Første gang jeg hørte udtrykket selvhad, blev jeg faktisk lidt forskrækket og utrolig ked over de i min Compassion gruppe, der føler det så stærkt. Umiddelbart tænkte jeg, at jeg ikke ligefrem elsker mig selv – jeg har i hvert fald svært ved at mærke det – men ligefrem selvhad…det mente jeg ikke, at jeg har. I går aftes fik en udsendelse om alkoholmisbrug på Discovery mig til at tænke nærmere over selvhad.

hvad er selvhad?

Det er sådan det skal være mellem forældre og barn - men når det ikke er sådan...hvad sker der så?

Det er sådan det skal være mellem forældre og barn – men når det ikke er sådan…hvad sker der så?

Udsendelsen handlede om en 26-årig amerikaner, som var godt på vej til at drikke sig selv ihjel. Han var så langt ude i sit alkoholmisbrug, at han drak for at holde sig selv i live – altså hvis han ikke fik sit daglige fix, kunne hans krop faktisk stå af. Se det er da noget af et selvhad…for den unge fyr kom selvhadet af en voldelig skizofren alkoholisk far. Fyren var så bange for sig selv og sine tanker og utrolig angst for at blive som sin far. Det fik mig til at tænke over hvordan, selvhadet opstår. Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at dette er min egen teori, som giver mening for mig. Jeg kan mærke sandheden i den ræson i mig.

brudt tillid og forbudte følelser

Jeg forstod lige pludselig hvordan selvhadet opstår i et barn: Barnet har fuldstændig tillid og absolut kærlighed til sine forældre. Når barnet så oplever svigt, misrøgt, vold eller misbrug fra en forældre, er det naturligt at vrede, oprør, væmmelse og had opstår over for forældrene. Men det er forbudte følelser! Man kan da ikke hade sine forældre! Sådan er vi kulturkodet. Det er dog også naturens orden er, at forældre skal elske, beskytte og sørge for barnet. Barnet tænker: Hvorfor behandler de mig så dårligt? Der opstår et dilemma i barnet – og ud af det dilemma, kommer selvhadet. Barnet vender netop sin vrede, lede og had mod sig selv: Der må være noget galt med mig, siden mine forældre gør mig ondt.

jeg hader mig selv

Det er ikke tilladt for barnet at hade sine forældre eller bebrejde sine forældre deres handlinger eller mangel på handlinger (fx mangel på beskyttelse). Jeg forsøgte hele min barndom at være den, som mine forældre ønskede jeg skulle være: Velopdragen, flittig og arbejdssom, sød, serviceminded og forstående. Så kunne det være, at de ville elske mig, se mig og holde op. Forgæves. Andre, som den unge amerikaner, bliver utrolig destruktive. Uanset overlevelsesstrategi – for der er mange måder at være destruktiv på (fx selvmordsforsøg eller ubevidst være en hindring for sin egen selvindsigt og udvikling eller være ubevidst om sine uhensigtsmæssige handlinger) – handler det i sidste ende om, at barnet uberettiget hader sig selv og får dårligt selvværd. Det triste er, at et stærkt selvhad, kan spænde ben for at hele og skabe et bedre liv for sig selv og sine nærmeste. Den unge fyr døde af sit misbrug.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s