Archive for the ‘billedebog’ Category

Halløjsa! Jeg fik taletid på det fantastiske nærværende program Ibens på Radio24syv. En søndag, hvor jeg lå på sofaen og lyttede til det, slog det mig pludselig, at det kunne være, at Ibens ville være med til at sætte fokus på børn og depressive forældre – og dermed udbrede kendskabet til “Min mor, Slangen og mig”. Så jeg sendte hende et par eksemplarer og en kort hilsen. And it paid off!

programmet ibens

Gæst på Radio24syv

Gæst på Radio24syv

Nu er jeg jo P1 lytter og Radio24syv lytter. Det kom sig dels af en veninde, der smittede med sine P1-vaner og så fik jeg anbefalet Radio24syv, der den gang gik under pay-off’et: Danmarks nye taleradio. Og jeg tænker at Ibens på det tidspunkt hed Ibens mødregruppe. Anyway hvis du ikke kender programmet, så kan jeg varmt anbefale det til sådan nogle som os. Det er et oplysende, personligt og reflekterende program, der handler om dig og mig og det svære i livet, problemer, tabu eller udfordringer: Simpelthen livet. Ret ofte giver programmet mig enten stof til eftertanke eller dannet nogle holdning i mig om emner, som jeg slet ikke havde skænket en tanke før eller gjort mig klarere i spyttet om min egen oplevelser eller meninger.

Se mere her: http://www.radio24syv.dk/programmer/ibens/ eller på facebook: https://www.facebook.com/IbensProgram

taletid på ibens

Så det var med stor taknemmelighed at jeg fik lejlighed til at komme i studiet og fortælle om bogen! Det var heldigt, at jeg netop den dag var opmærksom på min private tlf på arbejde. For først blev jeg ringet op og spurgt om, jeg ville deltage i programmet via telefoninterview. Og en halv time efter blev jeg ringet op af Iben selv, der inviterede mig ind i studiet for at fortælle min historie og bogens tilblivelse. Så i går tog jeg toget til København og var inde at optage programmet. Det var nervepirrende på en god måde.

tun ind på Radio24syv

Udover mig i studiet, er der forskellige (som sædvanligt i programmet) deltagere med over telefonen. Og det er ganske “almindelige” danskere som du og jeg samt eksperter eller relevante foreninger. Disse indlæg satte rigtig mange tanker i gang hos mig – så efter en lang pause fra bloggen grundet nok i arbejde og familie – vil de næste mange indlæg handle om de tanker, de øvrige deltagere og programmet, gav mig under emnet: At leve med depression. Genhør udsendelsen via dette link: http://arkiv.radio24syv.dk/video/9299289/ibens-02-02-2014-1 Og skriv gerne kommentarer, tanker, ris og/eller ros efter programmet her på bloggen. Tak.

Advertisements

Jeg er lige blevet gjort opmærksom på landskampagnen EN AF OS, som bl.a. Sundhedsstyrelsen har søsat i kampen om at bryde tabu omkring psykiske lidelser. Formålet er, at afstigmatisere psykisk sygdom og dermed gøre op med diskriminering og udelukkelse af dem, der lider eller har lidt af en psykisk sygdom.

accept af psykisk sygdom

Jeg ved ikke lige om jeg er en af os

Jeg ved ikke lige om jeg er en af os

I dag blev jeg igen rost for det mod, jeg har udvist ved at skrive og få udgivet billedebogen min Mor, Slangen og mig og åbent stå frem og fortælle om hvordan depression opleves for den depressive og for de pårørende. Og rosen kommer bag på mig – endnu en gang – for tabu, diskriminering eller stigmatisering af psykisk syge og psykisk sygdom har slet ikke strejfet mine tanker i tegne/skriveprocessen med billedebogen. Måske tilhører jeg en ny generation af de depressive kategorien eller også er jeg bare heldig med at være til her og nu for i dag er den gængse opfattelse i sundhedssystemet, at psykisk sygdom kan behandles og skal betragtes på lige fod med fysiske sygdomme.

en af os…

Er landskampagnens slogan…jeg forstår godt retorikken i det, men tænker også hvem er os? Jeg har været inde og kigge på en-af-os.dk og læst forskellige omtaler om landskampagnen bl.a. Trygfondens hjemmeside, men jeg bliver ikke klogere på os. Jeg ved godt, at der er en stor del af folk med en psykisk lidelse, som er førtidspensionister og dermed ude af arbejdsmarkedet og det sociale fællesskab og den identitet, der ligger i at have et almindeligt arbejdsliv. Men jeg kender også flere, som jeg, der er raskmeldte og enten arbejdsløse eller i arbejde og som ikke i den grad har følt sig minimaliseret eller stigmatiseret?! Jeg ved godt, at jeg har indrettet mit liv i at forebygge fremtidige depressioner og at jeg trods de forebyggende foranstaltninger ikke er garanteret mod depressioner, så på den måde tilhører jeg ikke den os.

psykisk sygdom kan behandles

P1 Radioklassikeren oplyser, at 85% af befolkningen mener, at fysisk sygdom er mere accepteret end psykisk sygdom samtidig med at 97% mener, at alle kan blive ramt af en psykisk lidelse. Men selvom vi faktisk kun skal tilbage til den franske revolutions menneskerettighedserklæring for at se skiftet fra at være gal til at være sindsyg med mulighed for at få behandling for om muligt at blive helbredt…. Og at Sankt Hans Hospital var det første psykiatriske behandlingssted med udgangspunkt i psykiatrien som en videnskab, så betyder det at man bliver behandlet med respekt og ligeværdigt ift. andre sygdomme enormt for at finde vej tilbage til en almindelig hverdag og måske også tilbage på arbejdsmarkedet. Og det er nok netop det, der gør, at jeg på trods af selvmordsforsøg og flere depressioner på bagen, ikke helt kan identificere mig med sloganet en af os, hvis os skal forstås som os, der har eller har haft en psykisk lidelse. For jeg betragter mig selv lidt som en, der har haft et brækket ben – benet er svagere end før, så jeg står ikke som før og tager hensyn til det handicap, men jeg er langt fra en førtidspension, kan blogge om mine psykiske udfordringer og være åben om det i mit cv og til jobsamtaler.

kolding bibliotek

Hent gratis billedbog på Kolding Bibliotek

Fra den 8. februar og måneden kan du besøge Kolding Bibliotek og snuppe et eksemplar af billedbogen min Mor, Slangen og mig. Biblioteket har sagt ja til opsætning af et display ved bibliotekets børneafdeling, hvilket jeg er utrolig taknemmelig for. For det første fordi du og andre, der lider af depression og har børn har mulighed for at kende og få en billedbog. For det andet er Kolding Bibliotek med til at bryde tabuet om depression, angst og andre psykiske lidelser?!

snak om depression på kolding bib

Jeg har tænkt meget over, at depression, angst og andre psykiske lidelser for mange er et tabu. Udadtil i ens omgangskreds og omverdenen generelt og indadtil i familiens kerne som i familiens privat sfære. Min ambition er først og fremmest at nå de børn, der har brug for at få snakket ud om depression hos far eller mor. Et display på Kolding Bibliotek – og så lige op til vinterferien – er dog ikke alene med til at få billedbogen ud til de børn, men er også en oplagt mulighed for at tale lige ud af posen og gøre op med tabuet omkring depression og angst. Derfor er det en bevidst handling fra min side, at plakaten for displayet er udformet, som den er: Den skal lægge op til en åben snak – hvorfor ikke starte på Kolding Bibliotek?!

vedkender sig eller ?

Skræmmer jeg mon nogen væk?

Skræmmer jeg mon nogen væk?

Jeg har kun selv haft gode erfaringer med at fortælle om mine dæmoner og kamp med depression og angst. Ift. bekendte eller folk, som jeg lige har mødt, viser det sig ofte, at de har lignende erfaringer tæt ind på livet eller kender nogen, som kender nogen, som har…. Alligevel er jeg spændt på hvordan hele opsætningen vil blive modtaget. For et er at bekende sig i en fortrolig samtale på tomandshånd, noget andet er offentligt at vedkende sig depression og angst eller ? Der er ikke særlig mange steder at skjule sig på Kolding Bibliotek. Og i min snak med bibliotekarerne har emnet ikke været noget, som har givet anledning til at blive gemt væk i et hjørne af biblioteket – tværtimod har den ansvarlige været meget opmærksom på, at displayet skulle stå et sted, hvor der er mest trafik af forbipasserende.

kig efter Slangen på biblioteket

Anyway er du interesseret og har mulighed for at lægge vejen forbi Kolding Bibliotek, skal du kigge efter Slangen fra billedbogens forside og snuppe alle de eksemplarer, du har brug for. Jeg vil være rigtig taknemmelig for, om du vil være med til at sprede budskabet om billedbogen i din omgangskreds. Og så vil jeg også være glad for en tilbagemelding her på bloggen: Hvad synes du om historien? Hvad sagde dine børn? Og hvilken effekt – hvis den har fået haft en – har den siden haft på dig, dine børn, din familie?

Ny billedbog til børn med en depressiv og/eller angstramt forælder: min Mor, Slangen og mig. Bogen belyser barnets følelser og tanker – fra blot at være observerende i forhold til de forandringer, som barnet oplever, i den depressive forælders adfærd – til at føle sig ansvarlig og skyldig i forælders følelsesmæssige kaos, over i frustration og vrede og afmagt til den endelige forløsning i at få klar besked om sygdommen.

forord af speciallæge i psykiatri Helle Lisle

Børnene glemmes ofte...

Børnene glemmes ofte…

Mange børn i Danmark lever med en mor eller far, der lider af en psykisk sygdom. Specielt depression og angstlidelser er hyppige sygdomme. Når en forælder rammes af en psykisk sygdom, påvirker det hele familien. Gennem de senere år er man blevet mere og mere opmærksom på vigtigheden af, at børnene får den rette information – at der er ansvarlige voksne, der sørger for at snakke med barnet om problemerne i familien. Man ved i dag, at børn af forældre med psykisk sygdom klarer sig bedre, hvis man snakker med dem om sygdommen, så de forstår, hvad det er, der sker.

bogen opfordrer til dialog

Naturligvis skal der være stor fokus på den syge, men det der ofte sker er, at de pårørende overlades til selv at håndtere hverdagen samt følelser og tanker. De fleste voksne kan nok klare sig og finde ud af at få afløb hos familie og venner, men børn overlades – ofte helt uforskyldt – til sig selv. Sigtet med bogen er først og fremmest at sætte et billede på, hvad depression og angst handler om. Dernæst at åbne op for en dialog om barnets følelser og tanker ved at barnet identificerer sig med hovedpersonen og genkender sig selv eller via de forskellige scenarier i bogen kan blive klar over hvordan, det egentlig er, hjemme hos mig.

få et eksemplar af bogen gratis

Bogen min Mor, Slangen og mig kan hentes gratis hos praktiserende læge eller psykiatere landet over. Dog først om et par måneder. Kan du ikke vente, kan du sende en frankeret kuvert til M. LaVilla Labial . Hovedvejen 174 . 6052 Viuf. 1 billedbog måler 18 x 18 cm og er max 100 g dvs. 16 kr. i porto. Se evt. portotaksterne her: http://www.postdanmark.dk/da/Documents/Priser/Breve-og-okonomibreve-0.pdf

Bogen er gratis! Koster kun feedback til mig – jeg vil så gerne høre om den har gavnet som jeg havde tænkt mig. Så hold dig endelig ikke tilbage.

Ønsker du et større antal eksemplarer er du velkommen til at emaile mig på isay@live.dk.

Se evt. dette blogindlæg.

min Mor, Slangen og mig

Klik på billedet for at downloade e billedbogen

Her kan du downloade billedbogen min Mor, Slangen og mig. Bogen henvender sig til børn mellem 3 til 10 år, der har enten en far eller mor med depression og/eller angst. Formålet med bogen er at afmystificere den psykiske lidelse, give sygdommen en konkret billedelig form og åbne op for dialog om barnets oplevelser, følelser og tanker ift. den depressive og/eller angstramte forælder.

en billedbog til børn med en depressiv angstramt mor eller far

Jeg har altid ønsket at mine depressioner og angstanfald var fysisk synlige. Det kunne være så praktisk om man fik lyselilla prikker eller grønt hår eller ?, så ens pårørende – særligt ens børn – og fremmede på gaden eller i Netto på den måde kunne blive beroliget: Nåh hun er jo syg… og forstå, at den er galt i psyken. Det er så meget nemmere at forklare og forstå et brækket ben, men når nu det, der er i stykker, er usynligt og desuden ikke kan forklares med et par ord, så fortaber ordene sig.

formålet med billedbogen

Med denne billedbog håber jeg, at du og dine børn – ligesom jeg, min kæreste og mine piger har – vil opleve at depression og angst bliver forståelig og afdramatiseret. For min ældste pige har tegningerne og det at italesætte de følelser og tanker, der opstår i forskellige scenarier med en depressiv angst mor, desuden også fjernet hendes ansvars- og skyldfølelse. Hun har kunnet gøre sig fri af tankerne om det er min skyld, at mor nu er ked af det eller blev ufattelig vred eller ikke har lyst til noget. Det har også betydet, at hun kunne skille tingene ad, så selvom mor har det skidt, kan jeg da godt være glad og lege med en veninde. Det har været befriende for alle.

God læse- og snakkelyst!

fra billedbogens bagside

Der er noget, jeg ikke forstår.
Det er noget mærkeligt noget.
Mor er holdt op.
Med at gå på arbejde.
Med at lege.
Og tage nyt tøj på.

Kender du det? Der foregår noget med Mor eller Far, men du ved ikke, hvordan du skal spørge eller snakke med en voksen om det. Måske finder du svaret her. Pigen i bogen oplever, at der er noget anderledes ved Mor, men hun kan ikke hitte ud af, hvad det er.

Tag med ind i pigens forandrede hverdag. Se de tanker og følelser og den forvirring, der sker i pigen, og hvordan hun føler sig glad og fri, da hun endelig får klar besked og finder ud af, hvad der sker med Mor.

feedback på billedbogen

Jeg vil rigtig gerne have feedback på billedbogen: Både gode og dårlige input og især børnenes reaktion. Skriv til mig her på bloggen eller send en email på isay@live.dk.

Endelig er der her! Jeg har tegnet og skrevet en billedbog – min Mor, Slangen og mig – til børn med en depressiv forælder. Billedbogen tager udgangspunkt i min egen lille familie med fokus på min den gang 9-årige datter og hendes observationer, oplevelser og følelser med en  mor med depression.

billedbogens formål er dialog mellem barnet og den depressive forælder

Som jeg tidligere har skrevet, gav tegningerne depressionen og angsten en form og et fælles sprog i min familie og afmystificerede lidelsen for mine piger – jeg glemmer aldrig den glæde, vished og tryghed, som jeg så i min ældste datters øjne første gang, hun fik tegningerne om sygdommenes karakterer forklaret. Og undervejs i arbejdet med billedbogen: Flere tegninger kom til for at belyse min datters følelser og tanker – og undren – til min opførsel – som gav os en anledning til at få snakket om alt det, der i flere år var usagt og svært at komme ind på. Og måske endnu vigtigere at fjerne skylden og ansvaret fra min datter.

sponseret udgivelse af billedbogen

Jeg fandt hurtigt ud af, at det afgørende for mig var, at billedbogen gør nytte for andre børn og voksne med angst og depression – ikke samle støv på et bibliotek. Jeg har ikke nogen ambitioner om at blive billedbogsforfatter. Jeg har ingen tålmodighed til at gå gennem forlag for at få billedbogen udgivet. Jeg har ingen midler eller ressourcer til selv at få billedbogen udgivet og distribueret. Så derfor henvendte jeg mig til medicinalfirmaet Eli Lilly Danmark, som heldigvis kunne se ideen med billedbogen og derfor har sponseret udgivelsen og står for at distribuere den.

hent den gratis hos din læge og psykiater

Derfor kan du hente billedbogen gratis hos din læge og psykiater. Derudover håber jeg på, at Psykinfoerne i Region Syddanmark vil tage bogen ind, så børn kan få den derfra. Så håber jeg på at få lov til at lægge den på bibliotekerne i Trekantområdet. Og ellers er du også meget velkommen til at downloade den her fra bloggen. Vigtigst af alt: Vil jeg rigtig gerne har feedback på bogen, så skriv gerne til mig om gode og dårlige reaktioner på den.

Jeg har gjort mig en del tanker om, det at være pårørende til en, der er depressiv eller har en depression. Med pårørende tænker jeg de allernærmeste som kæreste, ægtefælle eller partner og børn. Men pårørende som den nærmeste familie – forældre og søskende samt deres familier – er jo faktisk også berørt af en depression. Mine tanker om pårørende går naturligvis på følelserne men også på, hvad man kan gøre for at hjælpe eller ikke hjælpe.

viden til den pårørende

Det er vigtigt ikke at have berøringsangst med en depression.

Jeg forstår godt, at man som pårørende måske kan blive en smule irriteret eller træt af den depressive. Den gængse opfattelse af  en depression er vel stor mismod, nedtrykthed og passivitet. Så det handler vel bare om at tage sig sammen! Men når man som pårørende virkelig sætter sig ind i, hvad en depression er og hvordan den depressive tænker, føler og handler (eller ikke handler), så vil billedet af sygdommen blive mere nuanceret og forståelsen for, at den depressive ikke bare lige kan tage sig sammen og se, at alle ind i mellem har det svært, opstå. Hent bøger på biblioteket (fx Karen Glistrups bog “En snak om angst og depression), google angst og depression eller få pjecer med hjem fra læge/psykiater/psykolog. Den, der har depressionen, er måske i første omgang ikke selv klar over hvordan eller klar til at forklare hvilken støtte, vedkommende har brug for fra sine pårørende. Derfor er den første og bedste støtte ved første depression fra pårørende viden om sygdommen.

fysisk krisehjælp

En depression er først og fremmest en krisesituation for den depressive og de pårørende. Der er typisk et tidsrum, hvor depressionen er kaotisk og forvirrende. Pårørende kan måske opleve den depressive som en, der kører i ring tanke- og følelsesmæssigt. Enten er man utrolig passiv, grædende og opgivende for derefter at være aggressiv, irriteret og udfarende. I dette tidsrum er det ikke muligt at arbejde konstruktiv med depressionen. Og det den depressive har brug for er tid, nærvær og omsorg. I fysisk forstand. Af dig som pårørende kræver det virkelig al din empati, sympati og forståelse. Selvom det kan være svært ikke selv at tænde af på fx den aggressive depressive eller lade sig skræmme af en, der bare ligger på sofaen og stirrer ud i den blå luft, så er det netop den bedste støtte man som pårørende kan give i denne periode. Et knus kan afvæbne den aggressive. Og at lægge sig ned og holde om den passive – uden ord – virker helende på den depressive. Når den depressive igen græder og tuder sin elendighed ud, er en skulder og blide strøg på ryg og kind, den bedste hjælp den pårørende her kan give.

dialog mellem pårørende og den depressive

Når tågerne efterhånden letter for den depressive og der nu kan arbejdes konstruktiv med depressionen, er dialog og kommunikation mellem de pårørende og den depressive alt afgørende. Nu skal der snakkes, sættes ord på og forklares. Tanker, følelser, adfærd og handlinger skal gribes og deles mellem den depressive og de pårørende. Og det er begge veje. Den bedste støtte er, at der ikke er berøringsangst og at man tør snakke ærligt og ligetil, om hvordan man oplever den depressive eller hvad, der lige skete for 5 minutter siden, hvor den depressive lige bad ungerne om at lade hende være. Sindsstemninger og situationer, der måske gik lidt skævt eller gik utrolig godt, skal vendes, drejes og lagres som en erfaring hos hele familien. Det er også i dette tidsrum, at den pårørende venligt og blidt kan puffe til den depressive og hjælpe vedkommende til at holde fast i de kognitive tanke- og adfærdsændringer. Det er også i dette tidsrum, at den pårørende kan give konstruktiv feedback på den depressives depressive tanker og komme med løsningsforslag. Før krisen er overstået er den depressive ikke modtagelig for at tage sig sammen.

Det var de mere generelle tanker, jeg havde omkring hvad man som pårørende kan gøre i en depression.