Archive for the ‘behandling’ Category

Vil nogen give mig et arbejde, når nu jeg har haft depressioner, er gået ned med stress og er psykisk sårbar? Jeg oplever både en almindelig tilgang til depressioner samtidig med at arbejdsgivere gør meget ud af at fortælle mig, at det er et hektisk arbejdsmiljø og om jeg tænker, jeg vil kunne klare det i de 4 uger, jeg er i virksomhedspraktik. Kan man overhovedet være depressiv, være i risikogruppen for depressioner og arbejde?

depression og arbejdsliv

Jeg har googlet mig frem til en rapport fra 2005-2007 udarbejdet af Psykiatrisk Privatklinik i samarbejde med Depressionsforeningen finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor der desværre står, at har man først mistet sit arbejde ifm. en depression, er det svært at komme i arbejde igen. Det skyldes stigmatisering, diskriminering og fordomme mod depressionsramte arbejdsløse. Men hvad er det et aktivt arbejdsliv kan gøre ift. depression eller en, der har været depressionsramt? Se rapporten her:

http://vidennetvaerket.dk/projekter/psykiske-sygdomme-1/depression-og-arbejdsliv/rapport-fra-projektet-depression-og-arbejdsliv-rapport-final-081007-doc-adobe-format-pdf.pdf

uden arbejde bliver man mere syg

Jeg har selv mærket på min krop og mit sind, hvordan jeg, når jeg er i arbejde, er mere psykisk sund. Arbejde forbindes jo ofte med identitet og livsindhold, men det er også en form for afledning. Har du prøvet at være arbejdsløs, kan du genkende følelsen af mindre selvværd og manglende selvtillid, som ugerne går, følelsen af ubrugelighed vokser og afslagene tikker ind. Jeg er kun enig i, at et arbejde kan være med til at forebygge nye depressioner fordi ens selvværd øges, man er uafhængig og fungerer og indgår aktivt i samfundet/sociale relationer.

et arbejde efter en depression

Rapporten er fra perioden 2005 til 2007, så hvordan mon det er i dag? Iflg. WHO lider 350 mio mennesker verden over af depression. Jeg fornemmer, at der er gode muligheder for medarbejdere, der rammes af depression, at beholde deres arbejde og at der er en villighed og råd og hjælp at hente for arbejdspladser, der vil arbejde for at beholde deres sygdomsramte medarbejder. Se her: http://www.psykisksaarbar.dk/ps/themepage217.aspx – link til et råd omkring arbejde og depression, som tager sit udgangspunkt på i et ærligt og åbent samarbejde mellem den syge, behandlere og arbejdsgiver. En løsning, der er hel i tråd med ovennævnte rapport. Et råd som også kan findes på Psykiatrifondens hjemmeside: http://www.psykiatrifonden.dk/forside/nyheder/seneste-nyheder-2/pa-arbejde-med-depression-angst-eller-stress

Åh nej, man kan jo få dagpenge i 2 år!

Åh nej, man kan jo få dagpenge i 2 år!

Men når det handler arbejdsløse, der har mistet arbejde grundet stress og depression, som har været igennem en arbejdsprøvning og er siden raskmeldt, er min oplevelse, at der er et slip og at der stadig hersker diskriminering, stigmatisering og fordomme. Man står temmelig alene og med ikke særlig gode referencer: For mit vedkommende – 2 års sygemelding og en tidligere arbejdsplads, der fyrede en under sygdom. Og artikler omkring det på nettet er ligeledes begrænset til at omhandle medarbejdere, der rammes af depression og som via et 3-enigt samarbejde kan fastholdes på arbejdspladsen eller arbejdsløse, der udvikler depression, grundet arbejdsløsheden.

Jeg mangler et råd for, hvordan jeg skal præsentere mig selv, forholde mig i en samtale til min fortid og karriereforløb samt hvordan jeg kan få et arbejde med det som grundlag.

Advertisements

Forleden hørte jeg en konstruktiv og god debat om ansvar og stress. P1 havde netop taget emnet op i forlængelse af en udtalelse fra DJØF om at arbejdspladsen har skylden, når medarbejderen går ned med stress. Iflg. Psykiatrifonden har ca. 20% af befolkningen symptomer på stress – altså den usunde længevarende stress, der kan føre til bla. svær depression.

ansvaret for dit liv

Jeg mener, at jeg har ansvaret for mit eget liv – og med det mener jeg, at jeg har pligt over for mig selv og min familie til at indrette mit liv til mit eget bedste og familiens bedste. Men dermed ikke sagt, at jeg er fantastisk god til at være bevidst om mine valg, standpunkter og grænser. Jeg fejler hele tiden – og den historie jeg har med i bagagen kan forklare meget af mit reaktions- og tankemønster. Alligevel vil jeg da, give DJØF og andre, der giver samfundet skylden, medhold i deres “anklage” for al den stress, der er på arbejdspladserne og i samfundet. For jeg er ikke en øde ø og jeg er i samspil med andre.

hvem har magten?

Vi bærer hinandens liv...

Vi bærer hinandens liv…

Der er jo mange faktorer, der påvirker mig og mit liv, som jeg enten har ringe eller ingen indflydelse på. Fx kan jeg træffe en bevidst beslutning om, at jeg vil arbejde som grafiker i en privat mellemstor til større virksomhed – ikke et reklamebureau osv., men om jeg kommer til samtale og får jobbet, har jeg ikke så stor indflydelse på. Jeg kan naturligvis gøre meget for at komme til samtale og øge mine chancer for at komme i betragtning til jobbet, men i sidste ende ligger magten hos en anden. At være arbejdsløs kan være enorm stressende. Et andet eksempel ift. arbejdsrelateret stress er arbejdsforholdene og arbejdskulturen. Alle har en aftale med deres arbejdsplads om arbejdstider, pauser osv. enten iflg. en overordnet overenskomst eller en individuel aftale. Men på mange arbejdspladser forbindes høj arbejdsmoral tit og ofte også med lange arbejdstider eller arbejde, man tager med hjem og sidder med om aftenen.

vi er alle ansvarlige

Selvom man så tager en bevidst beslutning om at holde fri, når man har fri, så var der en advokat til et fødselsdagsselskab, som dementerede, at det ikke kunne lade sig gøre i netop hendes branche og jobtype – ellers kan de kvindelige advokater ikke holde deres position i virksomhederne. Jeg bliver meget provokeret af den holdning og bliver derfor enorm imponeret og lettet over at høre netop en leder af en afdeling på 100 medarbejdere i P1 programmet Ordet er dit fortælle om, hvordan han tager et medansvar og har et holistisk syn på deres medarbejdere. Fx havde de en medarbejder, som de gerne vil have frem i organisationen, men i en ærlig og åben dialog med netop denne medarbejdere, blev det besluttet at vente et par år, da hun (medarbejderen) gerne vil vente til hendes børn var større. Yes! Endelig en arbejdsgiver, der forstår og agere efter, at jeg er min brors vogter! Hvis DJØF’s udtalelse har afsæt i dette synspunkt, er jeg super super enig.

Hør P1 Ordet er dit her: http://www.dr.dk/P1/Ordeterdit/Udsendelser/2013/02/2013/02/04123542.htm

Jeg vågnede her til morgen og fik en tanke om fordommene over for lykkepiller. Jeg så fornylig en udsendelse om en kvinde, som har haft et hårdt 2012 og som udtalte sig – set fra mit synspunkt – fordomsfuld om antidepressive piller. En af de der kommentarer om lykkepiller, der gør mig rigtig træt og ked, fordi det kan fyre op for fordommene om antidepressiv medicin.

fordomsfuld

De lavede et show sammen, hvor de udtalte sig, at det var godt vi blandede os, for som kommer vi til at ligne hinanden uden på, som vi gør inden i.

De lavede et show sammen, hvor de udtalte, at det var godt vi blandede os, for så kommer vi til at ligne hinanden uden på, som vi gør inden i.

Jeg forstår godt, at man kan være fordomsfuld (eller burde det hedde fordumsfuld), og at vi som mennesker behøver en ordnet defineret verden. Deraf kommer de stereotype opfattelser og arketypiske antagelser om andre og grupper af mennesker: Dem, der bor i villakvarterer, homoseksuelle, muslimer, tykke mennesker, dansker af anden etnisk baggrund, politibetjente, advokater, folk med hunde, ansatte hos Skat osv. osv. Som jeg nævner de forskellige grupper, så dukker der generaliserede billeder op i mit hoved af de enkelte grupper. Vores hjerner er drevet af angst (vurderinger: ven eller fjende), fejlsøgning og problemløsning.

bare ordet lykkepiller er fuld af fordomme

Tænk bare på ordet lykkepiller…bare ordet siger alt om, hvad vi som samfund tænker om antidepressiv medicin og om depressioner. Og så kan det godt være at fordommen er medieskabt. Det handler bare om nogle mennesker, som ikke er lykkelige. Medicinen kan give dem den lykke! Kvindens udtalelse om antidepressive piller var, at hun havde valgt pillerne fra, fordi hun mente, at pillerne bare flyttede problemet. Jeg anfægter ikke hendes sandhed. Jeg kender hende heller ikke, men jeg fik hurtig den tanke, at det var en udtalelse, der bygger på en fordom. Det bedste ville være, at jeg kunne spørge mere ind til, hvad hun præcist mener med, at pillerne bare flytter problemet. Da jeg ikke har mulighed for det, kan det da godt blive opfattet som, at jeg nu har en fordom over for kvinden.

forståelse for fordommen

Anyway jeg var da også fordomsfuld på mine egne vegne om antidepressiv medicin i starten af min rejse mod indsigt. Men når jeg tænker på, hvordan det faktisk er med en depression. Hvilken forvrænget virkelighed man lever i, når depressionen er i udbrud – og at tankerne faktisk er syge. Prøv bare at tænke på den tanke om at ens børn og kæreste vil få et bedre liv, når man ikke er til…den tanke er helt ude af proportioner! Fakta er, at det helt klart vil få alvorlige konsekvenser for et barn, hvis forælder tager sit eget liv! Og hvis du er enig med mig i det, så kan du vel heller ikke være uenig med mig i, at så er man syg og har brug for medicin og evt. anden behandling.  Det er en kompliceret sygdomstilstand, der er psykisk, men også har nogle fysiske symptomer, som skal behandles fysisk med medicin. Men hvordan kan man have fordomme om antidepressiv medicin, kalde det lykkepiller og se ned på sig selv hver gang, der er nogen, der udtaler sig fordomsfuld eller endda negativt om pillerne eller se ned på andre, der har brug for den medicin, når man ved det?!

For 3 år siden gik jeg ned med stress og blev sygemeldt. Jeg var på et fantastisk godt sygemeldingskursus, hvor jeg efter et par uger skulle møde op 3-4 gange om ugen i et fitnesscenter. Forleden hørte jeg et indslag om motion og stress, der gav god mening og fik mig til at se sygekursusforløbet fra en anden vinkel.

motion er universalmidlet

Vi er alle sammen af den opfattelse, at motion er sundt og kan afhjælpe en masse forskellige problemer fx stress fornemmelser. Og motion er godt som forebyggende foranstaltning. Men… motion er ikke godt for folk, der er sygemeldt med stress, siger bla. Majken Matzau, erhvervspsykolog på P1 Morgen den 22. januar.  Hun advarer mod at ordinere løb og fitnesstræning til sygemeldte med alvorlig stress. Altså hvis man har haft et såkaldt nervesammenbrud og stresskolaps.

10 timers fitness om ugen

Det, der sker, når man motionerer, er, at produktion af stresshormonerne adrenalin og cortisol stiger. Når man er gået ned med stress er netop det system på overdrive, og derfor forværrer motion umiddelbart situationen for folk, der er sygemeldt med stress. Det er et problem ift. kommunernes krav til sygemeldte, hvor man typisk efter et 8 ugers sygekursus, skal motionere 10 timer om ugen eller får 10 ugers fitness.

hvilken motion er godt for stress

blid pilates eller yoga er godt for sygemeldte med stress

blid pilates eller yoga er godt for sygemeldte med stress

Når man er gået ned med stress, er der ingen tvivl om at masser af ro og hvile er, det man har brug for. Motion i form af vægttræning eller kardio-træning, er en belastning mod kroppen – et pres kroppen udsættes for, og derfor er denne form for motion ikke godt mod stress. Men en gåtur, pilates, beroligende og blid yoga osv. Bevægelse, hvor man kan være nærværende og ikke har et mål eller bare vil have det overstået eller presser sig selv. Da jeg hørte det, kunne jeg se tilbage på mit eget forløb med 10 ugers fitness og kunne godt genkende det pres, jeg pålagde mig selv for at præstere på løbebåndet og under styrketræningen.

Hør indslaget fra P1 Morgen via dette link:

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=3648884&ErrorCode=true&title

Forskere fra Århus Universitet har påvist, hvordan mindfulness virker og påvist, at det har stor effekt på opmærksomhed og på impulskontrol (følelsesmæssig kontrol). Netop øget opmærksomhed og bedre impulskontrol, er effektive værktøj til behandling og forebyggelse af depression.

forskningsresultater af mindfulness

Forskning om mindfulness: Det giver øget opmærksomhed og bedre følelsesmæssig kontrol

Forskning om mindfulness: Det giver øget opmærksomhed og bedre følelsesmæssig kontrol

Forskning har vist, at korrekt brug af mindfulness giver det øget opmærksomhed og kan være med til at ændre vores følelsesmæssige kontrol (impulskontrol). Selvom jeg selv har erfaret netop disse effekter af mindfulness, er det rart at der nu foreligger forskningsresultater, der kan understøtte det, jeg selv kan mærke. Jeg hørte om forskningsresultaterne på P1 Videnskabens Verden. Forskningen er gennemført på Århus Universitet af Andreas Roepstorrf professor og Micha Allen Phd på Center of Functionally Integrative Neuroscience (CFIN). Det, der er problemet med mindfulness, er, at det har forskellige effekt fra person til person. Samtidig med hvor meget eller hvor lidt man træner også har en indvirkning på resultatet. Men de 2 herrer er kommet om de problemstillinger og har nu sikre forskningsresultater på effekten af mindfulness.

forskning på opmærksomhed, kognition og følelser

Hvor lang tid tager det at reagere og tage en beslutning under en følelsesmæssig pres. Forskningen skulle påvise, at de forsøgspersoner, som har dyrket mindfulness har bedre følelsesmæssig kontrol og derfor hurtigere kan træffe en beslutning trods et mentalt følelsesmæssigt pres. Overordnet fandt de frem til 3 resultater:

  1. Mindfulness giver mere opmærksom og følelsesmæssig robusthed
  2. Effekterne afhænger af hvor længe og hvor intensivt, man har dyrket mindfulness
  3. At den enkeltes baggrund og historie har indflydelse på, hvordan du reagerer på et mindfulness forløb

mindfulness kræver øvelse og tid

Forskningen tyder på, at ved behandling af svær depression har det gode effekter. Men meditationerne og øvelserne giver en hurtig effekt på øget opmærksomhed, men først senere giver det også en bedre følelsesmæssig kontrol. Dvs. at der skal et langvarig forløb til for at opnå de ønskede resultater og virkninger på en depression. Så er der også det faktum, at der findes forskellige typer af mindfulness meditationer. Her mangler forskningen stadig at påvise hvilke meditationer, der virker bedst ift. de resultater man vil opnå i fx behandling og forebyggelse af depressioner. Det vigtige budskab fra forskerne er dog, at for at opnå de positive effekter af mindfulness, er man nødt til at give det tid og være indstillet på, at din opvækst, fortid og historie har indflydelse på hvordan og hvornår, du kan nyde godt af de positive effekter af mindfulness. Hør indlægget fra P1 Videnskabens Verden – det er indlæg nr. 2 og dvs. at du skal 16:53 frem i udsendelsen for at høre det.

http://www.dr.dk/radio/player/?rid/1393188

Dette indlæg er en hyldest til de skønne kvinder særligt en som ovenikøbet har formået at være en fantastisk mor på trods af hendes livsbetingelser og store udfordringer i livet sidenhen. I går var jeg til afslutningen på compassion kursus.

compassion mindfulness overbygning

Bare for god ordens skyld vil jeg lige nævne, at compassion er en overbygning til mindfulness. I compassion lærer man at bygge videre på at være nærværende, observerende og at træffe bevidste valg ift. en selv, som man lærer i mindfulness. Compassion handler om at være medfølende og slippe dom og vurdering af sig selv, sine omgivelser eller opståede situationer.

compassion kurset sluttede med stor succes

Et godt billede på livet. Griner.

Et godt billede på livet. Griner.

Grunden til at jeg dedikerer dette indlæg til de skønne kvinder, jeg gik med og særligt vil nævne en, er at hun i går i den grad mindede os om, at det er en livslang proces at ændre sine tankemønstre, vaner og særligt at holde depression/angst fra at være styrende i ens liv. Og selvom man gør alt det man nu skal af forebyggende foranstaltninger, er det ikke ensbetydende med at livet ikke kan ramme os. Jeg tænker, at hun i den grad mindede mig om, at selvom man kan blive klogere på sig selv og sætte tempoet ned og kan stoppe op og mærke efter og være opmærksomme, så sker livet.

at være medfølende med det der er

Og man falder i gamle tanker, adfærd og vaner! Også selvom man har været flittig og trænet og gjort alt det rigtige. For på dette compassion hold var denne skønne kvinde en, der gjorde arbejdet. Det allervigtigste, hun fik mig til at huske er, at når man er midt i en depression, så er de depressive tanker meget stærke, men at sygdommen i udbrud har sin natur og gang. Dvs. at der er et tidspunkt, hvor der ikke er andet at gøre end at hæng i og stå det igennem og prøve at minde sig selv om, at udbruddet på et tidspunkt mindskes, så man kan arbejde sig ud af den igen. Og det er compassion overfor dig selv! Så selvom kurset sluttede i går, så var det en fin påmindelse om at livet går og alt er en proces. Tak for det.

Ifm. med udgivelse og omdeling af billedebogen min Mor, Slangen og mig er jeg blevet rost for at bryde tabu i samfundet og tale åbent om depression og angst og de udfordringer og problemstillinger, som man som familie – både kernen og familien generelt – står overfor. Her vil jeg lige dele et tankespin, som jeg gjorde mig ift. en indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

skam forbundet med en psykiatrisk indlæggelse

kamoflageDen klassiske stereotype opfattelse er, at det er skamfuld og meget flovt at blive indlagt eller have et familiemedlem indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det er ikke noget, man skilter med…og man får hurtigt et billede af, at hvis det kom ud, så ville man helt sikkert blive mobbet. Samfundet og kulturen er vel stadig præget af den generation, som tilhører jeg lægger mig aldrig syg eller der skal meget til for at jeg bliver væk fra arbejde. Det betyder, at sygdom anses for at være en svaghed. Og når det så handler om psykiske lidelser, så er det virkeligt noget mærkeligt og farligt og skræmmende.

skamfuldt med almindelig indlæggelse

Faktisk oplever jeg jo også modstand mod at tage til en psykolog eller psykiater. Jeg ved ikke hvordan du har det med indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller akut på psykiatrisk skadestue…men jeg har det fint med de steder og synes det er fantastisk at der er hjælp at hente. Og har ikke noget problem med at fortælle eller tale om at jeg stadig gå hos en psykiater eller hvis det var tilfældet var indlagt på psykiatrisk hospital. (NB! Jeg har kun været på psykiatrisk skadestue.) Og så var det jeg kom til at tænke på, at tænk hvis det var omvendt: At det var skamfuldt med en helt almindelig indlæggelse.

bare en dum tanke!

Det er jo helt utænkeligt og virker faktisk lidt dumt, hvis det var, at man skulle skjule at man gik på skadestuen med en brækket arm eller hul i hovedet…ikk?! Eller at man ikke ville fortælle at ens mor blev indlagt for brok eller du blev akut indlagt med en blindtarmsbetændelse. Tænk hvis man følte at man skulle snige sig ind ad døren hos lægen af frygt for at der var nogle, der skulle se, at man gik ind. Griner…for det virker jo helt absurd. Så hvorfor skal det være skamfuldt eller flovt med en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller et smut forbi psykiatrisk skadestue?!