Archive for the ‘being depressed’ Category

Ja så har jeg hørt Ibens podcast på Radio24syv og med stort personligt udbytte igen. I denne udgave af programmet fra uge 34 var der sat fokus på skam. Det interesserer mig, for jeg har svært ved at indfange begrebet og forstå, hvad det er for en følelse og om jeg skammer mig. Efter at have lyttet til programmet og læst lidt om psykolog Lars J. Sørensen, kan jeg kun sige: Jeg har virkelig skam i livet.

skam har en andel i psykiske lidelser

I am a puppet on a string...

I am a puppet on a string…

Det var anden time af udsendelsen, der gjorde særlig indtryk på mig. Psykolog Lars J. Sørensen kom på, for at belyse at skam har en andel i psykisk sygdom, fordi skamfølelsen opstår, når man ikke bliver mødt, set og spejlet, som den man er. Iflg. Lars J. Sørensen har man en medfødt skam, som har den mekanisme at beskytte din inderste sårbarhed og registrere når din blufærdighed overskrides. Så den er meget nyttig for din egen selvforståelse. Den ubehagelige skamfølelse opstår og er derfor tillært, når din selvforståelse bliver ødelagt af de relationer eller det miljø, du vokser op i eller befinder dig i.

blufærdighed kommer før skam

Blufærdighed er noget vi har naturligt har med os. Det er den, der fortæller os, hvis noget ikke er i orden. F.eks. du er vidne til mobberi. Der opstår en ubehagelig følelse i dig for din blufærdighed bliver krænket og du kan reagere. Lad os så antage, at du træder frem i forsvar for den mobbede og ikke bliver mødt eller bakket op i din handling, men tværtimod også bliver offer for mobningen eller endda bliver forhindret i at handle…så opstår der en forkerthedsfølelse i dig. Det er den ubehagelig skamfølelse, for din blufærdighed bliver ikke respekteret og dit selvværd/selvførståelse bliver derfor nedbrudt. Den er jeg med på.

skam er en socialiseringsfølelse

Så til det, der virkelig åbnede mine øjne op for den skam, jeg bærer på: Iflg. Lars J. Sørensen: I depressionen er skam blevet til en lidelse i selvet. “Jeg kan ikke gå ud i verdenen som den jeg er.” Når man ikke er blevet set med kærlighed eller som den, man er, af sine forældre, så mister man sin selvfølelse og så opstår sjælemordet. Man kan ikke finde ud af sig selv og hvem man er. Citat: Når følelser hos børn ikke bliver mødt, kan det ende med, at de føler sig forkerte, og så er skammen plantet. Depression skyldes ikke skyld, men skam. Jeg forstår nu, at jeg skammer mig over mig. At jeg har lært at jeg ikke kan være mig selv bekendt. Det er tough.

Hør Lars J. Sørensen i Ibens fra uge 34 del 2: http://arkiv.radio24syv.dk/video/10177669/ibens-uge-34-2014-2

Læs artikel fra Kristeligt Dagblad ifm. udgivelsen af Lars J. Sørensens seneste bog: Skam medfødt og tillært – når skam fører til sjælemord http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/skam-kan-%C3%B8del%C3%A6gge-sj%C3%A6len

Advertisements

Hvad er jeg? Jeg er raskmeldt fra psykiateren. Jeg startede på fuldtidsjob for 9 mdr siden, er kommet godt igennem den første tid og er superglad for arbejdspladsen og arbejdet. Jeg skal for altid tage mine forholdsregler, forebygge og mærke efter for efter 2 eller 3 depressioner (who is counting) har jeg en diagnose, men jeg er IKKE syg. Er jeg psykisk handicappet?

i kasse og med mærkat

Min kæreste er personlig træt af at alt skal defineres, sættes i kasser og mærkes, så vi rigtig kan gå rundt og føle vi fejler noget. Det forstår jeg sådan set godt. Og jeg tænker, da også over hvorfor jeg har brug for at blive stemplet og høre til en kategori. En definition giver jo en fælles forståelsesramme – vel at mærke hvis vi forstår det samme ved en betegnelse. Tænk bare på stereotypen af en med diagnosen ADHD. Alligevel forstå jeg godt min kærestes tanker om, at man kan gemme sig bag nogle bogstaver og tillade sig alt (?). Som Lind P sagde i sit nyeste show: Så sidder der en dreng bag mig i bussen og sparker mig ind i ryggen og da hun vender sig vredt om, undskylder moren drengens opførsel med: Han har ADHD. Hvor hun tørt bemærker: Nej han er da super uopdragent!

hvad er et handicap

Det seneste jeg har hørt er, at man kan være psykisk handicappet! At man kan enten være en, der lever med et fysisk eller psykisk handicap. Er jeg sådan en? Lad mig smage på definitionen. En fysisk handicappede er vel en, der sådan set ikke er syg, men har et handicap, som man skal lære at leve med og indrette sig efter boligmæssigt, livsstils- og arbejdsmæssigt. Eller har jeg mon misforstået det hele og det bare handler om psykisk handicappede? Det er i hvert fald det jeg forstår på Odense Kommunes hjemmeside. Iflg. WHO er et handicap lig med en funktionsnedsættelse + en samfundsskabt barriere. Hmmmm… På Wikipedia står der:

Må jeg parkere her?

Må jeg parkere her?

“Et handicap er en permanent fysisk eller psykisk sygdom.
Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for livsførelsen. Det skal altså være en funktionsnedsættelse, der ikke kan kompenseres helt for og som dermed giver barrierer i samfundet.”

er jeg så psykisk handicappet?

Jeg har jo en diagnose og har dermed et permanent psykisk handicap, men den er sådan set ikke i udbrud. Jeg tænker, det lidt som et udslæt (fordi jeg inderst inde ønsker mig prikker, så depression/angst kan ses), som enten er i udbrud eller ej. Så igen jeg er ikke syg og bortset fra de forebyggende foranstaltninger, som mit liv er nødt til at bygge på for at jeg kan fungere, så er jeg jo hel “normal”. Jeg hørte om en, der kunne skjule sin fødselsdepression på sit cv, da det jo skete ifb. med fødsel og barsel. Jeg kan jo i den forbindelse godt se, at der er noget om hendes pointe, for arbejdspladser med fysisk handicappede medarbejdere skal indrettes derefter og hensyn skal tages. Men vi skal skjule vores “handicap” og lade som om vi er helt almindelige, når vi ikke er. Jeg selv lagde dog ikke skjul på mit såkaldte handicap, men det var ikke et bevidst valg fra min side – det var bogen, der gjorde det naturligt at tale om det.

Jeg skal nok bare lige smage lidt mere på ordene – et liv med et psykisk handicap….Jeg tænker også: Hvis jeg så er psykisk handicappet, giver det mig så ret til en handicap parkering?

Jeg er lige blevet gjort opmærksom på landskampagnen EN AF OS, som bl.a. Sundhedsstyrelsen har søsat i kampen om at bryde tabu omkring psykiske lidelser. Formålet er, at afstigmatisere psykisk sygdom og dermed gøre op med diskriminering og udelukkelse af dem, der lider eller har lidt af en psykisk sygdom.

accept af psykisk sygdom

Jeg ved ikke lige om jeg er en af os

Jeg ved ikke lige om jeg er en af os

I dag blev jeg igen rost for det mod, jeg har udvist ved at skrive og få udgivet billedebogen min Mor, Slangen og mig og åbent stå frem og fortælle om hvordan depression opleves for den depressive og for de pårørende. Og rosen kommer bag på mig – endnu en gang – for tabu, diskriminering eller stigmatisering af psykisk syge og psykisk sygdom har slet ikke strejfet mine tanker i tegne/skriveprocessen med billedebogen. Måske tilhører jeg en ny generation af de depressive kategorien eller også er jeg bare heldig med at være til her og nu for i dag er den gængse opfattelse i sundhedssystemet, at psykisk sygdom kan behandles og skal betragtes på lige fod med fysiske sygdomme.

en af os…

Er landskampagnens slogan…jeg forstår godt retorikken i det, men tænker også hvem er os? Jeg har været inde og kigge på en-af-os.dk og læst forskellige omtaler om landskampagnen bl.a. Trygfondens hjemmeside, men jeg bliver ikke klogere på os. Jeg ved godt, at der er en stor del af folk med en psykisk lidelse, som er førtidspensionister og dermed ude af arbejdsmarkedet og det sociale fællesskab og den identitet, der ligger i at have et almindeligt arbejdsliv. Men jeg kender også flere, som jeg, der er raskmeldte og enten arbejdsløse eller i arbejde og som ikke i den grad har følt sig minimaliseret eller stigmatiseret?! Jeg ved godt, at jeg har indrettet mit liv i at forebygge fremtidige depressioner og at jeg trods de forebyggende foranstaltninger ikke er garanteret mod depressioner, så på den måde tilhører jeg ikke den os.

psykisk sygdom kan behandles

P1 Radioklassikeren oplyser, at 85% af befolkningen mener, at fysisk sygdom er mere accepteret end psykisk sygdom samtidig med at 97% mener, at alle kan blive ramt af en psykisk lidelse. Men selvom vi faktisk kun skal tilbage til den franske revolutions menneskerettighedserklæring for at se skiftet fra at være gal til at være sindsyg med mulighed for at få behandling for om muligt at blive helbredt…. Og at Sankt Hans Hospital var det første psykiatriske behandlingssted med udgangspunkt i psykiatrien som en videnskab, så betyder det at man bliver behandlet med respekt og ligeværdigt ift. andre sygdomme enormt for at finde vej tilbage til en almindelig hverdag og måske også tilbage på arbejdsmarkedet. Og det er nok netop det, der gør, at jeg på trods af selvmordsforsøg og flere depressioner på bagen, ikke helt kan identificere mig med sloganet en af os, hvis os skal forstås som os, der har eller har haft en psykisk lidelse. For jeg betragter mig selv lidt som en, der har haft et brækket ben – benet er svagere end før, så jeg står ikke som før og tager hensyn til det handicap, men jeg er langt fra en førtidspension, kan blogge om mine psykiske udfordringer og være åben om det i mit cv og til jobsamtaler.

Første gang jeg hørte udtrykket selvhad, blev jeg faktisk lidt forskrækket og utrolig ked over de i min Compassion gruppe, der føler det så stærkt. Umiddelbart tænkte jeg, at jeg ikke ligefrem elsker mig selv – jeg har i hvert fald svært ved at mærke det – men ligefrem selvhad…det mente jeg ikke, at jeg har. I går aftes fik en udsendelse om alkoholmisbrug på Discovery mig til at tænke nærmere over selvhad.

hvad er selvhad?

Det er sådan det skal være mellem forældre og barn - men når det ikke er sådan...hvad sker der så?

Det er sådan det skal være mellem forældre og barn – men når det ikke er sådan…hvad sker der så?

Udsendelsen handlede om en 26-årig amerikaner, som var godt på vej til at drikke sig selv ihjel. Han var så langt ude i sit alkoholmisbrug, at han drak for at holde sig selv i live – altså hvis han ikke fik sit daglige fix, kunne hans krop faktisk stå af. Se det er da noget af et selvhad…for den unge fyr kom selvhadet af en voldelig skizofren alkoholisk far. Fyren var så bange for sig selv og sine tanker og utrolig angst for at blive som sin far. Det fik mig til at tænke over hvordan, selvhadet opstår. Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at dette er min egen teori, som giver mening for mig. Jeg kan mærke sandheden i den ræson i mig.

brudt tillid og forbudte følelser

Jeg forstod lige pludselig hvordan selvhadet opstår i et barn: Barnet har fuldstændig tillid og absolut kærlighed til sine forældre. Når barnet så oplever svigt, misrøgt, vold eller misbrug fra en forældre, er det naturligt at vrede, oprør, væmmelse og had opstår over for forældrene. Men det er forbudte følelser! Man kan da ikke hade sine forældre! Sådan er vi kulturkodet. Det er dog også naturens orden er, at forældre skal elske, beskytte og sørge for barnet. Barnet tænker: Hvorfor behandler de mig så dårligt? Der opstår et dilemma i barnet – og ud af det dilemma, kommer selvhadet. Barnet vender netop sin vrede, lede og had mod sig selv: Der må være noget galt med mig, siden mine forældre gør mig ondt.

jeg hader mig selv

Det er ikke tilladt for barnet at hade sine forældre eller bebrejde sine forældre deres handlinger eller mangel på handlinger (fx mangel på beskyttelse). Jeg forsøgte hele min barndom at være den, som mine forældre ønskede jeg skulle være: Velopdragen, flittig og arbejdssom, sød, serviceminded og forstående. Så kunne det være, at de ville elske mig, se mig og holde op. Forgæves. Andre, som den unge amerikaner, bliver utrolig destruktive. Uanset overlevelsesstrategi – for der er mange måder at være destruktiv på (fx selvmordsforsøg eller ubevidst være en hindring for sin egen selvindsigt og udvikling eller være ubevidst om sine uhensigtsmæssige handlinger) – handler det i sidste ende om, at barnet uberettiget hader sig selv og får dårligt selvværd. Det triste er, at et stærkt selvhad, kan spænde ben for at hele og skabe et bedre liv for sig selv og sine nærmeste. Den unge fyr døde af sit misbrug.

Jeg kan forstå, at mange har en angst for at blive sindsyg. Men hvad vil det egentlig sige at være sindsyg? Og har vi som individder og som samfund ikke flyttet os på det punkt, hvor vi i dag erkender og acceptere at sindsyg er lig med at være psykisk syg? Som både kan være noget helt almindelig udbredt som depression til neurotiske lidelser over i psykoser?! At den angst for at blive sindsyg handler mere om kontroltab end om en egentlig psykisk lidelse?!

Hvorfor er det sindsygt farligt at blive sindsyg?

Bare dette billede sætter fantasien i gang.

Bare dette billede sætter fantasien i gang.

Jeg tænker, at angst for sindssyge og for selv at blive sindsyg har et historisk kulturel afsæt. Det er jo først i nyere tid, at samfundet og lægevidenskaben har fået styr på sindssygdomme og behandlingen af dem. Langsomt ændres den generelle opfattelse af sindsyge som en sygdom på lige fod med fysiske sygdomme, som man kan behandle. I dag kommer man på hospital – åben eller lukket psykiatrisk afdeling –  ikke en anstalt eller sågar et fængsel. Vi har også særlige psykiatriske skadestuer. Men vi skal faktisk kun 100 år tilbage for at opleve en helt anden opfattelse af sindsyge: Som nogle, der var besat af djævle eller anden ondskab som skulle uddrives til nogle der kunne stilles til skue for offentligheden. Kulturel afkodning tager tid.

angst hænger sammen med kontrol

I dagligdagen mærker vi den kulturelle kodning i sproget, hvor ordet sindsyg enten anvendes i venlig sarkasme eller som skældsord. Så selvom der er lang vej og det for manges vedkommende stadig er tabu at tale om psykiske lidelser eller være psykisk syg eller have psykisk sygdom i familien, tænker jeg, at angsten for at blive sindsyg i dag ikke har så meget at gøre med udstødelse eller et socialt nederlag, men mere at gøre med angsten for at miste kontrol. Måske har angsten for at blive sindsyg i den brede befolkning heller ikke engang så meget at gøre med en bestemt sindssygdom. Iflg. Gyldendals encyklopædi dækker ordet sindssygdom over psykose. Men om kontroltab.

at have kontrol

En tanke som mange stressede, angste som depressive har til fælles er en opfattelse af, at alle andre har kontrol, er tjekkede og har styr på deres liv. Dvs. mange selvbebrejdende tanker kredser om kontrol, om at falde igennem og ikke have styr på noget. Derfor tænker jeg også at angsten for at blive sindsyg er ansporet af, at man netop ikke vil miste kontrol over sig selv og sindet – men paradoksalt opdager man slet ikke kontroltabet, mens man er psykisk….det tankesæt man har, når man fx er stresset eller depressiv eller angst er forvrænget og afspejler slet ikke realiteterne. Så man kan næsten kun være angst for at miste kontrol, når man er psykisk rask?! I min optik handler angsten for at blive sindsyg om angsten for at miste kontrol som igen er en tanke, som har sit afsæt i, at man for tiden føler sig presset ift. ens ressourcer eller identitet/personligt.

I en undersøgelse om arbejdsrelateret stress og depression kunne jeg forstå, at respondenterne umiddelbart ikke skelnede mellem stress og depression, men brugte betegnelserne under en kam i deres besvarelser. Grænsen mellem stress og depression er hårfin. Alligevel satte jeg mig for at sætte stress kontra depression, for at kunne være bevidst om symptomerne.

hvad er stress – hvad er depression

Man skal kunne reagere på en løve.

Man skal kunne reagere på en løve.

Stress er en fysisk reaktion, et energi boost i kroppen, der skal få os op på mærkerne, når noget nyt, noget fremmed eller usædvanligt opstår. Længerevarende stress kræver ro, regelmæssighed og masser af hvile. Gerne rolige og nærværende aktiviteter. Terapi kan også være nyttig, hvor man primært arbejder med sine vaner og værdier. Depression er en sindslidelse, der let genkendes fra stress ved de tanker, man har: Selvbebrejdelser, skam og skyld, bekymring, lavt selvtillid og selvværd og selvmordstanker. Depression kræver kognitiv behandling, hvor man kan arbejde med sine tankeprocesser samt evt. medicin. Og nærende og styrkende aktiviteter.

Læs her om psykolog Jill Byrnits observationer hos aber:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/jill-byrnit-derfor-far-vi-stress

hvordan hænger stress og depression sammen?

Forskning med forsøg på rotter (se artikel nedenfor) har påvist, at der er en sammenhæng mellem længerevarende stress og depression. Ved længerevarende stress skrumper hippocampus særligt i det område, der rummer korttidshukommelsen samtidig sænkes immunforsvaret – og derfor kan stress fremprovokere en depression.

Artikel med forsøg på rotter:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-kan-stress-fore-til-depression

hvem får hvad?

Stress kan ramme alle. Depression kan i princippet også overgå alle, men der er nogle af os, der er mere disponeret for depressioner end andre. Årsager til stress er simple at identificere mens årsager til depressioner er mere komplekst. Genetik, forstyrrelser i hjernens tidlige udvikling, personlighedstræk og et følsomt serontonin-system og stress er faktorer, der spiller en rolle ift. stresstærskel og risiko for depressioner og udvikling af stressrelaterede depressioner.

Test dig selv:

http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/psykiskelidelser/depression/

http://www.dr.dk/sundhed/Sygdom/Depressionogangst/

I forlængelse af indlægget om arbejde og depression satte jeg mig for at finde ud af hvilken holdning arbejdsgivere har ift. sådan en som mig. Jeg har været arbejdsløs siden raskmelding fra arbejdsrelateret stress og svær depression i september 2011. Jeg er både blevet rådet til at nøjes med at forklare hullet i mit cv med stress, men jeg kan jo ikke løbe fra at jeg er disponeret for depression.

syge medarbejdere og arbejdsløse

Jeg kan google rapporter og studier om arbejdsrelateret stressramte og depressive, som kan blive på arbejdspladsen, når der samarbejdes på tværs af den sygemeldte, behandlere, jobcenter og arbejdsplads. Jeg kan også google adskillige artikler om arbejdsløse og hvordan den gruppe ofte rammes af stress og depression i arbejdsløshedsperioden. Det kan jeg godt nikke genkendende til. Jeg har i mit arbejdsliv været arbejdsløs ad 3 omgange: Som nyuddannet og uden erfaringer, efter et år som selvstændig erhvervsdrivende og nu, hvor jeg for 3 år siden gik ned med stress og fik en svær depression som følge af fyring fra et job, som jeg klarede upåklageligt på trods af en mild depression og udfordringer på den private front i løbet af 8 år.

raskmeldt arbejdsløs

Viden og indblik skaber forståelse eller ?

Viden og indblik skaber forståelse eller ?

Jeg finder dog intet om den gruppe af arbejdsløse, som jeg mener, jeg nu tilhører: Raskmeldte arbejdsløse. Jeg er jo interesseret i mine chancer for at finde et arbejde. Hvordan går det dem, der har en psykisk lidelse, har været sygemeldt og væk fra arbejdsmarkedet i et par år? Er der nogle arbejdsgivere, der vil tage sådan en som mig ind? Jeg har forsøgt at google lidt forskelligt, men de hits jeg får handler om hvordan arbejdsløse rammes af depression – interessant og sandt nok, men…hvordan ser det ud for raskmeldte arbejdsløse?

nederst i bunken

Jeg er dog ikke naiv for, at jeg sikkert befinder mig nederst i bunken af ansøgninger. Med den høje arbejdsløshed og krisen, der stadig er over os trods positiv stemning for et opsving – og som autodidakt grafiker – at der er adskillige foran mig med bedre kvalifikationer på papiret og i erfaring. Men jeg er nysgerrig efter at vide hvor langt nede i arbejdsløshedsrangeringen, jeg befinder mig på, når jeg oveni har en psykisk lidelse og er disponeret for depressioner. Så hvordan mon mine chancer er? Vælger arbejdsgivere sådan en som jeg fra af frygt for en fremtidig sygemelding? Hos den seneste praktikplads betød sygemelding, stress og depression ikke noget. NB! Som arbejdsløs kan du komme i 4 ugers virksomhedspraktik for at prøve et arbejde af eller bevise dit værd. Det næste praktiksted kender til min historie og her er det spændende om og hvilken betydning det har.