Hvorfor er jeg så bange for at være sammen med de mennesker, jeg holder af? Hvorfra kommer angsten for at blive afvist? I lang tid gik jeg rundt med de spørgsmål og blev faktisk mere og mere frustreret, fordi jeg ikke rigtig kunne få fat i det. Ifm. at tegne og skrive en billedebog om børn med depressive forældre havde jeg på et tidspunkt skrevet et forord, hvor jeg præsenterede mig selv om en, der lider af depressioner og social fobi. For i virkeligheden er spørgsmålet om hvorfor ikke alene interessant. Det skal betragtes i en kontekst – og kunne det være i konteksten social fobi?

hvad er social fobi?

Hvad går det her egentlig ud på?

Det endte jo faktisk med, at jeg slettede det mærkat på mig selv (faktisk kommer de forord slet ikke med i bogen) for jeg blev på et tidspunkt lidt usikker på, om jeg lider af social fobi. Det skyldes jo nok, at social fobi jo altid forbindes med angst for fremmede og social samvær. Alligevel tænkte jeg, jeg må starte med at finde ud af, om der alligevel kunne være et element af social fobi i mig. Så jeg googlede i første omgang. Hos netpsykiateren fandt jeg en litteraturliste, så jeg gik ned på verdens bedste bibliotek Kolding Bibliotek og lånte et par bøger om social fobi: At overvinde socialangst og generthed af Gillian Butler. Socialfobi – frygt for andres kritiske iagttagelse af Anna Kåver.

og angsten viste sig

At læse om social fobi eller social angst, er noget af det bedste, jeg har gjort i kampen mod min angst. Kan du huske den famøse klap, jeg omtalte et par indlæg siden? De beskrivelser og forklaringer på angsten, har hjulpet mig til at sætte ord på mine tanker. Når angsten sætter ind, midt i angsten og efter den har lagt sig. Du ved nok, alle de undskyldninger, man har bagefter når man fx ikke har taget telefonen eller inviteret nogen på middag, som egentlig er de tanker, som hippocampus hiver ud af de erfaringer, man har gjort tidligere. Ikke?! Jeg kunne pludselig identificere mine tanker, fordi bøgernes eksempler og spørgsmål inspirerede mig og gjorde, at jeg havde noget konkret at forholde mig til. Hvad er det, der faktisk gælder sig for mig?

græder mig ud af social fobi

Hvad gik gennem hovedet på dig, da du begyndte at blive angst? Og imens? Og bagefter? Hvad er det værste, der kunne være sket på det tidspunkt? Hvad fortæller det om dig? Spørgsmålene satte mig i stand til at finde ud af, hvilke tanker der virkelig satte social fobien i gang i mig og hvilken grundlæggende følelse, det vakte i mig. Fik nogle af tankerne dig til at få det værre? Hvis ja, hvilke? Det gik op for mig, at de selvkritiske tanker, jeg havde om mig selv, handler om, at jeg er overbevist om, at der ingen, der vil have mig fordi jeg ikke er god nok. Selvom jeg har berørt det skemata (=din egen grundlæggende opfattelse af dig selv) før, kunne jeg pludselig også mærke sorgen. Og jeg græd som pisket den eftermiddag og havde let til tårer aftenen igennem. Det var så forløsende for nu kan jeg virkelig stille mig kritisk over for det skemata.

Advertisements
Comments
  1. Peter says:

    Hejsa

    Det lyder til at du kæmper med den social angst og på en konstruktiv måde, måske har du brug for at snakke med ligesindede og udveksle erfaringer. Der er mange – desværre alt for mange der kæmper. Hjemmesiden http://www.slipangsten.dk har hjulpet mange med at udveksle erfaringer og der er mange fakta at hente på siden. Måske kan du bruge denne kommentar til noget måske ikke, uanset hvad ønsker jeg dig alt det bedste omkring din vej igennem den sociale angst / sociale fobi.

    MVH
    Peter

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s