Hæmmet af angst

Posted: February 20, 2014 in anxiety, pårørende, personlig udvikling
Tags: , , ,

I forlængelse af indlægget “Angstramt” kan jeg så fortsætte med at fortælle, at jeg med erkendelsen om hvor min angst har rod: Altså en indgroet tro på, at venner/veninder ikke bare vil hænge ud sammen med mig pga. mig, men fordi jeg skal gøre noget for dem eller på anden måde berige deres liv – slet ikke kunne gå imod angsten, da den først ramte mig.

angsten bygger sig op

Vi har et rigtigt godt vennepar, som via uforklarlige sammentræf har været der for mig, min kæreste og lille familie på kritiske tidspunkter i vores samliv. Det er nogle dejlige mennesker, som er åbne, tolerante og pragmatiske – som på alle måde acceptere vores almindeligheder som særheder. Jeg holder virkelig meget af dem: De er så interessante, sjove og helt almindelige og særlige – og vi deler nogle grundlæggende værdier samtidig med at vi hører og accepterer hinandens forskellige meninger. Som du nok kan læse, betyder de en del for mig. Så når vi skal ses, kan mine forventninger til mig selv og mødet virkelig bygge min angst op – endda en hel uge op til middagsaftalen.

trætheden melder sig

Allerede op til aftalen melder trætheden sig, fordi jeg for at holde angsten nede er på mentalt overarbejde. Jeg føler mig uoplagt og har en stor lyst til at aflyse. Jeg har efterhånden heldigvis lært at tackle angstfornemmelserne, så jeg kan lade dem være der uden at de fylder mig og jeg bliver total hæmmet. Jeg er endda så mindful, at jeg kan have medfølelse med mig selv og tage det stille og roligt og give plads til de ubehagelige fornemmelser uden at reagere på dem.

lammet af angst

Total hjernedød snak...

Total hjernedød snak…

Nu er der bare dukket et andet problem op….eller det mon bare et skridt i den rigtige retning? Istedet for at aflyse eller på anden måde undgå aftalen, kan jeg nu mærke, at jeg under besøget eller i situationen lammes af angst. Min hjerne går simpelthen i stå: Jeg har intet at sige, jeg forstår ikke helt hvad der bliver sagt. Jeg taber tråden i samtalen eller midt i en sætning. Lam, lammere, får. Og så er det jeg begynder at vrøvle eller snakke i et væk om ingenting og andre uinteressante almindeligheder. Bla, bla, bla og smalltalk. Jeg ved ikke, hvad der er værst. Vrøvleriet eller tomheden. Jeg føler, at angsten for netop det vennepar er blevet større – for nu er jeg overbevist om, at jeg var total kedelig og mit besøg var tidsspilde. Nytter det at spørge – nej for angsten tager overhånd og jeg tror alligevel ikke på deres forsikringer. (Desuden hvad andet kan de sige end at benægte det?! Af høflighed!) F…!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s