Pyh hvor er jeg bare enorm selvkritisk! Ifm. compassion kurset har jeg fået til opgave de næste 14 dage at registrere mine selvkritiske tanker og skrive dem ned. En uge er allerede gået, men allerede nu kan jeg se, hvor meget selvkritik jeg har og hvor mange af mine tanker er selvkritiske. Jeg er ikke så sød ved mig selv.

naturlig med selvkritik

Wulffmorgenthaler stribe

Selvfølgelig var jeg da godt klar over selvkritikken. Alle er vel selvkritisk for selvkritik er: 1) hvad andre mennesker tænker om os 2) hvad jeg selv tænker om mig selv som menneske. Citat Tennessee Williams: Kill all my demons, and my angels might die too. Som jeg forstår som, at uden selvkritik er der ingen moral eller mulighed for at fejle eller at jeg er nu en gang den jeg er pga. af de grundvilkår jeg har haft, har og får. Ikk?! Men for meget kaffe kan gøre en svimmel og give mavepine, så er selvkritik usundt, når man går i selvsving og tror absolut på selvkritikken og glemmer at tjekke virkeligheden. Så er depressionen godt på vej.

selvkritiske tanker

Alligevel overrasker det mig at blive bevidst om, hvor meget selvkritik fylder mine tanker. For det første er det, at forstå hvor lynende hurtige mine tanker er, overvældende… Var det ikke for opgaven med at registrere selvkritik, ville jeg slet ikke opdage de fleste selvkritiske tanker! Vildt! Det er sådan for mig, at jeg midt i en tankerække pludselig afbryder mig selv med et Hov det var da en selvkritik. For det andet er det, at blive bevidst om at de er der og hvor meget de fylder af mine tanker, også stort. Jeg var slet ikke klar over, at jeg egentlig var så selvkritisk. Jeg var godt klar over, at jeg ikke er gået hen og blevet depressiv uden selvkritiske urealistiske tanker om mig selv. Der er dog stor forskel på at vide noget med sig selv og virkelige vide det.

udløsning af selvkritikken

Det næste interessante i denne øvelse om selvkritik er at blive klar over hvad, der udløser selvkritikken og hvilken slags selvkritiske tanker, det er jeg går og har. Yep, jeg kan bekræfte det der med, at det er en selvoptagethed om hvad andre mennesker tænker om mig – og hvad jeg selv tænker om mig selv. Det, som jeg mindful kan grine over samtidig med at jeg helt automatisk dunker mig selv i hovedet, er, at halvdelen af selvkritikken er om små ting, som jeg gerne vil have kontrol over, og som jeg med compassion/medfølelse – eller hvis det var en kæreste veninde, som jeg sad med – ville vide, at det er situationer, som vil være umenneskeligt at forlange at hun/jeg skulle have magt over. Den anden halvdel er selvkritik, der ikke tjener andet formål end at holde mig selv nede. Sikke spild af ressourcer, ikk?! Hvordan ser det mon ud for dig?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s