At være eller ikke være

Posted: February 3, 2014 in At leve med depression, behandling
Tags: , , ,

Alle er enige om, at en med et fysisk handicap eller en fysisk sygdom ikke kan gøre for det. Det er ikke noget, som vedkommende selv har været ude om. Ej heller hvis handicappet er kommet af en trafikulykke, alderdom eller blot ens livsstil (fx forhøjet kolesterol eller diabetes 2). Hvordan kan det så egentlig være, at det er som om, at hvis man er gået ned med stress med depression til følge eller at man rammes af angst, så skulle man bare have ladet være med at lade det gå så vidt?

hvori bunder forskellen?

Uhhh....same same but different...or?

Uhhh….same same but different…or?

Hvordan kan det være, at der er en forskel på, hvordan man ser på en psykisk syg og en fysisk syg person? Kan det egentlig blot skyldes, at en psykisk sygdom ikke på samme måde er synligt for omverdenen? Min svigermor har en gang sagt til mig, at hun kan se det i mine øjne, når jeg har det skidt. Så der er da tegn, men man skal nok kende den psykisk syge godt for at kunne se de fysiske tegn end blot et tilfældigt møde i supermarkedet?! Og vil synligheden eller fysiske kendetegn kunne gøre psykiske sygdomme mere forståelige?

jeg kan heller ikke gøre for det!

Det er underligt, for lige så vel som en med et fysisk handicap ikke kan gøre for det, så kan jeg eller andre med en psykisk diagnose heller ikke gøre for det. Indrømmet, nogle af os er mere disponeret for en kronisk psykisk sygdom end andre – og der er heller ikke nogen, der kan sige, at jeg ikke ville have haft en diagnose, hvis min opvækst eller livsforløb indtil i dag, havde været anderledes. Uanset livsvilkår så kan jeg faktisk heller ikke gøre for, at netop jeg er blevet ramt af depression og angst og mine søskende, der har haft samme opvækstbetingelser, ikke har. Jeg kan ikke gøre for, at netop jeg åbenbart har været mere disponeret for at udvikle depression og angst end mine søskende og andre.

forskelsbehandling

Så der er faktisk ingen grund til at forskelsbehandle men det sker alligevel! Det undrer mig rigtig meget. Og det er ikke kun i måden vi ser og agere ift. hinanden på – jeg kunne forstå på formanden for landsforeningen for pårørende Bedre Psykiatri Ebbe Henningsen, at det psykiatriske område ikke får lige så mange midler tildelt som de øvrige områder inden for fysisk som psykosomatisk sygdomme. Er det virkelig stadig tabu og fordomme overfor psykisk sygdom, der stadig er styrende for hvilke muligheder vi som har en psykisk lidelse, har for at virke i samfundet på lige fod med fysisk handicappede og “raske” borgere?

Og så er det mig, der har en diagnose!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s