Jeg har en god og klog veninde, som satte nogle tanker om døden i gang hos mig. For hun fik mig til at indse, at omverdenen tror at vi, når vi er deprimerede og vore tanker kredser om døden, så handler det om, at vi er besatte af døden og er forførte af selvmordstanker. Men, som hun sagde, er de slet ikke klar over, at det ikke er døden, som vi drages mod, men livet som vi er bange for!

kredser om døden

Vi er ikke goth, vi er deprimerede.

Vi er ikke goth, vi er deprimerede.

I det øjeblik gik det op for mig, at ja omverdenen tænker, at vi er goth og dyrker den mørke side og døden. Jeg forstår dem godt, for jeg har da selv været der, hvor mine tanker kredsede om døden, og hvordan jeg bedst muligt og uden at være til byrde for mine nærmeste kunne tage mig selv af dage: Og det helt ned i detaljerne, som at beslutte ikke at skære sine pulsårer op for det giver en masse blod og rod og at jeg selv i døden ikke vil være til besvær! (Sygt ikk?!) Jeg talte højt om det og havde en masse praktiske spørgsmål om at dø, som jeg bare stillede til mine nærmeste uden tanke for deres chokerede ansigter og modvillighed til at svare.

angst for livet

I den forvrængede virkelighed, som depressionen er, handlede det om, at jeg havde angst for livet. Angst for de høje forventninger, som jeg havde til mig selv, om hvordan mit liv netop skulle være. Om hvordan jeg som menneske, person, mor, kæreste, medarbejder osv. skulle være. Og så en angst for at gå alt det, der gjorde ondt i livet igennem. Dernæst går tankerne hurtigt over til selvbebrejdelse og skuffelse over ikke at være voksen, stærk eller modig nok til at håndtere livet og døden bliver pludselig en mulighed.

døden er en udvej

Kontroltabet føles så stor og uoverskuelig, at døden lige pludselig er den indlysende løsning på at få kontrollen tilbage. Når så vores tanker kredser om døden og mulighederne for at begå selvmordet, skyldes det, at vi selv her vil præstere og gøre det rigtigt. Som pårørende er det forfejlet at afvise tankerne som pjat, goth eller et dum teenageflip. Det eneste rigtige at gøre er at indse, at her er en som har det virkelig skidt med sig selv og behøver din hjælp eller professionel hjælp til at komme ud af krisen. Depression er en sygdom, som kan have en dødsfarlig udgang, men bliver tankerne om døden taget alvorlig af de pårørende, er der en god chance for at komme tilbage til livet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s