Min far er død

Posted: January 23, 2015 in Uncategorized

For lidt over en måned siden døde min far. Jeg har ikke rigtig vidst, hvordan jeg skulle skrive om dette, for jeg har længes efter denne dag og er slet ikke ked over hans bortgang. Mine søskende har frygtet ikke at føle noget ifm. hans død, og nok været nervøse for, hvordan man så håndterer det ikke at føle noget. For det føles helt forkert at være indifferent og glad for, at han er borte!?

borte forlængst

død og borte, hvem skal nu arve hans skjorte...

død og borte, hvem skal nu arve hans skjorte…

Jeg har forlængst forliget mig med den person, som min far var og intet i hans handlinger eller udtalelser kunne overraske mig mere. Når min mor beklagede sig over ham, kunne det ikke hidse mig op, uanset hvor ubetænksomt og egoistisk han fremstod, og hvor såret min mor var, for han var som han var, og han handlede, som han faktisk altid har handlet. De sidste mange år blev det dog uudholdeligt at være sammen med dem, for hans sygdom (han led af Parkinson og havde leukæmi), hans insisterende søgen efter en kur og manglende accept af hans situation og alderdom, gjorde ham endnu mere higende, led og selvcentreret. Jeg følte mig invaderet samtidig med en følelse af sorg for et medmenneske, som i den grad ikke formåede at leve og se den rigdom, han også havde.

en god død

Min mor har fortalt, at min far på et tidspunkt konstaterede, at når han var borte, ville hun få det rigtig godt. “Hvorfor kan vi ikke have det godt nu, mens du stadig er her?” Det svarede han ikke på. Men han havde desværre ret. Hans død har ført det gode med sig. Det han ikke kunne give os i livet, har han gjort i døden… Min mor er fri til at være og leve og til at gøre det, hun vil. Hun er sørget godt for. Vores familie har en chance nu for at heles, slippe spændingerne og være sammen, for den skygge og trussel for harmonien, som han var, er væk nu. Som vi søskende tørt kunne konstatere inden hans død, så var vi holdt op med at fejre fødselsdage blot for at være fri for bekymringerne og spændingerne ved at skulle invitere og have ham ved fødselsdagsbordet.

døden en gave

Det kan lyde så koldt og usympatisk, men hans død er en gave: Jeg føler, jeg har fået min mor tilbage – og at jeg nu har en chance for at knytte mig til hende og vise hende den, jeg er. Og mine piger har nu mulighed for at kende hende og være sammen med hende: Endda overnatte hos hende, uden at jeg skal være bange for at noget kan ske dem. Og så har han også formået at tilgodese dem i sit testamente, at de har et godt økonomisk grundlag at starte deres voksne liv på. Det er så godt alt sammen, at det er så sørgeligt for ham. Det bedste, jeg kan sige, er, at netop den han var og det, han gjorde, har lært mig hvem, jeg vil være og hvad, jeg vil gøre. Jeg vil betyde noget for nogen selv i døden.

Advertisements
Comments
  1. Kate says:

    Smukt Melissa! x

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s