjernedød snak…

Nu er der bare dukket et andet problem op….eller det mon bare et skridt i den rigtige retning? Istedet for at aflyse eller på anden måde undgå aftalen, kan jeg nu mærke, at jeg under besøget eller i situationen lammes af angst. Min hjerne går simpelthen i stå: Jeg har intet at sige, jeg forstår ikke helt hvad der bliver sagt. Jeg taber tråden i samtalen eller midt i en sætning. Lam, lammere, får. Og så er det jeg begynder at vrøvle eller snakke i et væk om ingenting og andre uinteressante almindeligheder. Bla, bla, bla og smalltalk. Jeg ved ikke, hvad der er værst. Vrøvleriet eller tomheden. Jeg føler, at angsten for netop det vennepar er blevet større – for nu er jeg overbevist om, at jeg var total kedelig og mit besøg var tidsspilde. Nytter det at spørge – nej for angsten tager overhånd og jeg tror alligevel ikke på deres forsikringer. (Desuden hvad andet kan de sige end at benægte det?! Af høflighed!) F…!

I sidste uge genkendte jeg mig selv i et afsnit i et skønlitterært værk – derfor er det så skønt at læse. Og selvom jeg godt er klar over min angst for at være i kontakt med veninder og venner, så fik jeg en aha-oplevelse af at læse om en helt anden person, som godt nok har en helt anden vinkel og udtryk for sin angst.

skræmt for dem, jeg kender

Det er svært at gå imod angsten!

Det er svært at gå imod angsten!

Jeg har nem ved at skabe kontakt og få venner og bekendtskaber. Mit problem ligger i at holde på og pleje venskaberne og netværket. Hvis første møde var godt, så rammes jeg af en frygtelig angst for den næste kontakt. Jo mere jeg kan lide vedkommende, jo større min interesse for at lære og bruge tid med vedkommende, jo større er min angst. Det bliver heller ikke bedre med tiden: Selv et langvarigt venskab eller bekendtskab er kompliceret men bevares pga. mine venners og veninders forståelse og velvilje.

angstens rod

Anyway i den omtalte bog observerede hovedpersonen et karaktertræk ved en anden: “En høflighed og en usikkerhed overfor andre mennesker. En konstant fornemmelse af at være på prøve i en ny verden. En angst for at skulle fungere sammen med andre, bare fordi man kan li hinanden, ikke fordi…” Og her er det at jeg kunne omskrive det træk til mig selv: “…de ønsker noget af dig: En tjeneste eller at du skal se dem og opfylde deres behov.” Noget af roden til min angst bunder i en tro på, at folk ikke bare vil være med mig pga. mig, men fordi jeg skal gøre noget for dem. Det var sandheden og hverdagen for mig i min opvækst og barndomshjem, og så har jeg fået den indgroede opfattelse, at det også er sandt i mit voksne liv og relationer.

angsten er irrationel

Jeg er derfor grundlæggende angst for at min kæreste vil forlade mig, fordi jeg med fuldtidsjob, ungerne, løb, meditation osv. ikke har energi til det hele. Det er sjældent, at jeg møder nogen, som jeg bliver så taknemmelig for at have delt ud af sig selv, så jeg føler jeg skylder dem noget. Jeg kan heller ikke bare tage imod ros eller andet uden at føle mig forpligtet til at gøre gengæld. Selv nu hvor jeg forstår, hvor det kommer fra og at fornemmelsen af at være på prøve ikke er sandt, kan jeg ikke gøre mig fri af angsten. Så selvom jeg har erkendt sammenhængen, så er angsten virkelig irrationel og ikke noget, jeg umiddelbart kan lægge fra mig.

Angsten rammer hårdere end erkendelsen! Suk.

Jeg kan fare hel vild i mig selv, når jeg har for meget tid til at spekulere.

Jeg kan fare hel vild i mig selv, når jeg har for meget tid til at spekulere.

Jeg mistede mit arbejde, mens jeg var sygemeldt med stress. Da jeg blev fyret fra et arbejde, som jeg havde givet mig selv 120% i i 8 år, blev jeg utrolig såret og udviklede en svær depression. Det tog mig 2 år at komme over depressionen igen, og jeg har nu været arbejdsløs i over et år. Ind i mellem har jeg bekymret mig om hvordan jeg kan klare en hverdag med arbejde, familie, fritid og de forebyggende rutiner, som jeg skal gøre for at holde depression og angst i skak. Alligevel er jeg kommet til den konklusion, at et arbejde eller beskæftigelse er sundt for sådan nogle som dig og mig.

arbejde kan aflede

Det er ikke for at lyde hellig. Det er benhårdt at arbejde samtidig med at jeg er nødt til at løbe, meditere og dyrke yoga for at holde mig sund. Og ind i mellem glipper det da også for mig med at nå det hele med konsekvenser til følge. Alligevel er min kæreste og jeg enige om, at jeg er en bedre udgave af mig selv, når jeg arbejder. Arbejdet afleder mig på en måde: Jeg har slet ikke tid til at tænke, bekymre eller se mig selv udefra, når jeg arbejder. Og det i sig selv holder depression og angst væk fra hverdagen. Jeg har lige været i en 4-ugers virksomhedspraktik som grafiker på en fantastisk god arbejdsplads.

et andet arbejde

Jeg er uddannet i marketing og havde et krævende job i en mellemstor virksomhed. Krævende fordi jeg både lavede det strategiske arbejde samtidig med at jeg sad med de operationelle ting, som at bygge messestand op eller lave det grafiske arbejde. I arbejdsprøvningen mens jeg var sygemeldt, blev jeg klar over, at det ikke er sundt for mig at vende tilbage til en lignende arbejdsplads. Der skulle nogle andre ledere til med nogle andre værdier til for at matche mig efter stress og svær depression. Nu i de virksomhedspraktikker jeg i dette år har været igennem, er jeg blevet klar over, at jeg er nødt til at downsize arbejdsområde og -mængden.

ingen tid til depressive tanker

Den vigtigste opdagelse for mig er dog, at når jeg arbejder, har jeg slet ikke tid til de depressive tanker eller gå i et tankespin over mig selv. Og selvom jeg efter arbejde er træt, som alle andre er, har jeg haft mere energi til at få klaret det huslige, køre mine daglige rutiner mere stringent og generelt være mere glad og tilfreds, end når jeg “bare” går hjemme og har al den tid i verdenen. Så er du førtidspensionist eller arbejdsløs ligesom mig, kan jeg kun opfordre dig til at finde noget at beskæftige dig med – noget andet end blot fritidsaktiviteter. Noget, der minder om et arbejde. Noget at stå op til og hente anden energi ind i dit liv. Noget, som kan berige dig og aflede dig fra de dystre tanker om dig selv. Noget, som fodre vores menneskelige trang til at skabe værdi og være til nytte.

Har du hørt om compassion? Compassion focused therapy – medfølelsesfokuseret terapi – er en nyere metode inden for den kognitive adfærdsterapi. Jeg er så heldig at have fået tilbudt et af de første forløb i DK hos den psykiater, jeg går hos. Rent konkret er compassion for øvede brugere af mindfulness. Next step så at sige. I mindfulness lærer man at være til stede i nuet. I compassion lærer man at være medfølende med det, der nu en gang er.

compassion – at træne medfølelse

“Compassion er en måde, hvorpå man kan være kærlig og omsorgsfuld overfor sig selv og andre, og derved opleve en højere grad af velvære, der heler og lindrer negative tanker og følelser.”

Jeg er supergod til at dunke mig selv i hovedet og tro at alt dårligt, der sker mig, er min skyld. Med mindfulness bliver man klar over, at livet er garanteret lidelse som lykkelige stunder. Ved at træne og være mindful kan anerkende, acceptere og rumme lidelse. Og måske vigtigst af alt lære at være bevidst om nuet: Hvad tænker jeg lige nu, hvad føler jeg lige nu og hvordan har jeg det lige nu. Du ved, så man ikke lever livet med hovedet under armen. Men du kender sikkert godt den der med at bebrejde, blive ked af eller ligefrem blive vred på sig selv, at man ikke kan ændre tingenes tilstand eller bare blive bedre til at være mindful. For pokker nu gjorde jeg det igen! Eller hvorfor kan jeg ikke bare være glad! Hvad det nu kan være man dunker sig selv i hovedet med. Med compassion lærer man at forstå at det kan være svært at ændre vane, at leve eller komme ud af stress eller en depression – og være medfølende med sig selv.

Paul Gilbert

Compassion metoden er udviklet af den engelske professor Paul Gilbert og kan bruges ift. at behandle stress, depression, angst og lavt selvværd. Hmm…. Compassion focused therapy er en kombination af nyere hjerneforskning, evolutionsteori, tilknytningsteori og den buddhistiske praksis med netop at træne medfølelse. Selvom man med mindfulness lærer at være sig bevidst med vores tanker, følelser og kropsfornemmelser – lærer at observere os selv i forskellige gode som dårlige situationer og finde ud af, hvad der egentlig foregår lige nu i vores sind, så kan det være svært at tage den bevidsthed og gøre noget ved det. Det er den der med, at jeg ved godt at jeg har depressive tanker og mønstre, men jeg kan simpelthen ikke ændre på det. Hovedet er klar over “fejlen”, men jeg er fastlåst og fastholdt i gammel mønster. Med compassion bliver man i stand til med fuld bevidsthed at ændre tingenes tilstand nænsomt og med medfølelse.

at tackle sig selv med compassion

Essensen i compassion – medfølelse – er en kærlig grundholdning til sig selv og andre. Ikke at forveksle med selvmedlidenhed Åh det er så synd for mig eller svaghed det er svært for mig. Det handler om lægge mærke til, at vi bliver overvældet af tanker og følelser og hvordan vi har det med det. Og at acceptere at livet på mange måder er fuld af lidelse som lykke stunder og at vi ofte er i vores følelsers vold. Det handler om at lære at møde vores sind og følelser åbent og med nysgerrig interesse (ikke fordømmende eller fordomsfuld) og træffe et bevidst valg fremfor at handle ud fra autopilot. Når autopiloten er slået fra – især ift. tanker, følelser og handlinger, der er dårlige for os – giver det plads til at være medfølende altså at se og acceptere nuet og dernæst overveje at gøre noget andet end man plejer og stoppe med at ligge under for problematiske følelser, tanker og handlinger.

Jeg tænker, at når man går rundt med selvmordstanker, så er man langt ude i en depression. Når jeg kigger på den negative tankespiral, som en depressiv har, kan jeg godt forstå, at selvmordstankerne er en naturlig forlængelse af de dumme tanker. En naturlig konklusion eller løsning på det problem, man står over for. Nemlig sig selv. Men ønsket om at dø eller begå selvmord er IKKE en naturlig eller om man vil SUND tanke at have. Man er syg, når man tænker i selvmord.

selvmord skader

At selvmord ikke er løsning, kan være svært at forstå, mens man er dyb i en depression. Hey jeg forstod, det jo ikke. Jeg argumenterede kraftigt for, at man da er fri til selv at vælge sit liv og sin død. Døden er et faktum, hvorfor så ikke vælge selv, hvornår den skal indtræde i stedet for at gå i det uvisse. Det er lidt mærkeligt for mig at skrive disse selvmordstanker ned, nu hvor jeg ved med hjertet, fornuften og sindet, at selvmord er forkert. At vælge selvmord er for nemt! Du springer jo over, hvor gærdet er lavest. Og det værste ved selvmord er, den familie – tænk børn, kæreste eller ægtefælle og venner – som berøres af det, hvis selvmordet lykkes. Det skrækkelig scenarie bør holde dig i live.

selvmord er for nemt!

Hvad mener jeg, når jeg siger, at selvmord er for nemt! Jeg kan se nu, at mit ønske om at dø, kom sig i sidste af, at jeg ikke kunne holde følelsen af utryghed og følelsen af ensomhed ud. Jeg ønskede ikke at stå igennem, at mine illusioner om, hvordan mit liv skulle være, var bristede. Jeg kunne ikke holde ud, at mine konceptuelle forventninger til mit livs drejebog ikke holdt. At fremtiden var uvis for mig. Naturligvis er der nogle forklaringer på, hvorfor jeg følte som jeg følte og hvorfor det skabte så stor angst og magtfulde depressive tanker i mig, at jeg kunne forsøge et selvmord. Men det er jo faktisk slet ikke så interessant. Det, jeg kan lære noget af, er, at jeg ikke havde modet til at stå ansigt til ansigt med min egen usikkerhed og fortabthed.

selvmord er behageligt…

livscyklus

Det er meget menneskeligt at ville skærme os selv fra ubehageligheder. Tænk på, hvad man gør for at undgå noget, som er ubehageligt. Det kan være noget så banalt som at sige sin ærlige mening om en venindes kjole eller hår. Vi søger jo den evige lykke og lever ofte på illusioner om hvem, vi er og hvordan vores liv skal være. Og forventningerne eller ambitionerne er høje. Så når jeg har fået min uddannelse, så får jeg et godt arbejde. Om nogle år, når min kæreste og jeg er blevet gift, så skal vi have børn, bo i et fantastisk hus og have den og den bil… Vi skal leve lykkeligt til vores dages ende…Kan du genkende de tanker?! Når så vi kastes ud af vores koncepter eller livet ikke går som vi forventer det, så føler vi os fortabte. Vi har mistet kontrollen. Livet giver ikke længere mening. Vi går ned med stress eller depression. Og i værste fald får dødstanker og nogle af os forsøger at begå selvmord. Selvmordet er mere attraktivt, end at blive og se, hvad der sker. Så bliver du eller ?