Juhu jeg er vred! Lyder det underligt? Man siger, at det kun er gode mennesker, som bliver depressive, fordi de vender vreden indad. Jeg har i et stykke tid forsøgt at finde frem til min vrede. Endelig har jeg fået kontakt med den og føler vreden fuldt ud. For vrede er ikke kun dårligt. Vrede kan faktisk være adgangen til en sund måde at sige fra på og sætte en grænse for, hvad du vil finde dig i.

den konstruktive vrede

Mit forbillede er Mandy fra tegneserien Grummes eventyr med Billy og Mandy, for hun kan virkelig bare sige tingene lige ud. Suk.

Det kan være du tænker, at det som voksen kan virke omsonst at føle vrede over for sine forældre og den opvækst, man nu en gang har fået. Og ja, du har da nok ret i, hvis du tænker, at det er lidt for sent, og at barndommen ikke kan gøres om. Men at føle vreden, hvor jeg kan få lettet skyldfølelsen over mine depressive sider og placere ansvaret det rette sted nemlig hos mine forældre er så helende. Også selvom det blot er hos psykiateren eller hjemme hos mig selv i arbejdet med min egen personlige udvikling. Det er den konstruktive vrede, jeg føler. Den, der får mig til at se min opvækst og mit ansvar for mit liv, i et konstruktivt perspektiv i stedet for i depressionens lys, hvor jeg vender vreden indad. Derfor er jeg bare så glad for at være vred på dem, for det har jeg aldrig været.

vrede er en drivkraft

Hvis nogen gør noget ved dig, som du ikke bryder dig om, er det da meget konstruktivt og sundt at kunne give udtryk for det ved vrede. Vrede er en stærk følelse, en drivkraft, der får dig op på mærkerne, så du kan markere dig. Det er et signal til omverdenen om, at nu er det altså nu, der skal lyttes. Jeg ved nu, at jeg som barn helt naturligt har kunnet blive vred. Problemet er bare, at mine forældre aldrig hørte mig og tog mig alvorligt. Min far overskred gang på gang mine grænser. Min mor glattede ud og appellerede til min forståelse, tilgivelse og vær det større menneske. Hallo jeg var bare et barn! Forstå mig ret: Det er ikke, fordi den vrede nødvendigvis har ret, men det her handler ikke bare om at få slik eller trumfe et synspunkt igennem. Det her handler om en uret. Jeg er vokset op i en dysfunktionel familie med overgreb og en usympatisk far med et sæt forældre i et dårligt ægteskab. Og det at min vrede i disse forhold ikke er blevet hørt og forstået, har gjort mig depressiv.

vrede bliver til afmagt

Gang på gang at blive afvist, misforstået og overhørt, har for mig betydet, at jeg gang på gang har stået med en vrede, som langsomt er blevet forvandlet til en følelse af afmagt og tilsidst passivitet. Biologisk får vrede gang i adrenalinen, så du kan handle på den. Når du får afløb for vreden, føler at du bliver hørt og forstået og kan have en dialog om det, der gør dig vred, så forsvinder vreden igen og balancen er genoprettet. Mit problem er, at jeg ikke har fået afløb for vreden, og nu kan jeg slet ikke finde ud af at få det. Jeg vender gang på gang vreden indad, får ikke sagt fra eller sat mine grænser eller blot ytret en utilfredshed og så bliver jeg depressiv. Det må jo være mig, den er galt med siden bla bla bla… Så det, at jeg nu kan føle vrede udadtil og give udtryk for det – med forsinkelse mod mine forældre for mig selv her i min stue – er et tegn på en healingproces, der er gået i gang. Og dermed en chance for at forebygge depressioner fremover. Derfor: Juhu jeg er vred!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s