Archive for the ‘forebyggelse’ Category

At få rigelig med søvn, er et af de grundlæggende faktorer for at holde mig psykisk sund. Så foruden mad gerne sundt og motion er søvn noget, som jeg prioriterer højt i min hverdag. Men ind i mellem skal man også leve livet.

nfl min eneste sportslige passion

"it aint over till the fat lady sings"

“it aint over till the fat lady sings”

Jeg er slet ikke et sportsmenneske, selvom jeg løber 3 gange om ugen. For det gør jeg kun af nød og for at forebygge flere depressioner og mindske den angst, der altid er i mig pga. en utryg opvækst. Faktisk synes jeg det er skørt at løbe! Men når det gælder amerikansk football og nfl, er jeg bare på. Jeg elsker at se det!

new england patriots fan

Jeg lærte  at se det, da jeg var sammen med min eksmand tilbage i slut 90’erne. Den gang var det på TV2 Zulu med Claus Elming og Jimmy Bøjgaard som værter. De absolut bedste værter for nfl ever. Det, var der jeg fandt mit hold: New England Patriots. Jeg er stadig dedikeret fan med foldboldtrøje og en football. Til min 40 års fødselsdag var jeg så heldig at få en fan hætte trøje.

superbowl vs søvn

Da det jo sendes live amerikansk tid, er det jo en natforestilling. I flere sæsoner har jeg siddet oppe og set det, men børn, psykisk sundhed og økonomi (det er jo blevet flyttet fra public kanaler til betalingskanaler), er det nu indskrænket til superbowl live og de øvrige kampe via mit nfl gamepass. For selvom jeg ved, at det koster mig enormt meget på søvn- og familie- og arbejdskontoen at være vågen 24 timer, så skal jeg da også leve mine passioner ud og nogle gange slippe tøjlerne. Så det vil jeg gøre i nat, især når nu New England Patriots spiller. Og vinder!

Advertisements

Forleden i supermarkedet mødte jeg en bekendt, som kommenterede, at han kunne konstatere, at jeg stadig løber regelmæssigt, da han ofte ser mig på landevejen mellem Kolding og Vejle. Tja hvad skal jeg sige til det? På niende år med løb kan man jo godt konkludere, at løb er blevet en rutine for mig, men på et metaplan er løb et livsvilkår for mig.

på hårdt arbejde?

mit livsvilkår

mit livsvilkår

Der var en gang, hvor jeg blev total angst, hvis jeg blot en gang missede at få løbet. Nu har jeg heldigvis fået et mere afslappet forhold til det og kan sagtens prioritere og planlægge, så alt det jeg er nødt til at gøre for at holde mig i psykisk balance også kan passe ind med familien mv. Jeg husker også, at det gjorde indtryk på mig, da en ung fyr i et DR program om livet som psykisk syg, udtalte, at det er hårdt arbejde at holde sig rask…det fik mig til at tænke over mit liv, som det er nu. Særligt de reaktioner, jeg får fra andre, når de finder ud af, at jeg løber 3 gange ugentligt, meditere dagligt og også dyrker yoga ind i mellem. Hvordan får jeg energi og tid til alt det?

et livsvilkår

Jeg kan godt forstå, at det kan imponere, men der er en hel naturlig forklaring på det: Da jeg har en tendens til depression og angst, er det blevet et livsvilkår for mig at forebygge. Og nu er det dagligt at tage en anti-depressiv, det at løbe, det at meditere, det også at lave yoga i særlige svære perioder, blevet en livsstil for mig. En indgroet del af det at være den, jeg er, at pligten ikke længere vejer tungere end lysten. Drivkraften til at holde fast i denne livsstil er uden tvivl den indsigt, jeg har opnået gennem de depressioner, min familie og jeg har været igennem.

indsigten forpligter

Jeg er forpligtet af den forståelse, jeg har fået af at være depressiv. Den indvirkning, jeg har set, det har på mit liv, min kæreste og mine børn, mit arbejde og omgivelser iøvrigt. Når man først har opnået den indsigt i sygdommen og påvirkningen af pårørende mv. depression og angst har, så mener jeg, at jeg er forpligtet til at kæmpe mod de uhensigtsmæssige tanker, følelser og adfærd og forebygge og dermed ændre livsstil. Jeg kan ikke gå tilbage, for det betyder, at jeg vælger et sygdomsfuldt liv. Så det er slet ikke helligt, imponerende eller flot. Jeg er bare disponeret for depression og angst.

Kom til at læse mit indlæg omkring online samtaler med net psykiater fra i går…jeg kom vist til at lyde alt for negativ – det er slet ikke meningen. Jeg er blot lidt skeptisk over for de argumenter, der blev opsummeret i artiklen, som skulle ligge til grund for forsøget med at skifte briksen hos psykiateren ud med Skype, skærm og videolink. For jeg tænker da, at det er et godt initativ og supplement til det fysiske møde mellem klient og psykiater.

chat med psykiater

Skype med psykiateren

Skype med psykiateren

Det lyder så banalt, når jeg skriver chat i stedet for online samtaler med psykiater, men faktisk afspejler det netop mine tanker for hvornår, jeg synes, at Skyping med psykiater vil være relevant. Måske er jeg på det punkt lidt gammeldags. Jeg har heller ikke chatvenner. Alligevel ville jeg personligt have det bedst med online samtaler, når

  1. Jeg har mødt psykiateren og har fået tillid til vedkommende. Altså som et supplement til de fysiske samtaler. Jeg tænker, at nogle af samtalerne i et forløb kunne foregå online eller når man har været igennem et forløb og sådan set skal udsluses, så kunne de opfølgende samtaler med fordel også foregå på Skype.
  2. Jeg fx føler, jeg er på vej ned i depressionens dynd igen og gerne vil være tryg ved at have psykiateren orienteret om mine bekymringer. Pt er jeg jo arbejsløs og føler mig presset. På de hårde dage vil det være rart med opmuntring og støtte for selvom jeg føler mig rustet til at klare de dage også, er det jo altid rart at have en ved hånden.
  3. Fx depressionen var i den milde udgave. Godt nok vil jeg helst undgå graduering af depression, for enten er man full-blown deprimeret eller også har man bare symptomer på en depression. Men lad os nu sige, at man har opdaget man har symptomer på en depression eller det er depression nr. 2 (du ved, når man først har haft sin første depression, er der stor sandsynlighed for at man får endnu en..), så kan jeg se, at der vil være fordele ved chatten, så sygdommen kan tages i opløbet.

ikke syg bare udfordret

Jeg er jo ikke syg eller deprimeret, men ift. andre mennesker og arbejdsløse har jeg en ekstra opgave med at holde øje med min mentale tilstand og holde mig mentalt sund. Jeg tager nok også afvisningerne (afslag på ansøgninger) hårdere end andre vil gøre og har nok også sværere ved at gribe telefonen og “sælge” mig selv til et job, så derfor vil det være rart at vende udfordringerne med en psykiater også.

net psykiater ja tak?

Så med ovennævnte argumenter i mente, så vil jeg sige ja tak, hvis jeg fik tilbudet om en net psykiater. Også selvom det ikke nødvendigvis var den psykiater, som jeg har gået hos i årevis og kender og har tillid til! Jeg vil dog foretrække at møde vedkommende fysisk først og hvis jeg var virkelig virkelig sindsyg – altså depressionen og angsten var virkelig i udbrud – så vil jeg stadig foretrække at mødes face-to-face.

 

Hvad tænker du? Er jeg for snæversynet?

 

I går fik jeg en opmuntring og et skub til at kæmpe videre. Jeg er jo P1 lytter og i går i Religionsrapport var emnet belejligt nok mindfulness, forskninng i virkningerne – har mindfulness en reel virkning på depression og stress – og et kritisk syn på fænomenets popularitet samt religiøse grundlag.

meditationens effekt?

Meditation har positiv effekt på angst, stress og depression!

Meditation har positiv effekt på angst, stress og depression!

Programmet havde sit afsæt i en nylig afholdt konference i Boston US, hvor de nyeste forskningsresulateter indenfor mindfulness bl.a. blev delt. I studiet sad forsker og psykolog Jakob Peet (håber det er stavet korrekt) fra Århus Universitet. Og han bekræftede at mindfulness/meditation har en signifikant positiv og lindrende virkning på depression, angst og stress. En grundig hjerneforskning af 8 tibetanske munke og deres dybe meditationspraksis påviste, at der skete aktive og dramatiske ændringer i pandelapperne i de områder, der styrer din adfærd og interaktion med andre. Og det blev blot fremkaldt med de intentioner, munkene havde med deres meditation!

mindfulness mindsker lidelse

Forskningen af mindfulness stress reduktion og mindfulness koginitv terapi har simpelthen påvist positive effekter på stress, angst og depression. Ved at træne din opmærksomhed, koncentration og stilhed i sindet, kan du lindre symptomerne på stress, angst og depression. Ved at opbygge din medfølelse og empati for dig selv og andre, kan du være med det, der er uden at analysere, evaluere eller være selvkritisk. Og det positive er, at du behøver ikke have en diagnose eller psykisk lidelse for at få gavn af mindfulness – alle vil opleve en positiv effekt af meditation!

motivation til at meditere

Suk… det var lige præcis det skub, jeg har brug for lige nu hvor jeg føler, at hver dag er en kamp med afgrunden. Jeg blev opmuntret af, at jeg har magten til at holde ud og gøre noget andet end det som mit sind pt helst vil: Nemlig at lade stå til, lade være med at meditere og lade mig synke ned i depressionens dynd. Så hvis jeg bare fortsætter min praksis og meditere dagligt, vil jeg kunne stå denne periode af mit liv igennem også. Kan du heller ikke lige tage dig sammen til at meditere eller befinder du også i et limbo, som jeg gør, så kan jeg varmt anbefale at lytte til gårsdagens P1 Religionsrapport og find motivationen til at “keep up the good work”!

 

I sin tid da jeg gik hos psykiateren gjorde hun mig opmærksom på, at målet var ikke at blive rask men at forblive sund. Hvad betyder det? Og er det ikke det samme? Hun forklarede mig, at det er en klassisk “vildfarelse” (mine ord ikke hendes!), at man tænker, at man kan gå tilbage til den, som man var, før man blev ramt af sygdommen. Jeg fik en glædelig overraskelse, da jeg for nylig hørte P1-programmet Hjernekassen med Peter Lund Madsen. For jeg kunne ikke have sagt det tydeligere.

at være symptom fri

Depression og angst er ikke hele mig!

Depression og angst er ikke hele mig!

Jeg blev så glad for at høre den første ekspert fra Psykiatrifonden, for hun pointerede, at det ikke handler om at blive fri for symptomer. Men at være rask er, at få et meningsfyldt liv på trods af sin psykiske sygdom. At opretholde en tilværelse på de eksistentielle vilkår, som du nu er blevet tildelt med. Samtidig er det også at acceptere og anerkende, at der kan opstå perioder af dit liv, hvor sygdommen dominerer din hverdag mere end i andre perioder. Og at holde sig psykisk sund er en balancegang.

integration

Det handler jo netop ikke om, at jeg eller du kan blive sygdomsfri! Det handler om at leve med f.eks. depression og angst, når man nu en gang har det ind på livet. Og for nogle er det et fuldtidsarbejde som førtidspensionist. For andre, mig inklusiv, er det som at være en tørlagt alkoholiker, der kan få en hverdag til at fungere vha. forebyggelse og konstant monitoring. Egentlig er det ret indlysende.

psykisk balance

Jeg håber, at alle ville blive klar over dette faktum! Især i arbejdssammenhænge…jeg er ikke syg, ej heller symptomfri men velfungerende og med en almindelig hverdag, som dem, der ikke har en diagnose. Alligevel skal jeg gøre meget ud af at pointere over for potentielle arbejdsgivere (er pt arbejdsløs), at jeg er rask i rask forstand. Hvordan kan det være så svært at forstå, at det er som at have brækket sit ben eller en arm ad led, som derefter for ever vil være et svagt led hos en, dog uden at man ikke kan gå eller bruge sin arm. Så lad os hjælpes ad med at komme disse fordomme om psykisk sygdom og psykisk sundhed til livs:

Hør og del budskaberne fra Hjernekassen med Peter Lund Madsen fra den 22/9 2014:

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjernekassen-pa-p1-64#!/

 

 

Wow jeg har virkelig lært noget brugbart. Jeg kender godt begreberne selvværd og selvtillid. Men at opdele selvbevidsthed op i endnu en kategori er helt nyt for mig! Det nye for mig er begrebet selvfølelse. Jeg er i gang med at arbejde videre med mig selv vha. bogen Helterejsen – slip følgerne af din opvækst og er kommet til arbejdet med min selvbevidsthed.

at være selvbevidst

følelser kommer og går - følelser er!

følelser kommer og går – følelser er!

I bogen definerer Mette Glargaard det at være selvbevidst at kunne mærke sig selv og tage ansvar for sig selv. Rent praktisk betyder det, at man ved hvorfor man gør som man gør. What’s in it for me?! Den er jeg helt med på. Derudover deles selvbevidstheden op i yderligere 3 pinde: 1) selvfølelse, 2) selvværd og 3) selvtillid. Jeg er godt klar over, at depressionerne og den arbejdsrelaterede stress, jeg gik ned med for 4 år siden, skyldes at jeg ikke var/er (er jo stadig ved at lære det) i stand til at mærke mine følelser, men jeg har behandlet det faktum under en kam som manglende selvværd. Så for mig giver det endnu en konkret knap, jeg kan skrue på, ved at få introduceret begrebet selvfølelse.

lav på selvfølelse

Jeg finder nemlig ud af, at jeg først og fremmest også er lav på selvfølelse. Selvfølelse handler om evnen til at mærke, hvad der foregår inden i dig selv. Du kender sikkert godt den der med at være meget oppe i hovedet. Altså jeg er rigtig god til at ræsonnere mig frem, erkende sammenhænge og årsag/virkning etc. men når det har handlet om, hvad jeg netop føler – ikke tænker – oplever jeg ofte, at kaosset opstår og det er svært at finde hoved og hale i følelserne. De tager over og enten styrer eller hæmmer mine tanker og adfærd. Mindfulness og meditation har langt hen ad vejen hjulpet mig, men når konflikter eller kritiske situationer opstår, oplever jeg, at autopiloten går på.

revolutionær opdagelse

For pokker det er stort for mig! For jeg bliver pludselig klar over, hvorfor jeg i nogle situationer eller konflikter reagerer som jeg gør. Jeg har med hovedet været bevidst om hvad der er det rigtige at gøre i en given situation, men det har betydet, at jeg har overset en væsentlig aktør i at passe på mig selv og tage ansvar for mig, nemlig hvad siger kroppen – hvilke følelser – nuværende som gamle – vækker en given situation i mig?! Jeg indser nu, at det helt sikkert har bidraget til at jeg har ladet nogen overtræde mine grænser. Og så har jeg typisk gået hjem med nogle følelser i klemme, som jeg så enten har vendt indad (depressioner) eller har udlevet overfor min kæreste eller børn.

Det er simpelthen revolutionerende for mig, for jeg ser pludselig vejen til at kunne forsvare altså tage vare på mig selv, lige når en situation opstår og forhåbentlig på en mere velovervejet og spiselig måde, som åbner op i stedet for at låse en situation fast. Juhu!

 

Nu har jeg været i arbejde i 9 måneder. Pt har jeg travlt og de sidste par uger haft overarbejde næsten dagligt. Jeg kan mærke det tærer – ikke mængden af arbejde! Det kan jeg sige med sikkerhed, da jeg heldigvis har fuldstændig overblik over, hvad der gør mig stresset. Det er arbejdstimerne kontra den hvile, jeg faktisk har brug for og som jeg ikke får, der tærer.

at arbejde sig op

hvorfor tror jeg det en dag bliver lutter lagkage?

hvorfor tror jeg det en dag bliver lutter lagkage?

I starten handlede det meget om at lære alt det nye og vi var som par og familie indstillet på, at jeg naturligvis ville være smaddertræt efter arbejde og at min kæreste nok kom til at stå for meget af husholdningen og pigerne. Så helt efter “bogen” faldt jeg i brædderne og sov rask væk et par timer inden aftensmad kl. 18. Til gengæld – ikke fordi vi kører hjemmet og vores forhold som et milimeterdemokrati – har jeg forsøgt efter bedste evne at være på i weekenderne og givet min kæreste fri og frihed. Efterhånden har jeg med hjælp fra ham, set “fremskridtene”: Jeg har ikke brug for den lur efter arbejde og jeg er mere på i hverdagen over for pigerne og ift. aftensysler og pligterne.

det forebyggende arbejde

Det er også lykkes mig at holde fast i de forbyggende ritualer, jeg har lært at gøre for at leve med de depressive tanker: Jeg mediterer om morgenen inden arbejde, selvfølgelig mere vellykkede end andre gange. Jeg løber 3 gange om ugen og hvis jeg ikke lige får løbet, har jeg fundet et 7 minutters styrketræningsprogram, som gør op med min dårlige samvittighed og bange anelser for at falde i en depression igen. Alt sammen, noget der udelukkende har kunnet lade sig gøre pga. min kærestes velvilje og mine pigers forståelse. Og selv de dage, hvor jeg simpelthen er for træt eller har arbejdet over, så er det også lykkes mig nogenlunde at være bevidst om at jeg har truffet valget og stå ved det.

vil det nogensinde blive bedre?

Nu er der gået 9 måneder – og vil det nogensinde blive bedre? Tænker jeg! For idet jeg tænker det, bliver jeg bevidst om, at jeg på en eller anden måde alligevel har bildt mig selv ind, at jeg/vi er i en opstart og så vil udviklingen gå proportionel dvs at jeg en dag…ja hvad? Det er som om, at jeg hele tiden falder i den illusion om at det kun kan blive bedre, når det i virkeligheden bare handler om, at i dag gik super godt, i forgårs bedre og i morgen knap så godt…at hver dag er en ny dag og det faktisk er omsonst at tro at arbejdet en dag for sådan en som mig – dvs. en, der er stærk disponeret for depressive tanker/depressioner – bliver ren rutine og livet lutter lagkage. Og måske er det meget normalt?!