Hvor kommer depressionen fra?

Posted: November 21, 2011 in being depressed
Tags: , ,

Det er måske et rigtig godt spørgsmål. Hjemmefra? Jeg er vokset op med 2 søskende – en 1 år ældre storesøster og en 5 år yngre lillebror. Vi har haft samme betingelser og samme opvækst. Men ingen af de 2 reagerer med samme følsomhed som jeg. Åh jeg er jo mere følsom end dem…?! Åh jeg er jo også det oversete mellembarn mellem 2 pulserende fremadbusende 1. pige og eneste dreng og yngste barn?!

depressiv arv

Eller er forklaringen, at min mor var ulykkelig, da hun ventede mig og at hendes usikkerhed, angst og modløshed påvirkede mig, så jeg har en medfødt tendens til at reagere depressiv i svære situationer? Hmmm…måske er det for meget at lægge over på min mor? Det kan være, at der er depressioner i min familie generelt, så det ligger i generne. Og dvs. at da jeg så i en alder af 4 år kom ind i en dysfunktionel familiemønster, blev jeg den flittige, lydige og føjelig barn, som aldrig skabte problemer men altid gjorde, som jeg blev bedt om, for så vil min mor nok se mig og elske mig. Og da jeg fra fødslen, har anlæg for depressioner, fik de depressive tanker gode betingelser i min opvækst?!

idealistisk og perfektionistisk

Og siden udviklede jeg mig til lidt af en perfektionist og idealist, så når tingene – livet – ikke går som jeg tænker det, så vælter hele min verden? Jeg skal lære at slække på mine høje krav og forventninger til mig selv. Hvad jeg kan præstere og overkomme, så vil depressionen ikke komme væltende ind over mig igen. Nu hvor jeg dyrker mindfulness og yoga samtidig med at jeg er opmærksom på de 3 leveregler jeg har: Spis sundt, sov godt og dyrk motion, så er jeg virkelig rustet til at være til stede i mit liv og aldrig have depressive tanker igen.

reaktion på en depressiv reaktionsmønster

Genkender du nogle af mine tanker om, hvor depressionen mon kommer fra og hvad jeg kan gøre for at forebygge og forhindre depressionen i at komme igen?! Det er fordi det er helt menneskeligt og helt normal. Forstået på den måde, at vi er mange, der reagerer depressiv på de såkaldte livskriser. Hvor en depressiv reaktionsmønster kommer fra, er når alt kommer til alt ikke særlig interessant spørgsmål. Det interessante, sådan som det lige går op for mig nu, er, hvordan du reagerer på en depressiv tanke- og reaktionsmønster! Altså min reaktion på min reaktion. Det, jeg hele tiden, har forsøgt at gøre, når de depressive tanker har meldt sig, er at forsøge at undertrykke dem, flygte fra dem (selvmordsforsøg er jo en form for flugt) eller accepterer dem, som virkeligheden og sande osv. osv.

gå med depressionen

Jeg har netop ikke stået tankerne, følelserne og de fysiske fornemmelser igennem og lært depressionen at kende – lært mig selv at kende. Jeg har ikke forholdt mig mindful, nærværende eller til stede i de depressive tanker, så jeg kunne reagere på en mere hensigtmæssig måde. Tværtimod har jeg – særligt ved den seneste – gravet mig dybere ned i depressionen. Og nu hvor jeg er kommet om på den anden side, vil det netop være utopi at tro, at jeg ikke vil eller vil reagere depressiv en anden god gang. Jeg vil helt sikkert reagere. Men hvordan jeg vil reagere eller agere på de depressive tanker og reaktioner, det er det spændende og interessante. Vil jeg lære at blive fortrolig med min depressive side eller vil jeg blot flygte dybere ind i det?!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s