Jeg har for nylig læst en artikel om Dennis Knudsen, hvor han fortæller om, da han blev ramt af arbejdsrelateret stress der gik over i en depression osv. osv. same story you know. Men det der bla fangede min opmærksom er netop det han beskriver som at blive helt angst over for angsten. For at være angst for angsten kan være lige så slemt som selve angsten.

genkender angsten for angsten

Til sidst kunne jeg slet ikke tage en slapper.

Til sidst kunne jeg slet ikke tage en slapper.

Jeg bliver pludselig bevidst om angst for angsten, fordi han nævner det i interviewet, for så kom jeg til at tænke nærmere over, hvordan er det nu lige det udtrykker sig. For mig er det på forskellige måder. Der er dels den angst for at blive angst. Den angst hænger meget sammen med min social fobi. Jeg kan tænke begynde at tænke på en sammenkomst, aftale eller begivenhed en måned, en uge eller dage før, hvor bekymringen både kan gå på den reelle angst for eventen og på bare jeg nu ikke bliver angst denne gang. Og den bekymring er jo netop angst for angsten, så jeg kan blive helt i tvivl om, jeg er angst eller om det er bekymringen for angsten, der sætter ind.

fængslende angst

Så kan min angst for angsten også være knyttet til mine forebyggende foranstaltninger. Det handler om, at jeg kan blive helt sygelig med at få mediteret eller løbet, så det grænser sig til at være neurotisk. Mine tanker kan gå helt i selvsving, når jeg på en dag tilfældigt bliver forhindret i at dyrke yoga eller når en planlagt event eller aftale udskyder løbeturen. Så er det, at jeg ikke kan finde ud af, om jeg er angsten for at blive angst eller om det bare er angsten, der har ramt mig. På et tidspunkt blev angsten så styrende for mit liv, at det faktisk gik hen og blev helt usundt for mig.

neurotisk opførsel

På et tidspunkt var de forebyggende aktiviteter blevet til et stort dagsprogram, hvor der slet ikke var rum til andre aktiviteter, pauser eller bare ren afslapning. Jeg var så fokuseret på, at de forskellige dele kunne være forebyggende for angst og depression, at jeg gjorde det hele – hver dag. Jeg begyndte faktisk at udvise stress tegn, for jeg fik jo hele tiden noget nyt bygget på: Først løb, så først den ene slags meditation så den anden slags og så 2 forskellige slags yogaserier, så jeg ikke kunne finde ud af at foretage mig noget andet før jeg havde været alle rutinerne igennem. Jeg måtte lære at se, at det var angsten for at blive angst eller deprimeret, som drev mig til det. Først ved at erkende angsten for angsten var jeg i stand til at slippe angsten og have en lettere tilgang til risikoen for at blive angst og være til stede i øjeblikket end i at forhindre en mulig problemstilling.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s