Jeg kan forstå, at mange har en angst for at blive sindsyg. Men hvad vil det egentlig sige at være sindsyg? Og har vi som individder og som samfund ikke flyttet os på det punkt, hvor vi i dag erkender og acceptere at sindsyg er lig med at være psykisk syg? Som både kan være noget helt almindelig udbredt som depression til neurotiske lidelser over i psykoser?! At den angst for at blive sindsyg handler mere om kontroltab end om en egentlig psykisk lidelse?!

Hvorfor er det sindsygt farligt at blive sindsyg?

Bare dette billede sætter fantasien i gang.

Bare dette billede sætter fantasien i gang.

Jeg tænker, at angst for sindssyge og for selv at blive sindsyg har et historisk kulturel afsæt. Det er jo først i nyere tid, at samfundet og lægevidenskaben har fået styr på sindssygdomme og behandlingen af dem. Langsomt ændres den generelle opfattelse af sindsyge som en sygdom på lige fod med fysiske sygdomme, som man kan behandle. I dag kommer man på hospital – åben eller lukket psykiatrisk afdeling –  ikke en anstalt eller sågar et fængsel. Vi har også særlige psykiatriske skadestuer. Men vi skal faktisk kun 100 år tilbage for at opleve en helt anden opfattelse af sindsyge: Som nogle, der var besat af djævle eller anden ondskab som skulle uddrives til nogle der kunne stilles til skue for offentligheden. Kulturel afkodning tager tid.

angst hænger sammen med kontrol

I dagligdagen mærker vi den kulturelle kodning i sproget, hvor ordet sindsyg enten anvendes i venlig sarkasme eller som skældsord. Så selvom der er lang vej og det for manges vedkommende stadig er tabu at tale om psykiske lidelser eller være psykisk syg eller have psykisk sygdom i familien, tænker jeg, at angsten for at blive sindsyg i dag ikke har så meget at gøre med udstødelse eller et socialt nederlag, men mere at gøre med angsten for at miste kontrol. Måske har angsten for at blive sindsyg i den brede befolkning heller ikke engang så meget at gøre med en bestemt sindssygdom. Iflg. Gyldendals encyklopædi dækker ordet sindssygdom over psykose. Men om kontroltab.

at have kontrol

En tanke som mange stressede, angste som depressive har til fælles er en opfattelse af, at alle andre har kontrol, er tjekkede og har styr på deres liv. Dvs. mange selvbebrejdende tanker kredser om kontrol, om at falde igennem og ikke have styr på noget. Derfor tænker jeg også at angsten for at blive sindsyg er ansporet af, at man netop ikke vil miste kontrol over sig selv og sindet – men paradoksalt opdager man slet ikke kontroltabet, mens man er psykisk….det tankesæt man har, når man fx er stresset eller depressiv eller angst er forvrænget og afspejler slet ikke realiteterne. Så man kan næsten kun være angst for at miste kontrol, når man er psykisk rask?! I min optik handler angsten for at blive sindsyg om angsten for at miste kontrol som igen er en tanke, som har sit afsæt i, at man for tiden føler sig presset ift. ens ressourcer eller identitet/personligt.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s