Archive for the ‘børn og depressive forældre’ Category

Dette indlæg er en hyldest til forældre, der tager et bevidst valg og sender deres børn i plejefamilie. Jeg har indhentet lidt DR dokumentar og set de sidste 3 afsnit af en serie på 5 om Mit liv som plejebarn. Jeg er dybt rørt over historierne og har stor respekt for det svære valg som de biologiske forældre har gjort: At give sit barn væk.

en dårlig mor

Jeg så en af mødrene fortælle, hvordan folk opfattede hende som en dårlig mor, fordi hendes barn var kommet i plejefamilie. Min første tanke var, at det var helt forkert. Jeg må dog indrømme, at jeg inden jeg så programserien nok havde et snævert syn på børn og plejefamilier. Jeg havde nok ligestillet det med tvangsfjernelse af barn. Efter at have set dokumentaren har jeg fået et mere nuanceret billede af det. Så den første tanke jeg fik, da jeg hørte hende moren blive stimagtiseret som en dårlig mor, var Nej tværtimod – det kræver super overskud og kærlighed at give sit barn væk.

ansvarlig forældre

Kong Salomon og de 2 kvinder

Kong Salomon og de 2 kvinder

Jeg sad selv og fik en klump i halsen over at skulle undvære mine piger! Jeg har selv i en periode måttet lade min ældste datter have bopæl hos sin far grundet min psykiske sygdom. Og selvom jeg på det tidspunkt gjorde det af nød og derfor ikke tænkte det som et bevidst ansvarligt valg, så var det p…. hårdt at undvære hende i hverdagen og p…. hårdt, når hun kom på weekend fordi jeg var hunderæd. Prøv tænk alle de børn, der kommer i klemme i en skilsmisse pga. forældrenes indbyrdes stridigheder. Så det at sætte sig selv til side og vælge for sit barn at komme i plejefamilie, det er at være ansvarlig forældre.

på trods

Selvfølgelig har børnene forinden plejefamilielivet levet i dysfunktionelle familier – der er en grund til at de sættes i pleje. Men det er virkelig godt at dokumentaren sætter fokus på de biologiske forældres dilemma og at det er overskuddet, kærligheden og ansvarligheden hos den biologiske mor, der får hende til at sætte sig selv til side og give sit barn opvækst til en anden mor. Tænk på lignelsen i biblen, hvor Kong Salomon står over for 2 kvinder, der begge påstår at være babyens mor. Da kongen som løsning på problemet foreslår at hugge babyen over i 2, så kvinderne kan få en halvdel hver, skriger den ene kvinde straks, at kongen hellere må give babyen til den anden kvinde. Da ved kongen, at den rigtige mor er hende, der opgiver sit barn. Så kæmpe hyldest til forældre, der hver dag sender sit barn i plejefamilie. De er gode forældre. NB! Hver dag placeres 7 børn i pleje.

Advertisements

Efter en hård december med masser af overarbejde, fri på de hellige obligatoriske dage og alt for lidt julehygge er det med store ambitioner og armbevægelser at jeg holder vinterferie med mine børn. Jeg skal bare være supermor og superkæreste og superhusholderske.

mor på deltid

Supermor, superkæreste, superhusholderske anno vinterferie 2014

Supermor, superkæreste, superhusholderske anno vinterferie 2014

Da jeg var arbejdsløs og gik hjemme, var det at være en nærværende mor højt på min prioriteringsliste. Jeg havde overskud til at lege med den mindste, trøste og se film. Jeg lyttede opmærksomt til den ældste, hjalp til med skoleprojekter og servicerede dem begge med hygge og snacks. Jeg var også opmærksom på deres tøj, udstyr og behov. Siden jeg begyndte på arbejde igen, så bliver det lige til lidt leg med den mindste inden sengetid – på gode dage vel at bemærke. På de fleste hverdage kan jeg lige få hende overtalt til et spil Uno eller billedlotteri, som jeg synes ikke er så krævende som at lege med Monsters High eller Lego Friends. Med den store føler jeg, at jeg halser bagefter, hvor hun vokser i ubemærkethed og jeg opdager tilfældigt, at der er huller i begge hendes vinterstøvler. Opmærksomt lytning er begrænset til det kvarter, det tager mig at sætte hende af på skolen.

superfar og superkæreste på heltid

Min superkæreste klarer det meste af hus og madlavning i hverdagen. Smører madpakke til den mindste, får hende i tøjet osv. og bringer og henter hende hver dag. Og han gør det til UG: Han tager sig tid i børnehaven. Ofte åbner de stuen og de tager imod alle de andre børn hvis forældre farer ind og ud for at nå på arbejde. De når at tegne, starte en perleplade og snakke med hendes kammerater og drille de voksne. Han husker at købe mælk mv. og laver aftensmad hver dag og sørger for at den ældste gør sine pligter og overholder sin ugentlige maddag. Han afleverer mine biblioteksbøger, sender bøger afsted, sørger for at købe en ekstra telefonoplader til mig, som jeg kan have liggende på arbejde og sparker mig ud af døren, så jeg kommer afsted at løbe inden aftensmad. Ovenikøbet trøster han mig og siger, at jeg er dejlig og nærværende, når jeg er ked over mig selv. Det lyder for godt til at være sandt, men sådan er han! Og jeg mediterer inden arbejde, løber 3 gange om ugen, tager en lur og sætter mig til bords.

supermor, superkæreste, superhusholderske for en uge

Så her i vinterferien skal de alle have igen. Jeg skal bare være superopmærksom og lege nærværende med den mindste. Jeg skal bare være supermor og hænge ud med den ældste. Så skal vi i svømmehallen og på biblioteket, hvor jeg ikke kan være andet end super på. Så skal vi bare tulle, sørge for at få lavet fastelavnsdragterne og jeg skal ikke lade mig distrahere af telefon, spil eller at blogge (!?). Jeg vil lave mad hver dag, og min kæreste skal bare opleve at være mig for en uge, altså køre til og fra arbejde og gøre præcis som han har lyst til.

Så nu sidder jeg med en klump i maven og et håb om, at jeg kan leve op til dem og mine egne forventninger. Jeg er allerede på mentalt overarbejde og træt i hovedet for allerede i går var det ved at gå galt for mig: Min kæreste måtte vække mig og jeg fik lavet mad med en ½ times forsinkelse – og mens vi var på indkøb, gjorde min kæreste huset mere en blot almindelig rent: Han skyllede planterne for støv!

Pyh…nervøsiteten melder sig.

Hvorfor er det så vigtigt at få børn til at forstå mors eller fars psykiske sygdom? Vil det ikke bare bekymre dem endnu mere at få klar besked om depression og angst? Jo det kan det, men ikke hvis du får forklaret sygdommen på en måde, der lader dem forstå, at det er den voksne, der er syg – ikke barnet, der er noget galt med eller barnet, der gør noget forkert.

at forklare en psykisk sygdom til børn

Børnene skal være børn, selvom du er syg!

Børnene skal være børn, selvom du er syg!

Der er forskel på at forklare en psykisk sygdom og hente støtte, vejledning og fortrolighed i din sygdom. Det første kan du sagtens gøre overfor dine børn uden at de tager ansvar eller skade af det. Her handler det om, at du tager ansvaret for din tilstand på sig og tydeligt og klart kan fortælle dine børn, at det er dig, der er noget i vejen med – ikke barnet! Det andet vil helt sikkert forværre situationen for børnene og suge dem endnu mere ind i en usund udvikling. De er ikke en voksen. De er ikke en veninde. De er ikke nogen, du kan betro dig til! Kan du se forskellen?

at være psykisk syg

“I ved godt, at når man har brækket benet, skal man på skadestuen og få den fikset?!”, sagde jeg til mine piger, da vi holdt foran den psykiatriske skadestue, “Der er noget, der er gået i stykker indeni mors hoved og det skal jeg lige ind og have fikset, så kommer jeg hjem igen.” Det forstod de og den besked beroligede dem. “Jeg har det skidt, jeg har ikke lyst til at være til mere og jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skulle kunne samle mig selv igen og fungere…” havde jeg sagt det og gået indenfor, er jeg helt sikker på, at de havde været total i vildrede, været bange og helt sikkert følt et ansvar eller skyld. Fordi jeg ville have involveret dem i mine syge tanker og ladet dem inden for i det at være psykisk syg. Havde jeg bare gået ind uden et ord til dem, havde det helt sikkert sat nogle usunde tanker og følelser i gang hos dem. De 2 måder at gøre den psykiske sygdom tydelig er vidt forskellig fra hinanden!

at være sig bevidst

Snot og skidt for sig – det handler om at kommunikere lige det, den psykiske sygdom gør ved dig, som påvirker dine børn: Trætheden, svingende humør, følelsesudbrud osv. og bearbejde tankerne, følelserne og den syge adfærd sammen med din kæreste, psykiateren – de voksne. Jeg mener ikke, at du skal skjule din psykiske sygdom for dine børn eller lade være med at snakke om tanker, følelser osv. når de er til stede. Tværtimod! Det vigtige er, at de ved, at de ikke har nogen aktier i din sygdom, at du tager hånd om det og at det er dig, der har ansvaret for at få det bedre – ikke dem. Så kan alle i familien sagtens fungere og leve med en psykisk sygdom i familien eller en sygdomsperiode og komme ud på den anden side. Giver det mening?

Halløjsa! Jeg fik taletid på det fantastiske nærværende program Ibens på Radio24syv. En søndag, hvor jeg lå på sofaen og lyttede til det, slog det mig pludselig, at det kunne være, at Ibens ville være med til at sætte fokus på børn og depressive forældre – og dermed udbrede kendskabet til “Min mor, Slangen og mig”. Så jeg sendte hende et par eksemplarer og en kort hilsen. And it paid off!

programmet ibens

Gæst på Radio24syv

Gæst på Radio24syv

Nu er jeg jo P1 lytter og Radio24syv lytter. Det kom sig dels af en veninde, der smittede med sine P1-vaner og så fik jeg anbefalet Radio24syv, der den gang gik under pay-off’et: Danmarks nye taleradio. Og jeg tænker at Ibens på det tidspunkt hed Ibens mødregruppe. Anyway hvis du ikke kender programmet, så kan jeg varmt anbefale det til sådan nogle som os. Det er et oplysende, personligt og reflekterende program, der handler om dig og mig og det svære i livet, problemer, tabu eller udfordringer: Simpelthen livet. Ret ofte giver programmet mig enten stof til eftertanke eller dannet nogle holdning i mig om emner, som jeg slet ikke havde skænket en tanke før eller gjort mig klarere i spyttet om min egen oplevelser eller meninger.

Se mere her: http://www.radio24syv.dk/programmer/ibens/ eller på facebook: https://www.facebook.com/IbensProgram

taletid på ibens

Så det var med stor taknemmelighed at jeg fik lejlighed til at komme i studiet og fortælle om bogen! Det var heldigt, at jeg netop den dag var opmærksom på min private tlf på arbejde. For først blev jeg ringet op og spurgt om, jeg ville deltage i programmet via telefoninterview. Og en halv time efter blev jeg ringet op af Iben selv, der inviterede mig ind i studiet for at fortælle min historie og bogens tilblivelse. Så i går tog jeg toget til København og var inde at optage programmet. Det var nervepirrende på en god måde.

tun ind på Radio24syv

Udover mig i studiet, er der forskellige (som sædvanligt i programmet) deltagere med over telefonen. Og det er ganske “almindelige” danskere som du og jeg samt eksperter eller relevante foreninger. Disse indlæg satte rigtig mange tanker i gang hos mig – så efter en lang pause fra bloggen grundet nok i arbejde og familie – vil de næste mange indlæg handle om de tanker, de øvrige deltagere og programmet, gav mig under emnet: At leve med depression. Genhør udsendelsen via dette link: http://arkiv.radio24syv.dk/video/9299289/ibens-02-02-2014-1 Og skriv gerne kommentarer, tanker, ris og/eller ros efter programmet her på bloggen. Tak.

Som tidligere nævnt har jeg selv brugt ordet dysfunktionel om min egen familie, dog uden helt at være klar over hvad det handler om. Jeg har skrevet om at være rollemodel, om grænseproblematikker osv. der alle er elementer i et familiesammenspil. I dette indlæg vil jeg dele endnu en site om funktionel og dysfunktionel familie, som jeg er faldet over i min research.

forskelle på funktionel og dysfunktionel

Jeg er bare vild med Pink's sang Family Portrait!

Jeg er bare vild med Pink’s sang Family Portrait!

Hvorvidt en familie er funktionel eller dysfunktionel handler om rollefordeling: 1) Hvem har lederskabet – børnene eller forældrene?, tilhørsforhold og sammenhold: Er man en del af et team eller står man alene i pressede situationer eller ved konflikter? 2) Identitet: Kan man være sig selv og som man nu en gang er eller skal man indordne sig og høre for karaktértræk, der ikke hører til familiens norm?3) Kommunikation og åbenhed: Kan man tale frit om alt eller er der uskrevne regler og klare tabuer? 4) Hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige mønstre: Kan alle slags følelser rummes? 5) Respekteres forskelligheder? Revser man sine børn for det tog jeg da ikke skade af. Når jeg læser denne udmærkede artikel, der sammenligner den funktionelle familie med den dysfunktionelle familie, rammes jeg da af nogle af de dysfunktionelle træk, som jeg videreføre i mit voksne liv ift. mine forældre…og tænker, hvordan mon det påvirker min egen lille familie.

http://www.terapeut.net/artikler/familie/slag.i.familien/god-famil-1.htm

95% af alle er dysfunktionelle!

I min research falder jeg over et citat, hvor forskere mener, at kun 5% af samtlige nutidige familier er optimale funktionelle. Jeg har forgæves forsøgt at finde frem til hvor gammelt tallet er. Anyway er det da umiddelbart tankevækkende, skræmmende og angstprovokerende at resten 95% er dysfunktionelle?! For ved nærmere eftertanke er der vel altid noget, som ikke fungerer i en familie – og så er spørgsmålet i hvor høj eller mindre grad det dysfunktionelle er. Der er vel altid et eller andet i en familie. Den udtalelse kender vi alle alt for godt. Jeg tænkte en gang, at det simpelthen ikke kunne passe, at der ikke er et eller andet i vejen med min kæreste: Noget i hans opvækst eller en betændt familierelation. Generelt set er min kæreste netop vokset op i en sund funktionel kernefamilie. Selvom jeg kan pege på nogle elementer som ting, man ikke taler om, familiekonflikter der har sat sine varige spor eller følelser der ikke bliver italesat, der præger ham som forældre, er der langt fra at kalde hans opvækst for dysfunktionel.

er din familie funktionel eller dysfunktionel?

Jeg fandt også et interessant link, hvor du kan teste din egen familie. Jeg forsøgte mig først med den familie, jeg er vokset op i. Selvom mine søskende og jeg er enige om, at vores familie ikke fungerede – altså var/er dysfunktionel, var det alligevel sjovt at lave testen for spørgsmålene gjorde det endnu mere klart for mig, hvad det var, der ikke fungerede i min familie. Den satte ord på dysfunktionalitet. Dernæst forsøgte jeg mig på min egen lille kernefamilie bestående af min kæreste, ældste datter fra tidligere ægteskab og fælles datter. Og som testen opfordrer en til, fås det bedste og mest reelle billede på funktionalitet/dysfunktionalitet ved at snakke om og spørge til hvert enkelt spørgsmål. Både mellem voksne og med ungerne.

Tør du? http://www.terapeut.net/tests/familien/fami-test.htm

kolding bibliotek

Hent gratis billedbog på Kolding Bibliotek

Fra den 8. februar og måneden kan du besøge Kolding Bibliotek og snuppe et eksemplar af billedbogen min Mor, Slangen og mig. Biblioteket har sagt ja til opsætning af et display ved bibliotekets børneafdeling, hvilket jeg er utrolig taknemmelig for. For det første fordi du og andre, der lider af depression og har børn har mulighed for at kende og få en billedbog. For det andet er Kolding Bibliotek med til at bryde tabuet om depression, angst og andre psykiske lidelser?!

snak om depression på kolding bib

Jeg har tænkt meget over, at depression, angst og andre psykiske lidelser for mange er et tabu. Udadtil i ens omgangskreds og omverdenen generelt og indadtil i familiens kerne som i familiens privat sfære. Min ambition er først og fremmest at nå de børn, der har brug for at få snakket ud om depression hos far eller mor. Et display på Kolding Bibliotek – og så lige op til vinterferien – er dog ikke alene med til at få billedbogen ud til de børn, men er også en oplagt mulighed for at tale lige ud af posen og gøre op med tabuet omkring depression og angst. Derfor er det en bevidst handling fra min side, at plakaten for displayet er udformet, som den er: Den skal lægge op til en åben snak – hvorfor ikke starte på Kolding Bibliotek?!

vedkender sig eller ?

Skræmmer jeg mon nogen væk?

Skræmmer jeg mon nogen væk?

Jeg har kun selv haft gode erfaringer med at fortælle om mine dæmoner og kamp med depression og angst. Ift. bekendte eller folk, som jeg lige har mødt, viser det sig ofte, at de har lignende erfaringer tæt ind på livet eller kender nogen, som kender nogen, som har…. Alligevel er jeg spændt på hvordan hele opsætningen vil blive modtaget. For et er at bekende sig i en fortrolig samtale på tomandshånd, noget andet er offentligt at vedkende sig depression og angst eller ? Der er ikke særlig mange steder at skjule sig på Kolding Bibliotek. Og i min snak med bibliotekarerne har emnet ikke været noget, som har givet anledning til at blive gemt væk i et hjørne af biblioteket – tværtimod har den ansvarlige været meget opmærksom på, at displayet skulle stå et sted, hvor der er mest trafik af forbipasserende.

kig efter Slangen på biblioteket

Anyway er du interesseret og har mulighed for at lægge vejen forbi Kolding Bibliotek, skal du kigge efter Slangen fra billedbogens forside og snuppe alle de eksemplarer, du har brug for. Jeg vil være rigtig taknemmelig for, om du vil være med til at sprede budskabet om billedbogen i din omgangskreds. Og så vil jeg også være glad for en tilbagemelding her på bloggen: Hvad synes du om historien? Hvad sagde dine børn? Og hvilken effekt – hvis den har fået haft en – har den siden haft på dig, dine børn, din familie?

I forbindelse med udgivelsen af billedebogen er jeg gjort opmærksom på psykiske lidelser stadig er et tabu for mange mennesker. Her til morgen kom jeg til at tænke på psykiatriske hospitaler og skadestuer – er det flovt at komme på psykiatrisk skadestue eller blive indlagt på psykiatrisk hospital?

gode oplevelser med psykiatrisk skadestue

Som med alt andet anbefaler jeg varmt bogen før filmen!

Som med alt andet anbefaler jeg varmt bogen før filmen!

For mit eget vedkommende har jeg kun haft gode erfaringer med psykiatrisk skadestue. Jeg har sådan set aldrig været flov over at skulle henvende mig – tværtimod har jeg været lettet over, at der var hjælp at hente. Prøv tænk, at der er en hel skadestue, der er særligt tager sig af dette område. Det er da velfærd! Og jeg er kun blevet behandlet professionelt samtidig med at personalet har været tilpas medfølende og fornuftigt. Det, som har været svært for mig, ift. at komme på psykiatrisk skadestue, er andres reaktioner.

hvad er det?

Jeg forstår godt at psykiske lidelser udefra kan virke skræmmende. Det er jo en imaginær lidelse, noget diffus noget man ikke kan se eller forstå umiddelbart. Det er og kan være svært at sætte ord på – selv for os som har det – og så bliver formidlingen tit og ofte svag. Det har da også taget mig nogle år at blive klar i spyttet og italesætte de depressive tanker og angsten over for min kæreste og børn. Det har for mit vedkommende krævet en selvbevidsthed over tankerne, følelser og symptomerne. Et er at kunne kommunikere med voksne, men  noget andet er at forklare børn, hvad er foregår. Ikke fordi jeg mener, at børn er dumme. Tværtimod! Men ord kan hurtigt blive for mange, kedelige og komplekse. Så udfordringen her syntes jeg har været størst.

længes efter psykiatrisk indlæggelse

Jeg har faktisk i de perioder, hvor jeg har haft det dårligt, længes efter friheden ved at blive indlagt. Har du læst Paulo Coelhos Da Veronica beslutter sig for at dø ved du hvad, jeg mener: Jeg længes efter at blive fri for ansvar, forpligtelser og være in sane og bare for lov til at være og være syg. Anyway på et tidspunkt hvor et radioprogram om incestramte åbnede op for en afgrund af følelser i mig, blev jeg nødt til at tage på psykiatrisk skadestue. Min yngste datter, der den gang var 3 år, kiggede meget bange på mig. Heldigvis havde jeg overskud nok til at vende mig om inden jeg gik ind og sige: Du ved godt, at når man brækker benet, skal man på skadestuen for at få det fikset? Hun nikkede. Der er noget, der er gået i stykker i mors hoved – og det er noget, som jeg kan få fikset herinde. Så var det helt ok. Og slet ikke flovt!