fastelavn og udklædning

Posted: February 23, 2013 in anxiety
Tags: , , , ,

I aften skal jeg klædes ud og så afsted til fastelavnsfest. Alene uden min kæreste! Jeg har selv meldt mig til for min kæreste havde ikke lyst til udklædning og slå katten af tønden. Det slog mig lige pludselig, at jeg faktisk slet ikke har givet udtryk for nogen former for angst for denne sociale event. Jeg undrer mig…kan det have noget at gøre med udklædningen?

fastelavnsfest angst

Kan du gætte, hvem jeg er!

Kan du gætte, hvem jeg er!

Jeg har i flere år forgæves forsøgt at overbevise min ældste datter om en mumie udklædning til fastelavn. Da lejligheden bød sig, at jeg selv kunne komme til en fastelavnsfest og være udklædt, var lysten åbenbart større end min angst. Normalvis ville jeg være total freaked out over fastelavnsfesten – eller en hvilken som helst anden social event: Forældrekaffe, arbejdsdag i børnehaven, sammenkomst i mødregruppe osv. – eller blot det at tage telefonen og ringe til en veninde – og angsten ville starte mindst en uge før. Helt ubevidst ville jeg gå og tænke over at på lørdag skal jeg til fest bla bla bla….for så at dukke op på dagen med fuld udblæsning. Men denne gang har min udklædning fyldt mest.

udklædningen en faktor?

Jeg tænker om udklædningen er den forløsende faktor for min tryghed over fastelavnsfesten? For denne event har alt hvad der skal til for at udløse en angst reaktion i mig: Fastelavn med forældregruppen fra min ældste datters tidligere skoleklasse, hvor jeg kun har set et par af dem, som vi er venner med privat. Og det er over et år siden min datter flyttede skole. Jeg tænker, at det at mine venner kender til min social fobi, gør det nemmere at tage afsted og være til fastelavn for i det mindste er der nogen, som ikke vil synes jeg er mærkelig, hvis jeg er stille og ikke tør spise eller drikke noget af frygt for at spilde. Og så opmuntrer de mig meget. Jeg tænker dog også om mit mod har noget at gøre med udklædningen?

jeg behøver ikke være mig

Er det fordi det netop er en fastelavnsfest og jeg kommer udklædt, at min angst ikke er brudt ud? Jeg besluttede nemlig straks at komme udklædt som mumie! Jeg har længe haft den ide om, at det ville være sjovt at snurre min datter ind i støttebind – nu kan jeg gøre det på mig selv! Den eneste bekymring, jeg har haft, siden jeg meldte mig til for over en måned siden, er, at man mon må køre udklædt med maske på? For jeg har tænkt mig at snurre mit hoved ind også. Og måske er det netop masken, der gør, at jeg ikke føler eventen er så angstprovokerende. Jeg behøver ikke være mig selv. Jeg kommer jo ikke som mig selv. Det er sjovt og en leg – og jeg er altid med på en leg.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s