Hvad er jeg? Jeg er raskmeldt fra psykiateren. Jeg startede på fuldtidsjob for 9 mdr siden, er kommet godt igennem den første tid og er superglad for arbejdspladsen og arbejdet. Jeg skal for altid tage mine forholdsregler, forebygge og mærke efter for efter 2 eller 3 depressioner (who is counting) har jeg en diagnose, men jeg er IKKE syg. Er jeg psykisk handicappet?

i kasse og med mærkat

Min kæreste er personlig træt af at alt skal defineres, sættes i kasser og mærkes, så vi rigtig kan gå rundt og føle vi fejler noget. Det forstår jeg sådan set godt. Og jeg tænker, da også over hvorfor jeg har brug for at blive stemplet og høre til en kategori. En definition giver jo en fælles forståelsesramme – vel at mærke hvis vi forstår det samme ved en betegnelse. Tænk bare på stereotypen af en med diagnosen ADHD. Alligevel forstå jeg godt min kærestes tanker om, at man kan gemme sig bag nogle bogstaver og tillade sig alt (?). Som Lind P sagde i sit nyeste show: Så sidder der en dreng bag mig i bussen og sparker mig ind i ryggen og da hun vender sig vredt om, undskylder moren drengens opførsel med: Han har ADHD. Hvor hun tørt bemærker: Nej han er da super uopdragent!

hvad er et handicap

Det seneste jeg har hørt er, at man kan være psykisk handicappet! At man kan enten være en, der lever med et fysisk eller psykisk handicap. Er jeg sådan en? Lad mig smage på definitionen. En fysisk handicappede er vel en, der sådan set ikke er syg, men har et handicap, som man skal lære at leve med og indrette sig efter boligmæssigt, livsstils- og arbejdsmæssigt. Eller har jeg mon misforstået det hele og det bare handler om psykisk handicappede? Det er i hvert fald det jeg forstår på Odense Kommunes hjemmeside. Iflg. WHO er et handicap lig med en funktionsnedsættelse + en samfundsskabt barriere. Hmmmm… På Wikipedia står der:

Må jeg parkere her?

Må jeg parkere her?

“Et handicap er en permanent fysisk eller psykisk sygdom.
Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for livsførelsen. Det skal altså være en funktionsnedsættelse, der ikke kan kompenseres helt for og som dermed giver barrierer i samfundet.”

er jeg så psykisk handicappet?

Jeg har jo en diagnose og har dermed et permanent psykisk handicap, men den er sådan set ikke i udbrud. Jeg tænker, det lidt som et udslæt (fordi jeg inderst inde ønsker mig prikker, så depression/angst kan ses), som enten er i udbrud eller ej. Så igen jeg er ikke syg og bortset fra de forebyggende foranstaltninger, som mit liv er nødt til at bygge på for at jeg kan fungere, så er jeg jo hel “normal”. Jeg hørte om en, der kunne skjule sin fødselsdepression på sit cv, da det jo skete ifb. med fødsel og barsel. Jeg kan jo i den forbindelse godt se, at der er noget om hendes pointe, for arbejdspladser med fysisk handicappede medarbejdere skal indrettes derefter og hensyn skal tages. Men vi skal skjule vores “handicap” og lade som om vi er helt almindelige, når vi ikke er. Jeg selv lagde dog ikke skjul på mit såkaldte handicap, men det var ikke et bevidst valg fra min side – det var bogen, der gjorde det naturligt at tale om det.

Jeg skal nok bare lige smage lidt mere på ordene – et liv med et psykisk handicap….Jeg tænker også: Hvis jeg så er psykisk handicappet, giver det mig så ret til en handicap parkering?

Comments
  1. […] Der var en periode, hvor jeg netop diskuterede dette med mig selv (og skrev blogindlægget “psykisk handicap”), for på daværende tidspunkt var jeg kommet over en svær depression. Min tredje. Så jeg var […]

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s